A-nøgle til lejligheden

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #10967

      Jeg har netop haft håndværkere i min lejlighed. De fortalte mig at hvis jeg ikke er hjemme næste gang de kommer, er det ikke noget problem, da de har en A-nøgle, så de kan sagtens komme ind, uden jeg er der. Jeg blev noget chokeret, da jeg aldrig har været vidne om at andre skulle have nøgle til min lejlighed!

      Er det virkelig lovligt at min udlejer udleverer nøgler til viceværten diverse håndværkere uden mit vidne? Må han have nøgle til min lejlighed? Jeg føler at jeg ingen kontrol har over, hvem der kommer i mit hjem.

      Jeg har en gang tidligere haft en meget klar fornemmelse af at der havde været en i lejligheden, men skød det fra mig, da ingen andre (ud over en god ven) havde nøgle.

      Jeg ville være meget taknemmelig for et svar.

    • #10968
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Det er ikke direkte ulovligt, at viceværten har en A-nøgle. Men det er dybt uforsvarligt. Hvis en tyvebande f.eks. bryder ind på viceværtens kontor og stjæler nøglen kan de jo rydde alle lejlighederne for værdier. Udlejeren/viceværten kan dermed pådrage sig et kæmpe erstatningsansvar.

      Jeg vil anbefale dig, at du i morgen får en låsesmed til at udskifte låsen. Det har du ret til – med mindre der i din kontrakt står, at det er udlejer, som har vedligeholdelsen og fornyelsen af låse og nøgler. Se svaret på foregående spørgsmål.

      Hvis du er i tvivl om noget, eller du får problemer i denne anledning, vil jeg anbefale dig, at melde dig ind i en lejerforening og få bistand.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.