§ 11 fravigelse i lejekontrakten

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen § 11 fravigelse i lejekontrakten

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #10254

      Hej

      Jeg vil høre om følgende formuleringer er lovlige:

      Pkt. 7:”Den indvendige vedligeholdelse af lejemålet påhviler lejer” (det er jeg med på, da det også fremgår af kontraktens § 8) men så fortsættes med følgende “herved bemærkes specielt, at lejeren på ejen bekostning skal sørge for vedligeholdelse og fornøden fornyelse af låse, nøgler og ruder og holde vandhaner og elafbrydere forsvarligt vedlige. Lejeren skal endvidere vedligeholde wc, vaskekummer, bruser, samt alt naglefast inventar, og endvidere køleskab, komfur og lignende installationer. Lejer har desuden pligt til at renholde alle indretninger til afløb, således de altid er i god og brugbar stand.”

      Pkt. 9:”lejer skal fraflytte lejemåletminimum 10 arbejdsdage før opsigelsesperiodens udløb, mhp istandsættelse af lejemålet. Lejer hæfter for husleje i den pågældende periode” (Pkt. 8 indeholder bestemmelse om at vi skal bruge håndværker efter udlejers anvisning, hvilket jeg er kommet frem til er ulovligt, når vi har pligten til den indvendige vedligeholdelse, og i forlængelse deraf undrer jeg mig over formuleringen i pkt. 9)

      Der er desuden indsat trinvis forhøjelse af huslejen hver år 1. januar på kr. 150. Jeg synes det er højt sat (lejen er pt kr. 6250), men er det en “almindelig og rimelig” stigning?

      På forhånd tak for hjælpen

      Mvh Maria

    • #10255
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Hej Maria.

      Dine spørgsmål er for omfattende til at du kan få et fuldstændigt svar her i brevkassen. Du må melde dig ind i en lejerforening og få rådgivning.

      Alle tre klausuler kan være både lovlige og ulovlige. Det afhænger f.eks. af om blanketten er en autoriseret blanket eller ej.

      Hvad den sidste klausul angår, så er denne klausul kun lovlig, hvis der er en slutdato for, hvornår den sidste trappelejestigning skal træde i kraft. Desuden kan huslejenævnet tilsidesætte trappelejeforhøjelsen, hvis lejen efter hver stigning overstiger den omkostningsbestemte husleje.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.