90 db larm under byfornyelse gør lejlighed ubeboelig

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen 90 db larm under byfornyelse gør lejlighed ubeboelig

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #13889

      Mange tak for brevkassen!

      Jeg står i den uheldige situation, at min bygning er under renovering i forbindelse med byfornyelse. Der er stilladser på begge sider af bygningen, så vinduerne er tildækket. Håndværkerne kommer uanmeldt ind i lejligheden, vandet afbrydes uden varsling, haven bruges som toilet af håndværkerne.
      Det værste er larmen. Lejligheden over og under min lejlighed renoveres gennemgribende med nyt toilet, nyt køkken osv.
      Larmen starter kl. 7 om morgenen og slutter hen under aftenen. Der arbejdes også i weekenderne på samme tidspunkter. Vi har optaget larmen, der ofte overstiger 90 decibel. Da vi er studerende og derfor ikke går på arbejde hver dag, men har brug for ro til at studere, er det meget frustrerende og stressende at befinde sig i larmen.
      I bygningen er i alt 4 lejligheder; 1 i stuen, 2 på 1. sal og 1 på 2. sal.
      De to lejere i lejlighederne over og under er blevet genhuset.
      Larmen har stået på siden 1. februar og skal vare til sensommer. Vi er blevet nægtet huslejenedsættelse i perioden med begrundelse om, at vi har skrevet under på aftalen. Vi er dog aldrig blevet informeret om omfanget af renoveringen og de mulige gener, vi kunne opleve. Vi fik af vide, at vi kun ville blive berørt af udskiftning af vinduer. Vi fik desuden ikke et valg om at underskrive, da udlejer sagde, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke skrev under.
      Jeg håber meget på et svar, da jeg er på grådens rand hver dag og ikke kan opholde mig i mit eget hjem
      På forhånd mange tak for hjælpen!
      venligst Kirstine

    • #13890
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Jeg må tage det forbehold, at jeg ikke kan se, hvad det er I har skrevet under på. Men alligevel vil jeg mene, at I har en fair chance for at blive genhuset/få nedslag i lejen og eventuelt erstatning.

      I bør have assistance af en lejeretskyndig advokat. Kontakt den nærmeste lejerforening og hør, hvem de kan anbefale.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.