2 Lejeboliger på samme adresse

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen 2 Lejeboliger på samme adresse

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #13862
      Jan 5499
      Medlem

      Hej.

      Jeg har fået et stort problem. I bygningen jeg bor findes 2 lejemål. 2 boliger på hver 110 m2. Jeg flyttede ind pr.01.05.2012. På min lejekontrakt står der Solkrogen 6a1 og på min nabos står der Solkrogen 6a2. Nu er min nabo flyttet og nye naboer er flyttet ind. I forbindelse med at de nye naboer er flyttet ind har jeg nu modtaget post fra udbetalingen danmark da de er blevet gjort opmærksom på at 2 personer er flyttet ind på min adresse. Jeg har kontaktet kommune, udbetaling danmark, de nye naboer og folkeregister. Har så fundet ud af at bygningen de 2 lejemål er i ikke står opført som 2 boliger men kun 1 hos folkeregisteret og hos BBR. De nye naboer har prøvet at tilmelde sig på folkeregisteret under Solkrogen 6a2 men kan kun tilmelde sig Solkrogen 6a som jeg nu pludselig også står tilmeldt under. Jeg har forgæves prøvet at kontakte udlejer men får ingen svar. Udbetaling danmark vil nu gerne skære i min boligstøtte da jeg nu ikke længere bor “alene”.
      Hvordan kommer jeg videre og ud af min lille knibe

    • #13863
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Du kan prøve at få kommunen og udbetaling Danmark til at anerkende, at der er to lejemål i ejendommen. Hvis de alligevel skærer i din boligstøtte skal du anke denne afgørelse op gennem systemet. Hvis det ender med, at du taber boigstøtte kan du anlægge en erstatningssag mod din udlejer. Det er meget tænkeligt, at udlejeren får pålæg fra kommunen om at “lovliggøre” udlejningen, hvilket kan betyde at een af jer lejere får ophævet lejemålet.

      Meld dig ind i en lejerforening og få bistand.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg.

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.