For almene (almennyttige) lejemål gælder andre regler end de her beskrevne.

I uregulerede kommuner gælder alt i artiklen “Vedligeholdelse generelt”, bortset fra

afsnittene “Huslejenævn og tvangsvedligeholdelse” og “Boligretten”. Artiklen “Særlig vedligeholdelse” gælder derimod ikke.

For småhuse i regulerede kommuner gælder alt i “Vedligeholdelse generelt”, men praktisk talt intet af “Særlig vedligeholdelse”.

For værelseslejemål (både klub- og enkeltværelser) gælder alt i “Vedligeholdelse generelt”. 

“Særlig vedligeholdelse” gælder ikke for enkeltværelser, men gælder generelt for klubværelser, såfremt disse er beliggende i regulerede kommuner.

Dette tema omfatter fire artikler, der hænger tæt sammen:

• Forbedring efter leje- og boligreguleringslov
• Aftalt boligforbedring
• Byfornyelse generelt
• Genhusning
• Særregler

• Varmeregnskab
• Vandmålere og vandregnskaber
• Indsigelse mod forbrugsregnskab
• Forhøjelse af acontobetalinger
• Manglende varme
• Varmemålere
• Særregler

Lovbestemmelserne for varme- og vand-regnskaber er i store træk ens. Reglerne er ændret en del i 1998, så det kan være en god idé at sætte sigind i, hvordan reglerne er i dag. Artiklerne i dette emne beskriver de ny regler; både for privat og for alment byggeri. Sær-regler nævnes til sidst.

• Genudlejnings-lejeforhøjelse
• Varsling
• Indsigelse
• Aconto-lejeforhøjelse
• Omkostningsbestemt lejeforhøjelse
• Vedligeholdelses-afsætnings-lejeforhøjelse
• Byfornyelses-lejeforhøjelse
• Forbedrings-lejeforhøjelse
• Skatte og afgifts-lejeforhøjelse
• Antenne-forhøjelse
• Småhus-lejeforhøjelser
• Depositum-forhøjelser
• Det lejedes værdi -princippet
• Markedsleje
• Særregler vedrørende lejeforhøjelser

Der findes adskillige typer af lejeforhøjelser i udlejningsboliger. De forskellige typer har hver deres – ofte meget forskellige – regelsæt. Her forsøger vi dog at beskrive reglerne på en overskuelig måde. Beskrivelsen tager udgangspunkt i private (ikke-almennyttige) udlejningsboliger i regulerede kommuner, samt i, at der er tale om bolig-ejendomme med mere end seks bolig-lejligheder. Hvis din bolig hører til andre typer af lejemål, så se nederst her i opslaget. Reglerne for lejefastsættelse i private udlejningsboliger er som nævnt opsplittet i mange kategorier og underkategorier, der har hver deres regelsæt og sæt af undtagelser. Med artiklerne i dette emne har vi søgt at gøre dette system så tilpas overskueligt, at man som almindelig lejer kan orientere sig. Artiklerne handler samlet om de forskellige hovedformer for lejeforhøjelser, man lovligt kan blive udsat for, når man bor i privat udlejningsbyggeri.

• Sædvanlige installationer
• Antenner
• Hjælpemidler

Lejeren er endvidere erstatningsansvarlig for en eventuelt opstået skade, der måtte være forårsaget af de installationer, han har foretaget. Udlejeren kan kræve, at lejeren ved forsikring eller på anden måde stiller fornøden sikkerhed for opfyldelsen af dette erstatningsansvar.

Sær-regler

Alt i dette emne gælder for alle typer af beboelses-lejemål.

I de “private” udlejningsejendomme, der er omfattet af pligten til at afsætte vedligeholdelsesmidler på en konto i Grundejernes Investeringsfond, får lejerne fra tid til anden et brev der handler om “frigivelse af beløb bundet i Grundejernes Investeringsfond”.

Den person, der administrerer ejendommen skriver, at der iflg. boligreguleringslovens § 18 b (i uregulerede kommuner: Lejelovens § 63 a) skal udløses et beløb på baggrund af vedligeholdelses- og/eller forbedringsudgifter. Hvis ikke det er hævet over enhver rimelig tvivl, at pengene skal udbetales og/eller hvis ikke der medfølger et regnskab over de udførte arbejder, kan det anbefales lejerne/beboerrepræsentationen IKKE at acceptere frigivelsen, men i stedet at gøre indsigelse imodden:

Sådan indsigelse skal stiles til udlejer/administrator og afsendes (både anbefalet og almindeligt, og gem selv en kopi) senest 6 uger efter at I fra udlejer fik meddelelsen om frigivelsen. Send kopi til Grundejernes Investeringsfond. Hvis beboerrepræsentationen eller et flertal af lejerne har tilsluttet sig indsigelsen, kan udlejer ikke få pengene frigivet uden at køre huslejenævnssag først, og i sådanne tilfælde sker det ret ofte, atnævnet tilsidesætter udlejers krav helt eller delvist.

Kontakt evt. den lokale lejerforening for at få assistance.

• Vedligeholdelse generelt
• Særlig vedligeholdelse
• Særregler

Du kan her orientere dig om dine eventuelle muligheder som lejer for at opnå boligsikring eller (for pensionister) boligydelse.

• Om Boligstøtte
• Generelle regler
• Boligsikring (ikke pensionister)
• Boligydelse (pensionister)
• Beregn selv din boligstøtte
• Særregler

Lejeren har som udgangspunkt ret til at anbringe radio- og fjernsynsantenne på ejendommen – efter udlejerens anvisning. Denne ret gælder dog ikke, hvis en tilsvarende antenne er er etableret af udlejer, eller udlejeren dokumenterer, at anbringelsen vil være til ulempe for ejendommen eller dens beboere. Udlejeren kan også forlange, at opsætning af radio- og fjernsynsantenne skal ske i form af fællesantenneanlæg, således at andre lejere, der senere ønsker opsætning af antenne, får mulighed for tilslutning mod betaling af en forholdsmæssig andel af udgifterne. Anbringer udlejeren til brug for lejeren et fællesantenneanlæg for radio- og fjernsynsmodtagelse, som opfylder de forskrifter, der er fastsat af ministeren for offentlige arbejder, kan han forlange, at lejerne med 3 måneders varsel fjerner de af dem opsatte enkeltantenner eller fællesantenneanlæg, som ikke opfylder de nævnte forskrifter.