Boligretten er en særlig udgave af byretten. Den træffer afgørelse i praktisk talt alle sager, der kan afgøres ud fra reglerne i Boliglovene.

Retten består af tre personer: En juridisk dommer (formand) og to “lægdommere”, der henholdsvis repræsenterer udlejere og lejere i retskredsen. Lægdommerne kan skifte fra sag til sag, og det er ikke noget krav, at der skal medvirke lægdommere ved alle sager. Hvis én af parterne beder om det, bliver de dog altid indkaldt.

Det koster penge, ofte mange penge, at få sager behandlet ved boligretten, for normalt bliver parterne repræsenteret ved advokat. Eneste alternativ er personligt at tale sin egen sag. Lejerforeningen må ikke gøre det.

Sager man vil have retten til at behandle, skal indbringes på en helt særlig måde, i form at en “stævning” af modparten. Det tilrådes, at man som lejer bruger lejerforeningens advokat, allerede fra dette tidlige tidspunkt i sagen. Mange advokater, der ellers kan være dygtige på andre områder, kender alt for lidt til lejelovgivningen.

Boligretten er et led i det danske retssystem

En dom fra boligretten kan ankes videre i retssystemet, hvis sagen har en vis størrelse. Der er to led mere i retssystemet: Landsretten og Højesteret.

Som regel er det den part der taber en retssag, der skal betale begge advokater. Udgifterne kan også blive delt. Typisk koster sådan en boligretssag omkring 20.000 kr. Har man en “familieforsikring” eller lignende forsikring som dækker retshjælp, kan man som regel slippe med at betale selvrisikoen på 2.500 kr.

Læs evt. også opslaget om retssager.

Danmarks Lejerforeninger – og flere lokale lejerforeninger – har en retshjælps-fond, hvor man kan søge sagsgaranti, så retssager kan køres uden økonomisk risiko.

Alle kommuner skal have et beboerklagenævn, der dog kan “deles” med en eller flere nabokommuner.

Beboerklagenævnet beskæftiger sig kun med “almene boliger”, altså boliglejligheder i almennyttigt byggeri.

Beboerklagenævnet træffer afgørelse i mange former for tvister imellem bolig-lejere og deres boligselskab og/eller afdeling; eller mellem bolig-lejere indbyrdes. Tvister som kan afgøres ud fra reglerne i Lejeloven for almene boliger.

Nævnet består af tre personer: En jurist (formand), og en repræsentant for h.h.v. almene boligselskaber og lejerforeninger i kommunen.

Det koster et gebyr på 110 kr./sag (pr. 1.1.2002, beløbet er indeksreguleret) at få sager behandlet ved nævnet, og alle lejere kan indbringe sager. Sager man vil have nævnet til at behandle, skal indbringes skriftligt, og skal forud være forsøgt løst direkte overfor boligselskabet.

Normalt vil behandlingen af sagerne starte med “brev-vekslinger”, eventuelt suppleret med en besigtigelse af ejendommen, for at slutte med et møde, hvortil parterne bliver indkaldt og udspurgt. Nævnet kan ikke afhøre vidner under strafansvar, men lovgivningen tilskynder til, at beboerklagenævn (i højere grad end huslejenævn) direkte udspørger parterne og evt. andre involverede.

Nævnet er en del af den offentlige administration, og ikke en domstol. Afgørelserne – “kendelserne” – fra nævnet, kan imidlertid altid indbringes for en domstol: Boligretten. Det kalder man at “anke” nævns-kendelsen, og det skal ske inden 4 uger.

Alle kommuner skal være dækket af et huslejenævn. Nævnet kan dog “deles” med én eller flere nabo-kommuner.

Huslejenævnet træffer nævnet afgørelse i de mange former for tvister mellem bolig-lejere og deres udlejer, som kan opstå i privat boligbyggeri (alt der ikke er almennyttigt). Tvister som kan afgøres ud fra reglerne i Lejeloven og – for de regulerede kommuners vedkommende – Boligreguleringsloven.

Nævnet består af tre personer: En jurist (formand), og en repræsentant for henholdsvis udlejere og lejere i kommunen.

Det koster et gebyr på 110 kr./sag (pr. 1.1.2002, beløbet er indeksreguleret) at få sager behandlet ved nævnet, og alle lejere kan indbringe sager. Sager man vil have nævnet til at behandle, skal indbringes skriftligt.

Normalt vil behandlingen af sagerne også foregå “i brevform”, eventuelt suppleret med en besigtigelse af ejendommen. Nævnet kan ikke afhøre vidner under strafansvar. Nævnet er nemlig en del af den offentlige administration, og ikke en domstol.

En huslejenævnssag kan under normale omstændigheder forventes at vare i 2 til 6 måneder. Den gennemsnitlige behandlingstid varierer dog meget fra nævn til nævn.

Afgørelserne – “kendelserne” – fra nævnet, kan imidlertid altid indbringes for en domstol: Boligretten. Det kalder man at “anke” nævns-kendelsen, og det skal ske inden 4 uger.

Hver gang du har brug for at kontakte din udlejer, skal du overveje at gøre det skriftligt. Ofte er en mundtlig henvendelse spild af tid. I de tilfælde, hvor der er en tidsfrist, skal du altid skrive. (Se særligt opslag om indbetalinger til udlejer.)

OBS: Som udgangspunkt er e-mails IKKE en lovligt gyldig kommunikationsform, når lejelovgivningen foreskriver “skriftlighed”. Det kan imidlertid AFTALES mellem udlejer og lejer, at store dele af kommunikationen, men ikke alt, kan foregå elektronisk. En sådan aftale kan imidlertid til enhver tid aflyses af hver af parterne, så det er et usikkert område at begive sig ind i, og med det nuværende lovgrundlag må vi fraråde det.

Når du skriver til udlejer, skal du altid selv beholde en kopi. Følgende er eksempler på henvendelser, der skal foregå skriftligt med særlig fremgangsmåde:

• Reklamation over mangler ved indflytning. 
• Reklamation over manglende vedligeholdelse.
• Når du vil ændre på tekniske installationer (vaskemaskine mm.).
• Indsigelse mod lejeforhøjelser. 
• Indsigelse mod varmeregnskab. 
• Indsigelse mod opsigelse, som du får fra udlejer. 
• Når du meddeler udlejer, at du vil fremleje. 
• Når du opsiger dit lejemål. 

Den særlige fremgangsmåde i disse tilfælde er:

1. Skriv eller kopier brevet i tre eksemplarer. (Det skal stå i brevet, at det både fremsendes anbefalet og almindeligt.)
2. Det ene eksemplar sendes anbefalet. 
3. Det andet sendes almindeligt.
4. Det tredje eksemplar gemmer du selv, sammen med postvæsenets kvittering for det anbefalede brev. 

På denne måde kan du bagefter dokumentere, at udlejer har fået brevet, og at han har fået det på et bestemt tidspunkt.

Her kan opridses tre enkle hovedregler:

1. Når du modtager noget skriftligt fra din udlejer, så skriv altid på brevet, hvornår det er modtaget af dig. Denne dato kan i en række tilfælde være af stor betydning, for om varslinger m.v. er gyldige eller ikke.
2. Skriv ikke under på noget der kan give anledning til blot den mindste tvivl.
3. Tal med din lejerforening (eller en lejeretskyndig advokat) hver gang du er i tvivl.

OBS: Som udgangspunkt er e-mails IKKE en lovligt gyldig kommunikationsform, når lejelovgivningen foreskriver “skriftlighed”. Det kan imidlertid AFTALES mellem udlejer og lejer, at store dele af kommunikationen, men ikke alt, kan foregå elektronisk. En sådan aftale kan imidlertid til enhver tid aflyses af hver af parterne, så det er et usikkert område at begive sig ind i, og med det nuværende lovgrundlag må vi fraråde det.

Se særligt opslag om tilbagebetaling fra din udlejer.

• Ejerboliger
• Lejerboliger, almene (=almennyttige)
• Lejerboliger,

Her kan du finde nyttige oplysninger til brug i forbindelse med søgning af bolig. Hvis du er akut boligløs skal du henvende dig til socialforvaltningen i din kommune. – Kommunen har pligt til at skaffe i hvert fald børnefamilier tag over hovedet.

• Privat byggeri = alt der ikke er almennyttigt
• Alment byggeri
• Erhvervslejemål

Rettighederne som lejer er på en række punkter meget forskellige alt efter, hvad type lejebolig du bor i. Lovgivningen i dag splitter nemlig lejeboligerne op i mange forskellige typer. De vigtigste ting at være opmærksom på, er om du bor:

• Almennyttigt eller privat ?
• Er din kommune reguleret?
• Lejlighed eller værelse?
• Småhusejendom?
• Tofamilieshus
• Beboerrepræsentation?