• “Før du køber…” på www.dr.dk: En rigtig udmærket introduktion for de af os, der ikke er super-rutinerede indenfor ejendoms-handler.
• De fleste ejerboliger, der annonceres til salg via internettet bliver samlet i oversigter på Boligsiden.
• Ledige lejligheder -2 – gratis annoncering på nettet.
• Boligannoncer – betalingsannoncering på nettet.
• På USENET, findes en nyhedsgruppe: dk.marked.privat.bolig, hvor der kan tilbydes og eftersøges boliger, mest ejerboliger.
• Desuden er der en lang række ejendoms-mæglere, der aktivt udbyder via internettet. En del af dem kan findes via: Bolig-guide, men der er talrige andre web-steder, eksempelvis:

www.boligportal.dk

www.netboligguide.dk – søg evt. selv videre efter flere.

Vi kan her henvise til fire redskaber via internettet: 

• Find almene boligafdelinger. En amts/kommune-opdelt fortegnelse (fra BLs hjemmeside).
• Boligbutikken, som det kan anbefales at kontakte, hvis du søger bolig i Hovedstadsområdet. Boligbutikken er oprettet i samarbejde mellem en række af de større almene boligselskaber.
• BYT LEJEBOLIG: En adgang til at bytte leje-boliger via internettet. (Fra Boligbutikkens hjemmeside).
• Byt almen bolig: En adgang til at bytte almene boliger via internettet. (Fra BLs hjemmeside).

Erhvervslejemål har deres egen “erhvervslejelov” vedrørende lejefastsættelse, og på en lang række andre punkter er der i den “generelle lejelov” fastsat specielle regler for erhvervslejemål. Det betyder, at der for rene erhvervslejemål gælder specielle regler på de fleste punkter.

Et lejemål, som bruges både til bolig og erhverv, er dog omfattet af næsten alle de her i konferencen nævnte regler for boliger. (Undtagen “Fremleje og bytte”).

Bor du i alment (almennyttigt) byggeri, er det først og fremmest den specielle lejelov for almene boliger du skal have fat i: Lov om leje af almene boliger. I en del tilfælde i kan man også få brug for at kikke i Lov om boligbyggeri, samt i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v..

En lov yderligere, der i tilfælde af byfornyelse og/eller kondemnering også kan blive meget aktuel er Lov om byfornyelse.

Lejeloven og byfornyelsesloven gælder i alle kommuner, mens boligreguleringsloven kun gælder i regulerede kommuner. – De kommuner hvor kommunalbestyrelsen har besluttet at loven skal gælde.

Disse love kan du alle se og hente via internettet: Lejelovgivning, Hovedlove.

Der udgives også to udmærkede hæfter med en samling af disse love: Et fra Karnov og ét fra Schultz Information. Dem kan du købe gennem din boghandler, eller låne på biblioteket.

Pas på, at du får den nyeste udgave – ofte sker der flere lovændringer årligt.

Andre gældende love vedrørende boligforhold kan du finde via: Anden boliglovgivning.

I “private” udlejningsboliger, får du først og fremmest brug for Lejeloven og Boligreguleringsloven.

En tredje lov, der i tilfælde af byfornyelse og/eller kondemnering også kan blive meget aktuel er Lov om byfornyelse.

Lejeloven og byfornyelsesloven gælder i alle kommuner, mens boligreguleringsloven kun gælder i regulerede kommuner. – De kommuner hvor kommunalbestyrelsen har besluttet at loven skal gælde.

Disse love kan du alle se og hente via internettet: Lejelovgivning, Hovedlove.

Der udgives også to udmærkede hæfter med en samling af disse love: Et fra Karnov og ét fra Schultz Information. Dem kan du købe gennem din boghandler, eller låne på biblioteket.

Pas på, at du får den nyeste udgave – ofte sker der flere lovændringer årligt.

Andre gældende love vedrørende boligforhold kan du finde via: Anden boliglovgivning.

Vi kan give fem generelle råd vedrørende boligsøgning, der målrettet går efter lejeboliger i privat boligbyggeri:

1. Pensionskasser: Flere af pensionskasserne beskæftiger sig faktisk med boligudlejning til medlemmerne. Er du medlem af en pensionskasse, så spørg dig for. 
2. Forsikringsselskaber: Også nogle af forsikringsselskaberne beskæftiger sig med boligudlejning. Spørg evt. dit forsikringsselskab. 
3. Annoncer: Kik annoncer i de aviser/medier, der dækker det område du søger i. Glem ikke supermarkedernes opslagstavler. Annoncer gerne selv.
4. Ejendomsmæglere m.v.: Nogle lokale ejendomsmæglere, eller andre firmaer, tager sig også af boligudlejning. Find dem og læg billet ind.
5. Jungletrommerne: Fortæl vidt og bredt at du søger en bolig. I din bekendtskabskreds, på dit arbejde, i “syklubben” m.v..

Der findes desuden en række web-steder med annoncering af lejeboliger. Søg selv, men pas på med dem der kræver betaling for at man kan få kontakt-oplysninger: Flere af disse er fup.

Alle kommuner skal i dag (efter 1.1.2001) være dækket af huslejenævn. Det “regulerede” handler nu “kun” om om huslejereglerne. I de regulerede kommuner gælder boligreguleringsloven i fuldt omfang. I de uregulerede har kommunalbestyrelsen besluttet, at bestemmelserne om huslejeregulering i Kapitel II-V ikke skal gælde, og dermed er en lang række rettigheder for lejerne sat ud af kraft.

Status pr. 1.1.2011:

Alle kommuner er regulerede med undtagelse af nedennævnte.

Uregulerede kommuner:

Sjælland:

Fredensborg

Greve

Solrød

Fyn:

Ærø

Jylland:

Billund

Fanø

Herning

Ikast Brande

Læsø

Mariagerfjord

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Samsø

Struer

Thisted

Tønder

Varde

Kilde:

Grundejernes Investeringsfonds hjemmeside 

http://gi.dk/Huslejenævn/Sider/Adresser.aspx

De arealer man opererer med indenfor lejelovgivningen, er brutto-etage-arealer, beregnet efter et særligt regelsæt, som boligministeren har fastsat i en bekendtgørelse (nr. 311 af 1983-06-27).

Brutto-arealer betyder, at det er ejendommens “ydre mål” der indgår i areal-beregningerne. Som tommelfinger-regel kan siges, at (normalt) vil summen af de korrekte bruttoarealer for lejlighederne på én etage, være lig etagens “ydre længde gange ydre bredde”. Fordelingen imellem lejlighederne på den enkelte etage kan imidlertid hurtigt komplicere det en del.

Under alle omstændigheder har den enkelte lejer ret til, hos kommunens bygningsmyndigheder og mod betaling, at få udleveret register-oplysninger på hele ejendommen, plus eget lejemål. (Det pågældende register hedder BBR, eller Bygnings- og Bolig- Registeret). Vær dog opmærksom på, at disse register-oplysninger meget vel kan være forkerte. Dels bygger de i første omgang på helt ukontrollerede oplysninger fra ejendommens ejer; dels har byggemyndighederne ved eventuelle kontrolberegninger i mange tilfælde brugt et “forkert” regelsæt (fra kort og matrikel-styrelsen) for arealberegningen, i stedet for ovennævnte fra boligministeriet, der i lejelovsmæssig sammenhæng er det eneste korrekte.

Den eneste lovlige måde, hvorpå udlejer kan blande sig i, hvor mange personer ens husstand *) består af, er gennem de særlige lovregler om beboermaksimum. 

For at disse regler bliver aktiveret kræves imidlertid både, at byråd/kommunalbestyrelse har besluttet, at de skal gælde i kommunen; samt, at vedkommende udlejer/ejer har tilsluttet sig ordningen. I skrivende stund er det kun ganske få kommuner, der har aktiveret reglerne.

HVIS reglerne om beboermaksimum er aktiveret, sætter de et maksimumtal for hvor mange der må bo i lejligheden. Dette maksimum svarer til to personer pr. beboelsesrum i lejligheden. Altså for en etværelses lejlighed er beboermaksimum 2 personer; for en toværelses 4 personer; for en treværelses 6 personer; o.s.v.. 

Det kan dog være lovligt at overskride beboermaksimum ved husstandsforøgelse i lejeperioden, HVIS husstandsforøgelsen skyldes lejerens børn, ægtefælle eller samlever eller disses børn, eller hvis kommunalbestyrelsen har givet særlig tilladelse.

I ejendomme hvor reglerne gælder både kan og skal udlejer påse at de overholdes, og i givet fald true lejere med opsigelse. 

*) “Husstand” skal opfattes meget bogstaveligt. Er der nemlig  tale om fremleje, har udlejer ret til at modsætte sig, at der bliver mere end én person pr. beoelsesrum i lejemålet.