Kategoriarkiv: Almen udlejning

Højesteret stopper gebyr for opkrævning af husleje

Betaling af gebyr PBS-opkrævning er en almindelig driftsudgift og kan ikke kræves refunderet af lejeren.

 

Af Jakob Lindberg

 

En lejer i Randers klagede over, at hun skulle betale PBS-gebyr. Det stod i hendes lejekontrakt. Hun havde fået medhold i huslejenævnet i at hun ikke skulle betale det, men udlejer ankede sagen til boligretten og både boligretten og Vestre Landsret gav udlejer medhold i, at gebyret kunne opkræves som et beløb uden for huslejen på linje med varmebidrag og antennebidrag.

Men Højesteret ville det anderledes. Dommerne lagde vægt på, at gebyret var en almindelig driftsudgift, som hørte ind under den omkostningsbestemte husleje.

Dommerne udtalte også, at det kræver særlig hjemmel, hvis en udlejer vil opkræve penge fra lejeren ved refusion uden for huslejen. Da der ikke står noget i lejeloven om at PBS-gebyret kan opkræves ved refusion, kan det ikke opkræves. Hvis lejeren i lejekontrakten har skrevet under på, at han vil betale et sådant gebyr, er denne aftale ugyldig.

 

Andre ugyldige betalinger

Det ses ofte, at udlejere udskiller forskellige udgifter til betaling ved refusion, f.eks.

  • renovation,
  • gebyr for fraflytning,
  • gebyr for varmeaflæsning
  • administration
  • betaling for trappevask

Sådanne refusioner er også ulovlige.

 

Gyldige betalinger

Der er kun fem former for refusion, som har hjemmel – tilladelse – i lejeloven. Det er:

  • aconto varme
  • aconto vand
  • aconto el
  • antennebidrag
  • bidrag til beboerrepræsentation

Aconto vand og aconto el kan kun opkræves, hvis der er individuelle vandmålere eller elmålere i lejemålet.

 

Kræv tilbagebetaling

Hvis du har betalt ulovlige gebyrer kan du kræve dem tilbagebetalt for de seneste 3 år. Vil udlejer ikke tilbagebetale dem, kan du indbringe sagen for huslejenævnet.

 

Kilde

Dommen blev afsagt af Højesteret den 29. juni 2016. Lejeren i denne sag var i boligretten og landsretten repræsenteret af advokat Lasse Hummelhof Frandsen og i Højesteret af advokat Claus Bonnez.

 

 

 

Hvem bestemmer i det almene byggeri ?

Siden begyndelsen af 70-erne har vi haft beboerdemokrati i det almene byggeri i den form, vi kender det i dag. Det er baseret på en tanke om nærdemokrati, hvilket betyder, at de beboere, hvis dagligdag beslutningerne drejer sig om, også skal bestemme.

Af Jakob Lindberg

 

Retten til at bestemme – også kaldet kompetencen – delt mellem flere organer, repræsentantskabet, selskabsbestyrelsen, afdelingsmødet og afdelingsbestyrelsen.

En boligorganisation er den officielle betegnelse for det, som de fleste beboere kalder ”et boligselskab”. I denne artikel bruger jeg den officielle betegnelse, ”boligorganisation”.

Der findes flere typer af boligorganisationer. En type, der har en generalforsamling som øverste myndighed, og en type der har et repræsentantskab som øverste myndighed. Her beskrives repræsentantskabstypen, som er den mest almindelige.

I Danmark findes der over 500 boligorganisationer. De er af meget forskellig størrelse. Nogle organisationer har kun 1 afdeling (bebyggelse) og under nogle få boliger, mens andre – f.eks. AKB-København – har 50 afdelinger og 8.000 boliger.

 

Lokale boligorganisationer

De fleste af disse organisationer er er lokalt forankrede, på den måde at de fleste af bebyggelserne ligger i samme kommune. Som oftest er hver af disse lokale boligorganisationer knyttet til et landsdækkende administrationsselskab, som f.eks. DAB, KAB, Lejerbo osv.

Men de er selvstændige i den forstand, at de til enhver tid kan opsige kontrakten med administrationsselskabet. Et selskab som AKB-København kan opsige deres kontrakt med KAB og etablere deres egen ledelse. Det sker dog yderst sjældent og de fleste beboere har derfor oplevelsen af, at de styres af administrationsselskaberne og ikke af den lokale boligorganisation.

 

Øverste myndighed

Den øverste myndighed hedder repræsentantskabet. Det består af repræsentanter for de enkelte bebyggelser (afdelinger), der hører under selskabet samt af selskabets bestyrelse. Det varierer hvor mange repræsentanter, hver afdeling har alt efter afdelingens størrelse

Eksempel: I det lokale boligselskab, Lejerbo Køge Bugt, som omtales i en anden artikel her på siderne, er der 22 repræsentanter for afdelingerne. Små afdelinger med op til 100 lejemål udpeger 2 repræsentanter. Hvis afdelingen har mere end 100 lejemål udpeger den 3 repræsentanter. Hvis afdelingen har mere end 200 lejemål udpeger den 4 repræsentanter.

Dertil kommer organisationsbestyrelsen på 7 medlemmer. I alt er repræsentantskabet i Lejerbo Køge Bugt på 29 medlemmer

Den vigtigste funktion for repræsentantskabet er, at det skal vælge bestyrelsen. Men repræsentantskabet kan i vidt omfang omgøre bestyrelsens beslutninger.

 

Bestyrelsen

Bestyrelsen har det overordnede ansvar for drift og for udlejningen. Det er bestyrelsen, der endeligt skal godkende budgetter og regnskaber både for organisationen og for de enkelte afdelinger.

Bestyrelsen har også kompetencen til at udpege en administrator, til at ansætte personale, indgå kontrakter mm. Hvis der er udpeget et administrationsselskab, så giver bestyrelsen fuldmagt til administrationsselskabet til at varetage den daglige drift, herunder ansættelse og afskedigelse af personale.

 

Afdelingsmødet

Afdelingsmødet er det øverste organ for afdelingen (bebyggelsen). Det er her den enkelte beboer kan udøve sin indflydelse. Alle myndige husstandsmedlemmer  i afdelingen har adgang til afdelingsmødet.

Afdelingsmødet har kompetence til at træffe en række beslutninger. Det vigtigste er, at afdelingsmødet skal godkende afdelingens budget. Det er budgettet, som afgør, hvor meget der skal opkræves i husleje. Hvis budgettet ikke er blevet godkendt, kan der ikke opkræves huslejeforhøjelse.

Afdelingsmødet skal også godkende de overordnede rammer for iværksættelse af arbejder og aktiviteter i afdelingen

Afdelingsmødet skal godkende ordensregler.

Afdelingen vælger medlemmer til repræsentantskabet og hver afdeling vælger sin egen afdelingsbestyrelse.

 

Afdelingsbestyrelsen

Det er afdelingsbestyrelsen, der i det daglige repræsenterer afdelingen og har kontakten til administrationsselskabet og organisationsbestyrelsen.

Afdelingsbestyrelsen skal godkende det forslag til budget, der skal forelægges for afdelingsmødet til godkendelse. og den skal forelægge de overordnede rammer for iværksættelse af arbejder og aktiviteter i afdelingen for afdelingsmødet til godkendelse.

Afdelingsbestyrelsen skal også påse, at der er god orden i afdelingen.

 

Administrationen

Der mangler en omtale af en meget vigtig aktør: Forretningsføreren eller Administrationsselskabet.

Mange mindre boligorganisationer administreres af ansatte forretningsførere eller af lokale advokater eller lignende. Men den største del af de almene boliger administreres af store administrationsselskaber som f.eks.

– Københavns Almindelige Boligselskab (KAB),

– Dansk almennyttigt boligselskab (DAB),

– Lejerbo

– Domea

– Foreningen Socialt Boligbyggeri (FSB)

– Boligkontoret Danmark

Disse administrationsselskaber ejer typisk ikke nogen bebyggelser. De lever af at administrere de lokale boligorganisationer, at udleje ledige boliger og at sætte nyt alment byggeri i gang. Men da det er administrationsselskaberne er dem, som har kontakten til beboerne, oplever de fleste, at de bor hos disse administrationsselskaber. Mange beboere er slet ikke klar over, at de bor i en selvstændig boligorganisation.

Administrationsselskaberne drives af professionelle ansatte som f.eks. regnskabsfolk, administratorer, ingeniører, byggeteknikere osv.

I kraft af deres professionelle baggrund er de valgte beboerdemokrater i organisationsbestyrelserne og afdelingsbestyrelserne afhængige af deres ekspertise. En vigtig del af deres indflydelse i organisationsbestyrelserne ligger i, at de kan tilbyde poster i deres eget hieraki, til de organisationsbestyrelsesformænd, de har et godt samarbejde med.

 

Østre Landsret lægger et slør af tavshed ud over striden om, hvem der bestemmer i alment byggeri

Organisationsbestyrelsen i Lejerbo Køge Bugt gennemførte en centralisering af ejendomsfunktionærbetjeningen uden at spørge beboerne i én eneste af afdelingerne. Det medførte en langvarig strid om kompetencen til at tage en sådan beslutning. Kort før denne strid skulle afgøres i Østre Landsret, afskaffede organisationsbestyrelsen selv den centrale funktionærbetjening fordi den var blevet en dundrende økonomisk fiasko. Men det blev aldrig afklaret hvem der havde ret. Østre Landsret afviste at tage stilling til sagen

 

Af Jakob Lindberg

 

I 2012 begyndte organisationsbestyrelsen i Lejerbo Køge Bugt at diskutere, hvordan ejendomsfunktionærernes arbejde i de 12 afdelinger kunne tilrettelægges på en anden måde. På det tidspunkt havde de to største af afdelingerne deres egne funktionærer. De mindre afdelinger delte ejendomsfunknærer indbyrdes, f.eks. havde tre mindre afdelinger i centrum af Køge 1 ansat til deling,  som servicerede omkring 80 lejemål.

Den næststørste af afdelingerne var Ringen, som på det tidspunkt havde tre ansatte funktionærer. I Ringen var der 126 lejemål. Denne afdeling ligger inde i en lille skov på en stor grund, som krævede meget pasning.

Den høje normering var bestemt af beboerne på afdelingsmøder og der var stor opbakning til ordningen, også økonomisk, idet personalelønningerne blev betalt fuldt og helt af beboerne over huslejen.

 

Lokalinspektørordningen

Diskussionerne i organisationsbestyrelsen blev ført dels på bestyrelsesmøderne, dels på et seminar, hvor afdelingsbestyrelsesmedlemmer fra de enkelte afdelinger mødte frem. Her fik de præsenteret ideen til den såkaldte lokalinspektørordning.

Ideen med lokalinspektørordningen var, at alle ejendomsfunktionærerne skulle arbejde i en stor pulje. I stedet for at være tilknyttet den enkelte afdeling skulle de være tilknyttet et fælles ejendomskontor. De skulle sendes ud derfra, når der skulle laves arbejde i den enkelte afdeling.

Lejerbo-Danmarks forretningsfører anbefalede denne reform, og ideen fik også opbakning fra formanden for Lejerbo Køge Bugts bestyrelse. Vi vil fremover omtale ham som Bestyrelsesformanden. Den blev drøftet på flere bestyrelsesmøder i Lejerbo Køge Bugt i løbet af 2013.

Bestyrelsesformanden havde en meget høj autoritet i bestyrelsen. Der var en del bestyrelsesmedlemmer, der altid støttede ham loyalt. Problemet for bestyrelsesformanden var at overkomme modstanden fra næstformanden, som samtidig var afdelingsformand i den største afdeling.

Det løste man ved at give den største afdeling en særstatus. Som den eneste afdeling fik den lov at beholde sine egne ejendomsfunktionærer. På den måde blev næstformanden passiviseret.

 

Afdeling Ringen

På et af de møder, der blev holdt om denne sag, gav den daværende afdelingsformand i Ringen udtryk for, at hun synes lokalinspektørordningen var en god idé. Det viste sig senere, at hun ingen opbakning havde til dette synspunkt hos sine medbeboere.

Da det i løbet af sommeren 2013 begyndte at rygtes, at denne ændring var på vej, vakte det stærk opstandelse blandt beboerne i Ringen. Der blev foranstaltet en underskriftindsamling, hvor et stort flertal af beboerne skrev under på en protest mod at Ringen skulle miste sine egne funktionærer.

 

Beboerklagenævnet

En af beboerne indbragte sagen for Beboerklagenævnet i Køge Kommune. Her blev sagen behandlet på et møde i december 2013.

Flertallet i beboerklagenævnet gav Lejerbo Køge Bugt medhold i, at organisationsbestyrelsen havde kompetence til at gennemføre lokalinspektørordningen. De henviste til vedtægterne for boligorganisationen, hvorefter det er organisationsbestyrelsen, der har den overordnede ledelse af boligorganisationen.

Lejerrepræsentanten i Beboerklagenævnet mente, at beslutningen var i strid med Almenboliglovens § 37, fordi beslutningen ikke var blevet godkendt af afdelingsmødet.

Læs artikel fra 2014

http://dklf.dk/artikler/lejerbo-staevnet-af-22-beboere/

 

Boligretten

Køge Lejerforening tog nu initiativ til at anke sagen. Efter fuldmagt fra 22 lejere blev sagen indbragt for Boligretten. Her blev den afgjort den 3. juli 2015. Det afgørende var fortolkningen af § 37, stk. 1 i Almenboligloven:

Her står:

  • 37. Afdelingsbestyrelsen forelægger de overordnede rammer for iværksættelse af arbejder og aktiviteter i afdelingen for afdelingsmødet til godkendelse, forinden disse iværksættes…

 

Flertallet af dommene i boligretten, mente at bestemmelsen sigtede på vedligeholdelsesarbejder og fornyelsesarbejder og ikke på det almindelige renholdelsesarbejde, der varetages af ejendomsfunktionærerne.

Disse dommere lagde til grund, at lokalinspektørordningen ikke havde nogen budgetmæssig betydning for de enkelte afdelinger. Lejerbos forretningsfører havde erklæret i retten, at indførelsen af lokalinspektørordningen ville være en 0-løsning for afdelingerne, dvs. at den ikke ville medføre ekstraudgifter. Den erklæring valgte flertallet af dommerne at stole på.

Det skulle senere vise sig være en naiv antagelse.

En af dommerne – lægdommeren udpeget af lejersiden – mente at § 37 også omfattede de arbejder der udføres af ejendomsfunktionærerne. Han pegede på, at undtagelserne fra reglen var udtømmeligt beskrevet i to andre paragraffer i almenboligloven, og at ejendomsfunktionærernes arbejde ikke faldt ind under disse undtagelser.

 

Landsretten

Med støtte fra Danmarks Lejerforeninger besluttede beboerne at anke afgørelsen til landsretten. En af grundene til dette var, at Danmarks Lejerforeninger betragtede spørgsmålet som principielt.

Hvis Lejerbo Køge Bugt kunne handle hen over hovedet på afdelingerne i denne sag, ville der være frit slag for at også andre boligorganisationer kunne gøre det samme. I så fald ville beboerdemokratiet blive alvorligt udhulet.

Sagen var berammet i landsretten til domsforhandling den 1. juni 2016.

 

Økonomisk fiasko

Men virkeligheden indhentede lokalinspektørordningen, inden Landsretten nåede at træffe afgørelse.

Lokalinspektørordningen fungerede i knap 2 år. I den tid oplevede beboerne i Ringen, at servicen blev ringere og ringere. Hækkene blev ikke klippet som før. Affaldet flød på stier og veje. Træer, der faldt under en efterårsstorm, fik lov til at ligge i månedsvis. Snerydningen var forsinket i flere timer.

Beboerne oplevede, at kontakten til funktionærerne blev dårligere. Man kunne nu ikke gå ned på det lokale ejendomskontor og melde en fejl. I stedet for skulle man ringe til det nye lokalkontor, som i de fleste tilfælde lå flere kilometer fra beboerens bolig. Beskeden skulle så noteres ned af en kontoransat. Derefter gik beskeden videre til lederen af kontoret, som derefter beordrede en af sine ansatte til at tage ud til lejemålet for at se, hvad der var i vejen. Resultatet var, at fejlene tog meget længere tid om at blive rettet.

Det viste sig også, at økonomien ikke hang sammen. Ordningen blev meget dyrere end forventet, dels på grund af at lønudgifterne var undervurderet, dels fordi der var nogle meget høje startomkostninger.

 

Oprør i organisationsbestyrelsen

Nu bredte kritikken sig også til organisationsbestyrelsen. På et møde i bestyrelsen den 1. marts 2016 blev der stillet forslag om nedlæggelse af lokalinspektørordningen. Det blev sat til afstemning. To stemte for nedlæggelsen, to stemte imod (heriblandt Bestyrelsesformanden) og to bestyrelsesmedlemmer undlod at stemme. På den baggrund kunne lokalinspektørordningen fortsætte.

Men det var kun en stakket frist.

Den 19 april blev der holdt repræsentantskabsmøde, hvor 27 af de 29 repræsentantskabsmedlemmer var til stede. Her blev ordningen udsat for fornyet kritik og der blev igen stillet forslag om at ordningen skulle ophøre. Et af medlemmerne bemærkede at den eneste afdeling der ikke havde underskud i regnskabet for 2014-15 var den afdeling, der ikke var med i lokalinspektørordningen.

Det blev vedtaget med 19 stemmer for og 8 imod, at nedlægge lokalinspektørordningen ved regnskabsårets afslutning.

 

Tilfredshed

Nedlæggelsen af lokalinspektørordningen vakte glæde – både hos beboerne i Ringen, men også hos mange beboere i de andre afdelinger, som havde være utilfredse med den forringede service.

Lejerne i Ringen kan nu se frem til at få deres egne ejendomsfunktionærer igen.

Men selv om slutresultatet var godt, så var der en hage ved det: Den forkerte dom fra Roskilde ret, ville komme til at stå ved magt, med mindre den blev underkendt i landsretten. Det principielle spørgsmål  om hvem, der bestemmer serviceniveauet ville stadig stå åbent. Beboerne besluttede derfor i samråd med Køge Lejerforening, at sagen skulle opretholdes.

 

Lejerbos reaktion

Kort efter beslutningen om nedlæggelse af ordningen, forlød det, at Lejerbo Danmark også mente, at sagen skulle gennemføres af principielle grunde. Dette rygte var forkert

Tværtimod skrev Lejerbos advokat et brev til Østre Landsret, at hans klienter krævede afvisning af sagen.

En afvisning af en sag betyder, at dommerne slet ikke skal tage stilling til de påstande sagens parter har fremsat.

Advokaten henviste i brevet til, at eftersom Lejerbo Køge Bugt havde besluttet at nedlægge ordningen, havde sagen ”reelt ingen praktisk betydning.” Som følge heraf havde lejerne heller ingen retlig interesse i sagens gennemførelse.

 

Lejernes reaktion

Lejernes advokat imødegik dette ved en grundig redegørelse, som kan sammenfattes i følgende punkter:

1) Den retlige interesse er opfyldt. Dette følger af, at er væsentligt for lejerne at få afklaret om beslutningskompetencen vedrørende lokalinspektørordningen ligger hos afdelingsmødet eller hos boligorganisationens bestyrelse.

Beboerne i Afd. 285 Ringen påberåbte sig at den pågældende beslutning skulle forelægges afdelingsmødet, og Lejerbos ledelse valgte at overhøre disse indsigelser.

2)En realitetsbehandling vil afklare om Lejerbos beslutning er gyldig eller ugyldig. En sådan afklaring har reel betydning for lejerne, både i forhold til fortiden og i forhold til fremtiden

Når det gælder fortiden, skal der placeres et økonomisk ansvar for det underskud, som lokalinspektørordningen har haft for de berørte afdelinger.

Når det gælder fremtiden er spørgsmålet om gyldighed eller ugyldighed af stor betydning for det fremtidige samarbejde mellem afdeling Ringen og Lejerbo. Det er også betydning for ledelsens respekt for afdelingens rettigheder i beboerdemokratiet.

 

Landsretten

Efter en kort domsforhandling den 1. juni 2016, valgte landsrettens dommere at følge Lejerbos advokats påstand om afvisning.

 

Kommentar

Denne beslutning kan lejerne i Danmark ikke være tjent med.

For lejerne i Ringen betyder det, at de næste år kan risikere, at et flertal i organisationsbestyrelsen igen fratager afdelingen dens personale hen over hovedet på lejerne.

For de almene lejere i Danmark betyder det en udhuling af beboerdemokratiet. De rettigheder, som er tillagt afdelingsmødet, vil en organisationsbestyrelse kunne se bort fra. Boligretten i Roskilde og Østre Landsret har sendt et signal til beboerne, der siger, at en organisationsbestyrelse med sindsro kan se bort fra, hvad der står i Almenboligloven.

Det er dette princip, der populært kaldes UHAR-princippet: Udlejeren Har Altid Ret.

Det er dybt pinligt, at Østre Landsret vil være med til at sende et sådant signal.

Køge Lejerforening vil søge at få indbragt Østre Landsrets afvisning af sagen for Højesteret.

 

Kilde:

Utrykt dom fra Østre Landsret, afsagt den 15. juni 2016

Lejerne var repræsenteret af advokat Morten Tarp

Ustyrlige antenneudgifter

Prisen for en fuldpakke steg fra 28,50 kr. 529 kr. pr måned fra 1993 til 2016 – en 17-dobling på 23 år. Læs dette eksempel fra Nørrebro i København.

 

Af Lars Vestergaard

 

I gamle dage var der kun 1 TV-program og signalet kom fra taget ned i et ”sløjfe-kabel”, som gik rundt til at alle lejere.

Indtil 1989 var TV gratis betalt over licensen, mens antenne-drift gik på huslejen. I juni 1989 vedtog Folketinget at alle husstande skulle betale 6 kr. pr måned for ophavsret til kunstnerne. Der blev afholdt mange møder og afstemninger om signalforsyning, parabol eller kabel.

I 1990 blev der installeret nye stikledninger, og leverandøren blev KTAS /TDC.

Vi kunne vælge:

Basispakke: 16,48 kr. / md. + Copy-Dan 6,25 kr. / md.

Fuld pakke: 33,93 kr. / md. + Copy-Dan 9,60 kr. / md.

Enden blev at alle fik fuld pakke og kvantumsrabat, så den samlede afgift fra januar 1993 var 28,50 kr./md.

Så var der ro frem til 1997 hvor Folketinget, BL og boligselskabets værste bureaukrater satte kanalvalg på alles dagsorden. Endnu engang valgte vi den lette løsning med den store fælles pakke og kvantumsrabat til alle.

Antenne diagram-A5

 

 

 

 

Ændringen i 2001

I 2001 tog vi imod tilbud om internet (bredbånd) over TDCs coaxial kabler uden ekstra omkostninger for afdelingen. Det kostede kun at kontrakten blev forlænget med 5 år. Rabatten i 2001 var sådan at individuelle valg af stor pakke ville være ca. 25 % dyrere, mellempakken ca. 25 % billigere, og grundpakken ca. 60 % billigere end den fælles store pakke.

Ser vi på udviklingen på huslejen for en 2 værelsers lejlighed på 61m2 opført i 1925, kan vi se at huslejen udvikler sig næsten som lønningerne for bygningshåndværkerne, og varmen følger energipriserne, mens TV-signalerne er gået fra NUL i 1988 til 6 kr./md. i 1989 til 448 kr./md. i 2016.= 5.376 kr. for hele 2016.

Nu koster enkelt-abonnement hos TDC Yousee: 239 kr. 419 kr. og 529 kr. / md. = 6.348 kr. for hele 2016. Det svarer til 53 %, 94 %, og 118 % af kvantumprisen for fuld pakke.

Alle afgifter står på huslejeopkrævningen, som betales via PBS, så ingen ser hvad det koster. – og nu vil ca. 40 % også have altan til 500 kr. md. de næste 10 år.

 

Nyt lovforslag

I år kommer et lovforslag om at lejerne skal kunne vælge TV-signalerne fra, og frit vælge hvad de vil se og hvordan.

Det er udmærket.

Der er bare den hage ved forslaget, at TDC i årevis har accepteret at de, der på tro og love ikke har TV, kan slippe for at betale for TV-signalerne, mens de kan opretholde internettet på kablerne.

Der er altså stort set ingen forskel på at sige fra, som loven tillader, og hidtidig praksis.Valget vil fortsat være mellem sort skærm eller den udgift til TV, som flertallet af de få fremmødte på beboermøderne vedtager.

Lovændringen hjælper ikke de svageste lejere, som gerne vil se billigt TV uden bøvl med stueantenne osv. De må fortsat vælge mellem sort skærm eller den fælles løsning.

Husk at abonnementet på TV-signalerne er en pligtig ydelse i lejeforholdet, og at manglende betaling kan føre til fogedudsættelse.

Eneste rigtige løsning er at Folketinget pålægger signal-leverandørerne at tilbyde alle en basispakke med de licensbetalte public-service-programmer også kaldet must-carry-programmer til discountpris.

 

 

BoliGrøn ophører

I en orientering til afdelingsbestyrelserne i BoliGrøn har Boligselskabet Sjælland meddelt, at BoliGrøns egen administration ophører, og at alle administrationsopgaver fremover varetages af Boligselskabet Sjælland

 

Af Jakob Lindberg

 

BoliGrøn er en boligorganisation der har opført en række mindre afdelinger i Køge Kommune med det mål at blive et landsdækkende boligselskab med speciale i lavenergibyggeri. BoliGrøns afdelinger administreres af Boligselskabet Sjælland

Læs artiklen Pas på useriøse klima-byggere

Baggrunden for ændringen er, at Ledelsen i BoliGrøn ikke har penge nok til at fortsætte som selvstændigt boligselskab, eftersom det ikke er lykkedes at skaffe nye byggesager. Manglen på nye byggesager ville betyde døden for BoliGrøn, idet boligselskabet var helt afhængig af, at man blev anerkendt som almen bygherre i andre kommuner, og dermed kunne skaffe sig indtægter i form af byggesaghonorarer.

Randers Kommune sagde fornylig nej til BoliGrøn på baggrund af en sønderlemmende kritik i en advokatrapport om selskabets økonomi. På baggrund af denne rapport var det ikke realitisk at tro på, at BoliGrøn ville få nye byggeopgaver for i andre kommuner.

 

Fusion

Den 15. januar meddelte BoliGrøn og Boligselskabet Sjælland, at man vil forsøge at fusionere de to selskaber. Boligselskabet Sjælland vil dog først sige ja til en sådan fusion, ”når der er orden i BoliGrøns økonomi og afdelingernes bygningsmæssige forhold er tilstrækkeligt afklarede”

Boligselskabet Sjælland skriver, at:

”Afdelingernes drift vil fortsætte, med stort fokus på mangelgennemgang og udbedring af byggeriet, ligesom afdelingernes økonomi vil være under fortsat fokus. Det er vigtigt, at der henlægges tilstrækkeligt til at imødegå fremtidige vedligeholdelsesopgaver mv.”

Man skriver også, at det kan være nødvendigt, at det kan blive nødvendigt at opkræve et ekstra administrationsbidrag hos afdelingerne for at honorere berettigede krav. Dette kan f.eks. være krav fra lejerne om forholdsmæssigt nedslag i lejen eller erstatning for flytteudgifter.

 

1-års gennemgang

Kort efter nyheden om BoliGrøns ophør kom byggeskadefonden med rapporten om 1 års gennemgangen i Uglevænget. Det var rystende læsning. I rapporten gennemgås de vigtigste bygningsdele, fra kloak til tag, og der anføres en konklusion for hver del. Følgende citat fra afsnittet om tagdækningen er typisk:

”Der er byggeteknisk svigt.
 – Der er mangler i dokumentationsmaterialet.
 – Svigtet skal udbedres, øget vedligeholdelse vil ikke være nok. – Manglende dokumentation skal fremskaffes.” 

I en anden artikel her på hjemmesiden vil vi nærmere gennemgå rapporterne fra 1-års gennemgangen

 

Fremtiden er uvis

Boligselskabet Sjælland har som det fremgår af pressemeddelelsen taget forbehold for en afklaring af de bygningsmæssige forhold i afdeling Uglevænget før man siger ja til en fusion med BoliGrøn. Formentlig vil en afhjælpning af de bygningsmæssige mangler kræve millioner af kroner. Hvis denne afhjælpning ikke kan ske inden for de midler, som er placeret som sikkerhed i Byggeskaldefonden, kommer Køge Kommune og kreditforeningerne formentlig til at skyde penge i en genopretning af byggeriet.

 

Dæmp huslejestigningerne – vi mangler restriktioner på løbske udgifter

Moderniseringerne i den almene boligsektor kan være ønskelige for de befolkningsgrupper, der har råd. Men ulempen er, at der forsvinder flere og flere af de billige boliger, Derved bliver det sværere for fattige familer og enlige at finde en bolig, de kan betale.

 

Af Lars Vestergaard

 

Her er nogle forslag til, hvordan man kan bremse op og bevare de billige boliger.

Altaner

Altaner er en mode-dille, der forøger huslejen med ca. 500 kr. /md.

Altaner er den største enkelt-post, som kommunerne kan påvirke, da de kræver byggetilladelse.

Hvis kommunerne giver tilladelse til altaner, stiger huslejen sandsynligvis til et niveau, der de næste 10 år hindrer kommunens bolig-anvisning til kontanthjælpsmodtagere.

Dermed afskærer byggetilladelser til altaner hurtigt størstedelen af de tilbageværende billige almene boliger fra social bolig-anvisning.

 

Dyre antenner

Fælles-TV-signal-forsyning skal være frivillig og kunne opsiges med kort varsel.

Dette indføres formentlig ved lov.

Derimod indeholder lovforslaget ikke noget krav om, at signal-leverandørerne skal kunne levere en basis-pakke udelukkende med rene public-service must-carry kanaler til kostpris.

TV-pakker er steget voldsomt i pris gennem årene til en pligtig ydelse oven i huslejen på ca. 448 kr./md. i 2016 (5376 kr. årligt).

TV-pakkerne er pt. obligatorisk i mange ejendomme og dermed pligtig ydelse, som kan gøre lejen / den pligtige ydelse så høj at boligerne ikke kan bruges til social boliganvisning.

Hvis Folketinget udelukkende vedtager at tillade fravalg, kan lejerne vælge mellem intet TV eller en stor kollektiv aftale. Det er ikke tilstrækkeligt, da det giver en falsk valgmulighed.

Folketinget bør gøre det muligt at vælge en billig pakke udelukkende med public service programmer til discount pris, da mange ellers vælger den kostbare pakke for at kunne se TV.

 

Kollektive moderniseringer af køkkener og hårde hvidevarer bør være frivillig.

Alle beboere har i dag ret til at lave individuelle moderniseringer og kan evt. låne og afdrage dem til boligselskabet over 10 år over huslejen.

Køkkenmoderniseringer kan være tiltrækkende, men koster, og bør derfor være frivillig.

Hårde hvidevarer indgår i forskelligt omfang i mange lejeaftaler, men rutinemæssig udskiftning af velfungerende udstyr, komfurer osv. presser huslejen unødigt op.

Moderniseringer og huslejestigninger bør kun ramme de, der ønsker dem, og ikke samtlige beboere/ lejere.

 

Invendig vedligeholdelse

Indvendig vedligeholdelse og istandsættelse dels i ”boperioden” dels ved fraflytning koster dyrt, og ved B-ordningen tvinges lejere til at spare op til efterfølgende lejere.

Der bør lægges loft over tvangsopsparing til lejemålenes ”indvendige vedligeholdelse”. Dette kræver muligvis en nærmere analyse, men hvor A-ordningen holder en høj standard og høj husleje, mangler B-ordningen enhver indre logik, da lejerne i praksis ofte pålægges en uendelig opsparing til deres efterfølgeres ”maling, tapetsering og hvidtning”, i nogle tilfælde opspares mere end 1 års husleje, uanset om der er behov.

B-ordningen er til stor glæde for lokale malere, som ofte ”helt tilfældigt” fastsætter tilbudsprisen på malerarbejde til det, der netop står på kontoen.

Det er problematisk og bør undersøges nærmere

Pas på useriøse klima-byggere

27 december 2015

De senere år er interessen for klimavenligt og energibesparende byggemetoder steget i befolkningen. Desværre har det givet plads til useriøse bygherrer, som har bygget boliger, der overhovedet ikke er energibesparende, ikke er klimavenlige i global forstand og heller ikke tilbyder beboerne et godt indeklima. Læs her den rystende historie om boligselskabet, BoliGrøn.

 Af Jakob Lindberg

Den almene boligsektor har fået en ny aktør, boligselskabet BoliGrøn, som foreløbig har opført 3 små afdelinger i Køge Kommune. De har forsøgt at blive godkendt som almen boligorganisation i Randers, hvor kommunen dog har takket nej. På deres hjemmeside præsenterer de sig således:

Den grønne tanke som er integreret i boligerne, mener vi også er med til at skabe kvalitet for vore beboere – ikke blot bevidstheden om at skåne og tage hensyn til naturen og miljøet bedst muligt, men også i dagligdagen med flotte og gode materialer, herunder lavere forbrugsudgifter på eksempelvis varmeforbruget.

Varmeforbruget er det, som nok vækker størst interesse hos de boligsøgende og her har BoliGrøn tilsyneladende noget at byde på. Af hjemmesiden fremgår det f.eks. at man kan spare ca. 3.300 kr årligt i varme i en bolig på 98 m2 i Køge Kommune. Det er dog ikke helt klart, hvad det er for andre boliger, der sammenlignes med. Af et regneark på hjemmesiden fremgår det, at varmeudgiften for en bolig på 98 m2 ligger på 3.421 kr om året.

På hjemmesiden konkluderer man:

Således vil man som beboer i BoliGrøn ikke bruge så meget energi som i en traditionel bolig, hvilket skyldes at vore boliger er bedre isolerede end boliger, der følger det almindelige bygningsreglement.

Uglevænget

En af BoliGrøns nye afdelinger hedder Uglevænget og ligger i Ejby i Køge Kommune. Boligerne har elvarme, som altid har været en dyr opvarmningsform. Men på grund af den gode isolering, et solcelleanlæg på taget og et såkaldt genvexanlæg (varmegenindvinding), påstod BoliGrøn, at beboene kunne nøjes med en varmeudgift på gennemsnitligt 333 kr pr måned. Den lave varmeudgift tiltrak mange boligsøgende, da afdeling Uglevænget blev sat til udlejning i juli 2014.

Men virkeligheden blev en helt anden. Da regningerne kom, fik mange beboere sig et chok. De fleste fik elregninger på langt over 1.000 kr om måneden, I gennemsnit lå elforbruget på knap 1.297 kr om måneden.

Nu består elforbruget ikke kun af varme. Der bruges også el til belysning, madlavning o.l. Antager vi, at familierne i gennemsnit pr måned bruger 200 kilowattimer á 2,20 kr til andet end varme, så skulle de gennemsnitlige elforbrug ligge på 733 kr måned  (=333+440). I stedet blev det 1.297 eller en merudgift på 68 %.

 

Tvivlsom isolering

Al erfaring med lavenergibyggeri viser, at det vigtigste virkemiddel, hvis man vil spare på opvarmningen, er en kraftig isolering af klimaskærmen, dvs. gulvet, ydervæggene, vinduerne, dørene og taget. BoliGrøn påstår også, at deres boliger er bedre isolerede end “det almindelige bygningsreglement”.

Der er dog ikke fremlagt nogen dokumentation herfor. Blandt andet er der ikke udarbejdet nogen energimærkningsrapport. Selv om det er et lovkrav, har lejerne ikke fået udleveret en sådan rapport ved udlejningen, og rapporten kan heller ikke ses i Ejendomsdata, som er det offentlige register, hvor disse rapporter skal være tilgængelige.

De fleste af de nuværende lejere har nu boet i Uglevænget i omkring et år. Deres opfattelse af isoleringstilstanden tyder ikke på, at lejlighederne kan betragtes som velisolerede.

En talsmand for beboerne, René Rolff siger:

Stort set samtlige rammer ved døre og vinduer i min bolig er skæve, På en dag med god blæst kan man slukke et stearinlys ved at holde det op til vinduet. Mange steder er der betydelige fugtskader, som skaber skimmel, og flere beboere allerede har været genhuset på grund af skimmelsvamp.

I vores tilfælde viser vores afskrivninger af måler, at med det aconto på 900,00 pr måned, som er fastsat i vores husleje – som skulle dække opvarmning, samt normalt el forbrug – kan vi imødese en ekstra regning på 6.800,00 på et år.

 

Varmegenindvinding

En anden metode til at nedbringe varmeforbruget i en bolig er genindvinding af varme. Ved ventilationsanlægget udnytter man tre forskellige former for varme:

  • den varme, som beboerne selv skaber, når de opholder sig boligen,
  • den spildvarme, der kommer fra belysningen og alle de andre elektriske apparater, der bruges i et moderne hjem.
  • den varme, der kommer fra solen og strømmer ind i gennem vinduerne.

I en gammeldags bolig vil en stor del af denne varme gå til spilde, når man lufter ud. I en lavenergibolig skal beboerne ikke lufte ud ved at lave gennemtræk. I stedet suges den beklumrede luft ud igennem en såkaldt varmeveksler, hvor den afgiver varmen til den friske luft, der strømmer den modsatte vej gennem varmeveksleren.

I en nulenergi-bolig vil den varme, man genindvinder, være nok til at holde en almindelig stuetemperatur året rundt. Hvis det er nødvendigt at supplere med andre varmekilder i de koldeste måneder, kalder man det for en lavenergi-bolig. Uglevænget er en lavenergi-bebyggelse, da der er installeret supplerende elradiatorer til brug i de koldeste dage.

I Uglevænget er der installeret et varmegenindvindingsanlæg, der kaldes Genvex. som er et meget udbredt fabrikat.  Alligevel har der været mange beboerklager.

René Rolff siger:

Genvex er en glimrende løsning, men der er sparet på monteringen. F.eks. har man udskiftet fabrikantens originale løsdele til samling af anlægget med billigere kopidele.

Anlæggene står generelt forkert, og er ikke kalibreret (dvs. Indstillet) korrekt. Når Genvex står rigtigt, så bruger anlægget rigtigt meget strøm, på grund af de store utætheder i boligerne. Min bolig har f.eks aldrig fået den lovpligtige trykprøve.

Nogle steder er Genvex slet ikke tilsluttet på første sal, og beboerne kan derfor ikke bruge hele den sal i de kolde måneder.

Den dårlige funktion af genindvindingsanlæggene har medført mange klager fra beboerne. René Rolff siger herom:

Når vi har klaget, er vi blevet holdt hen igen og igen med besked om at BoliGrøn diskuterer med entreprenøren, om hvem der skal udbedre hvad, og ikke mindst, hvem skal betale for hvad.

Boligselskabet Sjælland, som er administrator, er selv temmelig frustreret, da de heller ikke kan få brugbare oplysninger fra BoliGrøn.

Først nu efter at Beboerklagenævnet har fat i sagerne, er der foretaget en rundgang i bebyggelsen af Genvex mand, der indstiller de enkelte anlæg og skifter filtre. Hele bebyggelsen forventes færdigbesøgt i slutningen af januar 2016.

BoliGrøn og Boligselskabet Sjælland forsøger på mange måder at få beboerne til selv at løse problemet, uden at det hjælper. F.eks. har vi fået at vide, at vi bare skal støvsuge filtrene i Genvex-anlægget. Vi får kun nyt sæt hvert år til trods for, at  Genvex selv anbefaler en støvsugning pr kvartal, og skift af filtrene hvert halvår.

 

Solceller

Et af de virkemidler, som BoliGrøn har ønsket at bruge for at nedbringe energiforbruget, er en række solcelleanlæg, som er etableret på tagene i bebyggelsen. Et solcelleanlæg laver elektricitet ved hjælp af solen. I BoliGrøn var det tanken, at strømmen skulle sælges til elselskabet, SEAS, og indtægten skulle derefter medvirke til at nedbringe beboernes elregninger.

Desværre er dette projekt også gået galt. Anlægget er ikke kommet i drift og beboerne har ikke fået nogen fordel ud af det. Tilsyneladende ønsker BoliGrøns ledelse at holde solcelleanlæggets drift helt adskilt fra beboernes elregnskab. Man har meddelt, beboerne, at de først får fordel af det efter 10 år når afdragene på anlægget er betalt tilbage.

Rene Rolff siger:

Ja solceller – de er en hel historie for sig selv. Selve cellerne og opsætning af disse, har BoliGrøn regnskabsført således, at den strøm de genererer, den pris det giver, skal gå ubeskåret til at betale for anlægget med opsætning. Dette vil således tage 10-14 år før beboer får en øre eller strømbesparelse herfra, men skal betale til det via den forhøjede strømforbrug fra dag 1.

Dernæst kommer, at anlægget stadig ikke er i drift, samt der mangler solceller fysisk på 3 ud af de 6 blokke, de skal monteres på. BoliGrøn har lavet aftale med Seas-NVE om køb af strøm, samt aftalt en pris til beboer, der er højere end vi selv kunne få, samt den rabat, man kan opnå dels ved at el bruges til opvarmning, samt kvantumsrabatter, er helt holdt uden for regnskab.

 

Forkerte hvidevarer

Hvis man skal bygge lavenergiboliger, skal man sørge for at bruge hvidevarer af høj kvalitet med et lavt energiforbrug. Også her er det gået galt for BoliGrøn. René Rolff siger:

Ovne og komfurer i Uglevænget er en farce. Der skulle være opsat de bedste energirigtige løsninger i boligerne, i stedet er der købt det billigste, der kunne fås. Det betyder at der lige nu diskuteres mellem BoliGrøn og Skousen, som har leveret, om hvem der skal betale. Problemet er at BoliGrøn siger de har bestilt skabsløsninger, der ikke behøver ventilation, og Skousen siger der er bestilt, betalt og leveret indbygningsløsninger, som skal have ventilation.

Det betyder når ovnen har kørt i ca. en time på 200 grader, så slukker den og brænder elektronikken i styrepanelet af. Det samme sker for komfur med mere en 2 plader tændt, men her er thermosikring, så det kan man starte igen uden tekniker efter en times tid. Dog er det jo umuligt at lave noget fornuftigt på de betingelser.

Når man så bestiller service, som man får besked på af Boligselskabet Sjælland, kommer tekniker og konstaterer at det er monteret forkert. Leverandøren tilbage kalder alle former for garantier, således at du nu skal betale for hans besøg, da det ikke er dækket. Disse udgifter er dog, efter lange forhandlinger og ventetider, blevet inddækket af BoliGrøn.

René Rolff beretter videre, at ca. 15 boliger nu har påbegyndt 2. år, uden at problemet med komfurerne er løst. Beboerne har måttet låne løse kogeplader etc, for at klare den daglige madlavning. Disse uholdbare forhold har medvirket til, at der er et stort gennemtræk af beboere i Uglevænget. Allerede det første år, er udlejningen oppe på 3. eller 4. hold af beboere i nogle lejligheder. I den blok, hvor han bor, er der 7 store lejligheder.  Her er der kun 2 lejere tilbage af de 7, som startede den 1. november 2014.

Dette spørgsmål blev indbragt for Beboerklagenævnet, som gav lejerne medhold i, at det er udlejer, altså BoliGrøn, som skal betale for udbedring af fejl og mangler vedrørende ovnene.

 

Vedligeholdelse

Normalt er der ikke behov for vedligeholdelsesarbejde i særligt stort omfang i en ny bebyggelse som Uglevænget. Men bebyggelsen har haft mange håndværkere gående for at udbedre skader som følge af dårlig byggekvalitet. Det giver ifølge René Rolff mange problemer:

Af almindeligt vedligeholdsarbejde i bebyggelsen, sker der intet. Kun de sidste 2-3 uger op til, at der skal være fælles beboermøde, sker der noget – og det sker ved udenlandske arbejdere, som vi ikke kan tale med. De smider deres affald, hvor det passer dem, og der bliver ikke ryddet op. Farligt bygningsaffald såsom afskæringer af metallister, ligger og flyder, og der er mange børn i bebyggelsen. Efter flere pålæg fra Køge Kommune, har de endelig fået ryddet op, der hvor de havde deres bygningsmaterialeplads, samt fået ordnet de omkringliggende områder.

Beboerklagenævnet

Omkring 30 beboere har meldt sig ind i Køge Lejerforening via Lejerforeningen Uglerne, og Køge Lejerforening har klaget over BoliGrøn til beboerklagenævnet i Køge Kommune.

I klagen skriver jeg som sagsbehandler i Køge Lejerforening, at nævnet skal pålægge udlejer at udbedre den utilstrækkelige varmeforsyning og den høje eludgift. Dette har beboerklagenævnet mulighed for i henhold til Almenlejelovens § 16. I denne bestemmelse står der:

Uenighed om, hvorvidt det lejede er mangelfuldt ved lejeforholdets begyndelse, afgøres af beboerklagenævnet.

Stk. 2. Beboerklagenævnet kan pålægge udlejeren at udbedre mangelen.

Såfremt beboerne får medhold i klagen vil det medføre en millionudgift for afdeling Uglevænget, og for BoliGrøn som boligorganisation.

Foruden varmeforsyningen har jeg anmodet om et pålæg om to andre forhold, nemlig udskiftning af defekte ovne i hele bebyggelsen og opsætning af husnummerskilte på gavlene. Endelig har jeg klaget over, at BoliGrøn ikke opfylder deres pligt som udlejer til at udskifte defekte pærer i bebyggelsen.

 

Afgørelsen

Afgørelsen fra beboerklagenævnet kom den 22. december 2016. Desværre fik beboerne kun i begrænset omfang medhold i klagen. Nævnet tog ikke stilling til klagen over den manglende opvarmning og det høje elforbrug og begrundede det således:

Idet forbrug er betinget af vaner og behov kan nævnet ikke pålægge udlejer, at lejerne med et ”normalforbrug” skal kunne opvarme deres lejligheder til den pris, som angivet på BoliGrøn’s hjemmeside.

Nævnet henviste til, at der var usikkerhed om de enkelte lejeres elforbrug, og at der til det elforbrug, går til opvarmning også skulle lægges forbrug til lys, mv. En vurdering heraf lå uden for nævnets ”indsigt og kompetence”

Om BoliGrøn havde vildledt lejerne ved markedsføringen på hjemmesiden ville nævnet heller ikke tage stilling til og henviste derfor parterne til at indbringe dette spørgsmål for domstolene.

BoliGrøn fik altså ikke noget konkret pålæg om at gøre noget ved den manglende og dyre varmeforsyning. Køge Lejerforening dog agter ikke at slutte sagen her. Jeg mener stadig, at beboerne har krav på at få et varmeanlæg, som fungerer på den måde, de har fået stillet i udsigt.

Hvis ikke det kan lade sig gøre af tekniske årsager, skal lejerne have erstatning for de forøgede udgifter til elektricitet.

I nær fremtid vil Køge Lejerforening samle medlemmerne for at beslutte om der skal indledes en retssag mod BoliGrøn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stop for nye renoveringer og nedrivninger

I de senere år har Folketinget påbudt Landsbyggefonden at yde flere tilskud til renoveringer i den almene sektor. Men det er ikke altid en god idé.

Tilbud om tilskud skaber selvforstærkende og umættelige begær efter tilskud.

Uanset hvor mange tilskud der ydes, vil behovet ikke ophøre, men derimod vokse.

Jo flere julegaver julemanden deler ud, desto flere og større bliver ønskerne. Sådan er menneskets natur, og sådan er det også med renoveringsønskerne til Landsbyggefonden. Der er i de seneste år gennemført mange renoveringer, betalt med lån i de ældste afdelingers fremtidige indbetalinger til Landsbyggefonden. Det akutte behov må være dækket, så renovering for disse lånte midler kan og bør dæmpes.

 

Trækningsret

Giv de gamle afdelinger større trækningsret til egne pligtbidrag – de såkaldte A+G indskud, så afdelingerne bedre kan disponere, styre og finansiere egne renoveringer.

De ældre almene afdelinger, der pligtmæssigt bidrager til Landsbyggefonden, er fra før 1970, og sædvanligvis uden nogen form for oprindelig isolering af ydervæggene. De bør have udvidet trækningsretten til egne indbetalinger, såvel i % af de indbetalte midler, som i antal år, således at afdelingerne kan disponere over egne midler op til fx 10 år frem.

Spar i øvrigt på renoveringer, finansieret med lån i fremtidige indbetalinger af udamortiserede lån langt ud i fremtiden; men tillad fortsat energibesparende klimarenoveringer.

 

Energibesparelser

Der er fortsat stort behov for støtte til energibesparende renoveringer af ”klimaskærm” dvs. kraftigere varmeisolering og udskiftning af vinduer, samt andre energi og klima-forbedringer, da disse kan være ganske udgiftskrævende.

Brug Landsbyggefonden konstruktivt til nye boliger og klima-forbedringer i eksisterende, ikke til nedrivninger og ligegyldige moderniseringer.

Byggebranchens arbejdsgivere, fagforeninger og håndværkere har behov for beskæftigelse, og dermed glæde af renoveringer af almene boliger. Naturligvis er beboerne glade for at få nye køkkener, næsten gratis, men det er en vildfarelse at tro, at det har nogen social effekt.

 

De små boliger

Nedlæggelse af små boliger må stoppes, da der er et umætteligt behov for små billige boliger, efter de mange ”reformer”!

Der er langt større behov for små, billige lejligheder end store. Derfor er det absurd at støtte uønskede lejligheds-sammenlægninger.

 

Nej til nedrivninger

Forslaget om at bruge 800 mio. kr. til destruktion af sunde boliger, er misbrug af ca. 2000 kr. fra hver familie i de gamle almene lejemål, der bidrager til Landsbyggefonden.

 

Ministeriet vil pålægge boligselskabet at dække 20 % og Landsbyggefonden at dække 40 % af realkredittens tab på nedrivning af boliger, som kan være af bedre standard, end nærliggende private boliger.

 

Flygtninge

De ledige boliger i ”udkanterne” bør bruges til flygtninge og pensionister frem for nedrivning.

Flygtninge strømmer fra Syrien til Danmark. Borgmestrene påstår at de ikke har boliger til flygtningene, mens der står næsten 3000 gode almene og flere tusinde private lejeboliger ledige ud over landet. Lad flygtningene bo i disse ledige lejeboliger.

 

Pensionister

En del pensionister kunne med stor fordel flytte fra den overbefolkede hovedstad til mere fredelige småbyer, hvor de vil kunne indpasse sig i lokalmiljøet og bidrage til omsætningen i de lokale butikker. Det kræver ”kun” lidt reklame og at eventuelle kommunaløkonomiske hindringer fjernes.

 

Nødlidende afdelinger

Uafvendeligt nødlidende almene boliger bør fortsat afvikles ved tvangsauktion, så de om muligt fortsat kan anvendes som boliger, mens tabene holdes nede og overlades til kreditorerne, dvs. kommuner og realkredit.

Nedrivningsmodne bygninger bør fortsat nedrives efter byfornyelseslovens almindelige regler, med støtte fra byfornyelseslovens midler på finansloven.

Murrevne

Fælles ventelister – et nødvendigt redskab i boligpolitikken

Der er to ting galt med de opsplittede ventelister i de almene boligselskaber, specielt i hovedstadsområdet.

For det første er de opsplittede ventelister en hæmsko for planlægningen. Hvis vi skal sikre et godt beslutningsgrundlag for nyt alment byggeri og byudvikling, skal vi have skabt overblik ved at sammenlægge de almene selskabers ventelister til fælles regionale ventelister.

For det andet er det dyrt og besværligt for de boligsøgende, at være skrevet op fordi man skal betale gebyrer til mange forskellige boligselskaber

 

Hæmsko for planlægningen

Uden fælles ventelister for alle almene boliger foregår by- & bolig-udviklingen i blinde.

Så længe, der ikke eksisterer fælles ventelister for de større byområder, bliver det en trossag om, der er behov for store eller små lejligheder. Fælles ventelister vil give syn for sagn, samtidig med at det vil være en lettelse for de boligsøgende.

I Hovedstaden med mindst 17 små kommuner og et utal af boligselskaber er den manglende overskuelighed katastrofal.

www.arhusbolig.dk har fra årsskiftet samtlige almene boliger i kommunen på én fælles venteliste på én samlet portal, hvilket giver såvel de boligsøgende store besparelser, som byplanlæggerne et fremragende værktøj til at afgøre hvad og hvor, der er behov for boligbyggeri.

 

Et solidt planlægningsgrundlag

Fælles ventelister sikrer kommunerne et solidt planlægningsgrundlag.

I det omfang ventelisterne bliver samlet for de større byområder, vil listerne kunne tilbyde de kommunale byplanlæggere et solidt og indiskutabelt grundlag for hvad og hvor, der bør bygges alment, således at efterspørgslen kan tilfredsstilles uden fejldispositioner.

Det er formentlig denne erkendelse, der har fået Århus kommune til at fremme den fælles venteliste www.aarhusbolig.dk ved at kræve tilslutning hertil som forudsætning for tilsagn om grundkapital-indskudslån.

 

Forslag

Ændrede regler for ventelistegebyrer vil formentlig hurtigt ændre formen for ventelister, fra mange enkelte lister til få, der dækker de større sammenhængende byområder.

 

Hvis der indføres stop for gebyrer for de mange enkelte selskabers selvstændige ventelister, så de på lige fod med de private udlejere ikke må opkræve gebyrer, mens fælles ventelister for større byområder, omfattende hovedparten af de forskellige selskabers boliger i et naturligt byområde, som Trekantområdet, Fyn eller Københavns Amt, fortsat kan opkræve et årligt gebyr, vil selskaberne formentlig meget hurtigt slå ventelisterne sammen til fælles ventelisteportaler for de større områder, som www.aarhusbolig.dk

Waiting in line

Hvem tjener mest på ventelisterne?

Indtægterne har udviklet sig voldsomt i de seneste år. Der er ingen tvivl om at ventelisterne er en selvstændig indtægtskilde af betydning, og som en fhv. forretningsfører siger, er gebyrerne i hovedstaden nok blevet så god en forretning, at det hindrer en sammenlægning af ventelisterne, selv om det er det eneste rigtige.

 

2013 150.991.699 kr.
2012 148.767.678 kr.
2011 135.371.419 kr.
2010 94.722.580 kr.
2009 95.996.940 kr.

 

 

Tabellen nedenfor viser de store selskabers indtægter på ventelisterne i 2012 og 2013:

 

Navn Område 2012 2013
KAB Hovedstaden 20.009.242 21.115.375
Domea Hele DK 11.912.709 11.405.735
Lejerbo Hele DK 7.650.083 8.564.581
Boligforeningen AAB København og omegn 6.955.976 7.626.774
DAB, Dansk almennyttigt Boligselskab af 1942 s.m.b.a. Hele DK 6.585.000 7.495.000
Boligkontoret Danmark Hele DK 6.204.311 6.861.106
Boligselskabet Sjælland Midt & Vest- Sjælland 4.668.465 5.116.003
FSB København og omegn 3.193.185 3.937.792
Boligforeningen 3B København og omegn 3.171.823 2.941.949
Kollegiekontoret i Århus S.m.b.a. Aarhus 2.868.403 3.021.886
Boligforeningen VIBO København og omegn 2.795.690 2.778.005
BO-Vest Boligsamarbejdet på Vestegnen Kbh. Vestegnen 2.766.273 2.594.785
Arbejdernes Andels Boligforening Aarhus 2.614.583 2.166.275
Højstrup Bolig Odense 2.074.291 2.442.471
SALUS Boligadministration A.m.b.a. Sønderjylland 1.694.094 1.628.315
ALBOA, Aarhus Aarhus 1.664.856 1.830.126