Boligretten er en særlig udgave af byretten. Den træffer afgørelse i praktisk talt alle sager, der kan afgøres ud fra reglerne i Boliglovene.

Retten består af tre personer: En juridisk dommer (formand) og to “lægdommere”, der henholdsvis repræsenterer udlejere og lejere i retskredsen. Lægdommerne kan skifte fra sag til sag, og det er ikke noget krav, at der skal medvirke lægdommere ved alle sager. Hvis én af parterne beder om det, bliver de dog altid indkaldt.

Det koster penge, ofte mange penge, at få sager behandlet ved boligretten, for normalt bliver parterne repræsenteret ved advokat. Eneste alternativ er personligt at tale sin egen sag. Lejerforeningen må ikke gøre det.

Sager man vil have retten til at behandle, skal indbringes på en helt særlig måde, i form at en “stævning” af modparten. Det tilrådes, at man som lejer bruger lejerforeningens advokat, allerede fra dette tidlige tidspunkt i sagen. Mange advokater, der ellers kan være dygtige på andre områder, kender alt for lidt til lejelovgivningen.

Boligretten er et led i det danske retssystem

En dom fra boligretten kan ankes videre i retssystemet, hvis sagen har en vis størrelse. Der er to led mere i retssystemet: Landsretten og Højesteret.

Som regel er det den part der taber en retssag, der skal betale begge advokater. Udgifterne kan også blive delt. Typisk koster sådan en boligretssag omkring 20.000 kr. Har man en “familieforsikring” eller lignende forsikring som dækker retshjælp, kan man som regel slippe med at betale selvrisikoen på 2.500 kr.

Læs evt. også opslaget om retssager.

Danmarks Lejerforeninger – og flere lokale lejerforeninger – har en retshjælps-fond, hvor man kan søge sagsgaranti, så retssager kan køres uden økonomisk risiko.