Alle kommuner skal have et beboerklagenævn, der dog kan “deles” med en eller flere nabokommuner.

Beboerklagenævnet beskæftiger sig kun med “almene boliger”, altså boliglejligheder i almennyttigt byggeri.

Beboerklagenævnet træffer afgørelse i mange former for tvister imellem bolig-lejere og deres boligselskab og/eller afdeling; eller mellem bolig-lejere indbyrdes. Tvister som kan afgøres ud fra reglerne i Lejeloven for almene boliger.

Nævnet består af tre personer: En jurist (formand), og en repræsentant for h.h.v. almene boligselskaber og lejerforeninger i kommunen.

Det koster et gebyr på 110 kr./sag (pr. 1.1.2002, beløbet er indeksreguleret) at få sager behandlet ved nævnet, og alle lejere kan indbringe sager. Sager man vil have nævnet til at behandle, skal indbringes skriftligt, og skal forud være forsøgt løst direkte overfor boligselskabet.

Normalt vil behandlingen af sagerne starte med “brev-vekslinger”, eventuelt suppleret med en besigtigelse af ejendommen, for at slutte med et møde, hvortil parterne bliver indkaldt og udspurgt. Nævnet kan ikke afhøre vidner under strafansvar, men lovgivningen tilskynder til, at beboerklagenævn (i højere grad end huslejenævn) direkte udspørger parterne og evt. andre involverede.

Nævnet er en del af den offentlige administration, og ikke en domstol. Afgørelserne – “kendelserne” – fra nævnet, kan imidlertid altid indbringes for en domstol: Boligretten. Det kalder man at “anke” nævns-kendelsen, og det skal ske inden 4 uger.