Alle indlæg af Henrik Stougaard

Erhvervslejemål

Erhvervslejemål har deres egen “erhvervslejelov” vedrørende lejefastsættelse, og på en lang række andre punkter er der i den “generelle lejelov” fastsat specielle regler for erhvervslejemål. Det betyder, at der for rene erhvervslejemål gælder specielle regler på de fleste punkter.

Et lejemål, som bruges både til bolig og erhverv, er dog omfattet af næsten alle de her i konferencen nævnte regler for boliger. (Undtagen “Fremleje og bytte”).

Alment byggeri

Bor du i alment (almennyttigt) byggeri, er det først og fremmest den specielle lejelov for almene boliger du skal have fat i: Lov om leje af almene boliger. I en del tilfælde i kan man også få brug for at kikke i Lov om boligbyggeri, samt i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v..

En lov yderligere, der i tilfælde af byfornyelse og/eller kondemnering også kan blive meget aktuel er Lov om byfornyelse.

Lejeloven og byfornyelsesloven gælder i alle kommuner, mens boligreguleringsloven kun gælder i regulerede kommuner. – De kommuner hvor kommunalbestyrelsen har besluttet at loven skal gælde.

 

Disse love kan du alle se og hente via internettet: Lejelovgivning, Hovedlove.

Der udgives også to udmærkede hæfter med en samling af disse love: Et fra Karnov og ét fra Schultz Information. Dem kan du købe gennem din boghandler, eller låne på biblioteket.

Pas på, at du får den nyeste udgave – ofte sker der flere lovændringer årligt.

 

Andre gældende love vedrørende boligforhold kan du finde via: Anden boliglovgivning.

Privat byggeri = alt der ikke er almennyttigt

I “private” udlejningsboliger, får du først og fremmest brug for Lejeloven og Boligreguleringsloven.

En tredje lov, der i tilfælde af byfornyelse og/eller kondemnering også kan blive meget aktuel er Lov om byfornyelse.

Lejeloven og byfornyelsesloven gælder i alle kommuner, mens boligreguleringsloven kun gælder i regulerede kommuner. – De kommuner hvor kommunalbestyrelsen har besluttet at loven skal gælde.

 

Disse love kan du alle se og hente via internettet: Lejelovgivning, Hovedlove.

Der udgives også to udmærkede hæfter med en samling af disse love: Et fra Karnov og ét fra Schultz Information. Dem kan du købe gennem din boghandler, eller låne på biblioteket.

Pas på, at du får den nyeste udgave – ofte sker der flere lovændringer årligt.

 

Andre gældende love vedrørende boligforhold kan du finde via: Anden boliglovgivning.

Lejerboliger,

Vi kan give fem generelle råd vedrørende boligsøgning, der målrettet går efter lejeboliger i privat boligbyggeri:

  1. Pensionskasser: Flere af pensionskasserne beskæftiger sig faktisk med boligudlejning til medlemmerne. Er du medlem af en pensionskasse, så spørg dig for. 
  2. Forsikringsselskaber: Også nogle af forsikringsselskaberne beskæftiger sig med boligudlejning. Spørg evt. dit forsikringsselskab. 
  3. Annoncer: Kik annoncer i de aviser/medier, der dækker det område du søger i. Glem ikke supermarkedernes opslagstavler. Annoncer gerne selv.
  4. Ejendomsmæglere m.v.: Nogle lokale ejendomsmæglere, eller andre firmaer, tager sig også af boligudlejning. Find dem og læg billet ind.
  5. Jungletrommerne: Fortæl vidt og bredt at du søger en bolig. I din bekendtskabskreds, på dit arbejde, i “syklubben” m.v..

Der findes desuden en række web-steder med annoncering af lejeboliger. Søg selv, men pas på med dem der kræver betaling for at man kan få kontakt-oplysninger: Flere af disse er fup.

Opsigelse fra udlejer

Under normale forhold kan udlejer som oftest kun bruge én bestemmelse. Den siger, at en udlejer kan opsige en lejer, hvis udlejer selv vil bo i lejligheden. Men det gælder kun for udlejer helt personligt, og det er en betingelse, at udlejer faktisk flytter ind.

Bemærk, at udlejer kun må have én bolig i kommunen (hovedstads- området regnes for én kommune).

Hvis udlejer opsiger dig efter denne bestemmelse, skal du have ét års varsel.

Hvis man er opsagt, og der indenfor opsigelsesfristen eller 3 måneder efter, bliver en anden lejlighed ledig i ejendommen, har man krav på at få den tilbudt.

Herudover kan du kun blive opsagt i helt ekstraordinære tilfælde, såsom hvis huset af kommunen bliver erklæret for “uegnet til menneskeboliger”, hvis det skal byfornyes eller lignende, og da har du oftest krav på genhusning – du skal altså have tilbudt en anden lejlighed.

Fraflytnings-afregning

 

Fraflytningsrapport

Har du en normal lejekontrakt, skal udlejer, senest 14 dage efter at du er flyttet og har afleveret nøglerne, have sendt dig en fraflytningsrapport over hvilke istandsættelsesarbejder, hun/han mener du hæfter for i lejligheden. Husk at få en dateret kvittering for aflevering af nøglerne – eller send dem eventuelt anbefalet.

Indvendig vedligeholdelse m.v.

Af og til opstår der i forbindelse med fraflytningsafregning tvivl om, hvad der egentlig falder ind under “indvendig vedligeholdelse” og dermed lejers eventuelle istandsættelsespligt ved fraflytningen. Her er det vigtigt at notere sig, at der er mange former for vedligeholdelsesarbejder inde i ejendommen, som skal dækkes af ejendommens vedligeholdelseskonto. De arbejder vedrører altså ikke fraflytningsafregningen.

Som eksempler på sådanne arbejder kan nævnes: Udskiftning af nedslidt radiatorventil, maling af fælles trappeopgang, renovering af opgangsdøre for slid og ælde. Faktisk omhandler indvendig vedligeholdelse, som udgangspunkt, kun hvidtning, maling og tapetsering.

Lejers “særlige” vedligeholdelsespligt

Hertil kommer – i et omfang, der afhænger af lejekontrakten – lejers særlige vedligeholdelses- og fornyelsesforpligtelse.

Hvis udlejer har overtaget denne særlige vedligeholdelsespligt (det med de ekstra “4 kr. pr m2”) skal lejer kun vedligeholde og forny låse og nøgler.

Hvis lejer derimod har den fulde særlige vedligeholdelses og fornyelsespligt, gælder den med hensyn til låse, nøgler, og ruder. Hertil kommer pligt til vedligeholdelse af wc-kummer, cisterner, vaskekummer, badekar, køleskabe, komfurer, vaskemaskiner og lignende installationer.

Denne særlige fornyelses og vedligeholdelsespligt for lejer gælder dog ikke i det omfang lejeren kan påvise, at forringelser ikke skyldes hans/hendes forsømmelse, eller i det omfang, der over huslejen eksempelvis er betalt glas/kumme-forsikring.

I praksis spiller denne, lejers særlige vedligeholdelsespligt, ikke nogen stor rolle i forbindelse med fraflytningsafregninger. Det er normalt den egentlige indvendige vedligeholdelse der tæller.

Udlejers vedligeholdelse

Hvis det er udlejeren, der ifølge lejekontrakten hæfter for indvendig vedligeholdelse; kan du i fraflytningsrapporten kun blive krævet for ting, der ligger ud over almindeligt slid og ælde. Det vil sige for eksempel en smadret håndvask eller et revnet vindue, samt eventuelle ting, der falder ind under lejers ovennævnte “særlige vedligeholdelsespligt”.

Lejers vedligeholdelse

Hvis det er lejeren, der har den indvendige vedligeholdelse, kan du i fraflytnings- rapporten blive krævet for at sætte lejligheden fuldstændig i stand.

Det kan dog aldrig lovligt forlanges, at du skal betale for at sætte lejligheden i bedre stand, end den var, da du flyttede ind.

Bemærk: Du har kun den indvendige vedligeholdelse, hvis det står i en lovlig/ autoriseret kontrakt (se “Indflytning”).

Fraflytningssyn af lejligheden

Ofte bliver der efter din fraflytning afholdt et flyttesyn, hvor udlejeren udfærdiger en fraflytningsrapport.

Generelt vil vi fraråde, at man underskriver en fraflytningsrapport. Hvis du underskriver, har du nemlig pligt til at betale i fuldt omfang for alle de arbejder rapporten omtaler, også selvom det bliver dyrere end dit depositum. (Når der skal genudlejes er det dog normalt sådan, at lejer kan få begrænset sin betalingspligt til det omfang arbejderne rent faktisk er blevet udført. Du/lejerforeningen har ved at køre sag mulighed for at få dokumenteret udgifterne). Hvis du derimod ikke underskriver fraflytningsrapporten, er du ikke nødvendigvis bundet af den. Det er da op til en nærmere drøftelse, eventuelt i huslejenævnet eller boligretten, at afgøre, hvor meget istandsættelse du skal betale.

Hvis udlejeren ved flyttesyn, altså i fraflytningsrapporten, stiller krav om, at du skal betale for istandsættelse af lejligheden, kan du eventuelt indbringe sagen for huslejenævnet. Huslejenævnet afgør så, hvor meget du skal istandsætte. Det er vigtigt, at du hurtigt får indbragt sagen for nævnet, så udlejeren ikke når at istandsætte lejligheden inden han får besked fra huslejenævnet om, at lejligheden skal besigtiges. Sker dette, vil sagen som regel blive henvist til Boligretten.

Huslejebetaling ved fraflytning

Hvis du fraflytter inden din opsigelsesperiode er udløbet skal du i princippet betale husleje i hele perioden. I praksis sker det dog sjældent.

For det første har din udlejer en tabsbegrænsningspligt. Det betyder, at han skal søge at genudleje lejligheden så hurtigt som muligt, og hvad han får ind i husleje – eller hvad han kunne få ind i husleje, skal fragå i den husleje, du hæfter for. Du kan hjælpe udlejeren med genudlejning ved at opfordre folk til at søge på lejligheden. Bed ansøgerne om at få en kopi af deres ansøgning. Den kan du få brug for, hvis der kommer en tvist om sagen.

For det andet må lejligheder i de fleste kommuner ikke stå tomme i mere end 6 uger. Sker det kan kommunen gå ind og tvangsudleje lejlighederne.

Afregning af depositum

Hvis du ikke har modtaget en fraflytningsrapport indenfor 14-dages fristen, har du som generel regel krav på at få hele dit depositum tilbage. Dog minus eventuelt skyldig husleje og minus et acontobeløb for endelig varmeafregning. I de fleste lejekontrakter (standardblanketten) er det fastsat, at udlejers krav i forbindelse med fraflytningen skal fremsættes skriftligt, altså i form af fraflytningsrapport. Har man en sådan kontrakt, er mundtlige krav fra udlejers side ugyldige, og man kan ignorere dem.

Vær opmærksom på, at dit depositum kan være steget i bo-perioden i forhold til, hvad der er nævnt i kontrakten og/eller på en eventuel kvittering. – Nemlig hvis du har fået depositum forhøjet ve huslejestigninger. Udregningen heraf kan ofte være ret svær at gennemskue. Så pas på. Lejer bliver ofte snydt på dette punkt.

I alle tilfælde, hvor du er i tvivl, vil vi råde dig til, så tidligt som muligt, at henvende dig til lejerforeningen.

 

Ophævelse

Ophævelse betyder, at lejemålet stopper omgående.

Du har som lejer blandt andet ret til at ophæve lejemålet, hvis det lejede ved overtagelsen eller under dets beståen lider under væsentlige mangler i forhold til, hvad der må kræves ud fra retsforholdet mellem lejer og udlejer. Og udlejer undlader at udbedre mangelen straks efter påkrav herom, eller den kan ikke afhjælpes indenfor rimelig tid.

Udlejer kan ophæve dit lejemål – uden opsigelse , hvis du er bagud med huslejen eller varmebetalingen, og ikke betaler inden 3 dage efter udtrykkeligt at være blevet rykket for betalingen.

Ophævelse kan dog kun ske, hvis der rykkes skriftligt, og der i brevet gøres opmærksom på, at manglende betaling vil medføre ophævelse af lejemålet.

Udlejer kan også ophæve dit lejemål, hvis du groft forsømmer andre forpligtelser end betaling eller er til gene for de andre beboere, men også her skal du normalt have modtaget mindst én skriftlig advarsel først.

Det kan ikke understreges for meget: Kontakt ALTID og hurtigst muligt lejerforeningen, hvis dit lejemål bliver ophævet uønsket.

Særregler

uregulerede kommuner, småhuse, samt værelseslejemål:

For både uregulerede kommuner og for småhuse samt for alment (almennyttigt) byggeri gælder alt på dette opslag.

For opsigelse/ophævelse fra alment byggeri gøres dog opmærksom på, at der her i dette emne pt. ikke er medtaget oplysninger om beboerklagenævnenes særlige kompetence.

Opsigelses-bestemmelserne gælder i et vist omfang også for værelseslejemål:

For klubværelser gælder næsten alt i afsnittet om opsigelse. Eneste undtagelse er, at klubværelser ikke (altid) har krav på den i “Opsigelse fra udlejer” omtalte genhusning.

For enkeltværelser er det desværre helt anderledes: Man kan blive opsagt uden nærmere begrundelse med en måneds varsel (eller længere varsel, hvis det er angivet i lejekontrakten). I regulerede kommuner kan nævnet dog tilsidesætte en opsigelse og bestemme, at enkeltværelset kun kan opsiges med nævnets godkendelse.

Derfor: Kontakt lejerforeningen, hvis du bliver uønsket opsagt af et enkeltværelse. I en del tilfælde KAN der faktisk gøres noget effektivt.

Tidsbegrænsede lejemål

Når lejekontrakten er gjort tidsbegrænset, ophører lejemålet automatisk uden opsigelse ved tidsbegrænsningens udløb. Du står altså langt dårligere med sådan en kontrakt og bør derfor prøve at undgå tidsbegrænsning, hvis det er muligt.

En nyindflyttet lejer må ikke stilles dårligere end de andre lejere i ejendommen. Derfor er det ikke lovligt, at du får en tidsbegrænset lejekontrakt, hvis de andre (ældre) lejemål ikke er tidsbegrænsede. Får du tidsbegrænset kontrakt på trods af denne regel, skal Huslejenævnet ophæve tidsbegrænsningen, hvis sagen indbringes (gerne gennem den lokale lejerforening).

Hvis en tidsbegrænsning er udløbet, og du er blevet boende mere end en måned over tiden, uden at udlejeren har opfordret dig til at flytte, så har du automatisk ret til at fortsætte lejemålet som et almindeligt, principielt uopsigeligt lejemål uden tidsbegrænsning.

I forlængelse heraf: Når et eksisterende tidsbegrænset lejemål, beliggende øst for lillebælt, bliver forlænget med mere end en måned; så overgår det efter gældende ret til at være tids-ubegrænset. Der skal være tale om samme lejer og udlejer, samme lejemål og ingen tidsmæssig pause mellem lejeperioderne. I så fald gælder princippet om tids-ubegrænsning uanset hvad der står i den nye lejekontrakt. Dette kan imidlertid kun med rimelig sikkerhed siges at være gældende i Østre Landsrets område (der foreligger en meget klar dom fra Østre Landsret); mens der eksisterer noget der minder om den modsatte retspraksis i Vestre Landsrets område.