Hvis nogen skulle have glemt det, så afslørede nogle af Venstres folketingsmedlemmer fornylig, hvad partiet virkelig drømmer om at gennemføre på det private lejeboligmarked, hvis de selv skulle bestemme. Så skulle lejeboligmarkedet liberaliseres. Boligreguleringsloven skulle afskaffes og udlejerne skulle uhindret kunne rage til sig af de værdier, som vi alle sammen er med til at skabe, når vi med vores arbejde og forbrug er med til at øge værdierne i samfundet.
http://www.avisen.dk/venstre-folk-saet-huslejen-fri_312961.aspx
Folk som Søren Pind (MF), Morten Løkkegaard (folketingskandidat) og Thomas Danielsen (MF) vil have huslejereguleringen afskaffet, således at udlejerne uden noget loft kan forhøje huslejerne.
Huslejestigninger på 40-50 %
I 1990-erne vurderede Lejelovskommissionen, at en frigivelse af huslejen ville medføre gennemsnitlige huslejestigninger på 40 %, hvilket formentlig er et forsigtigt bud. Andre eksperter har anslået det til 50 %.
Boligminister Carsten Hansen kommenterede forslaget på følgende måde:
– Mange lejeres husleje vil stige med raketfart, hvis en række fremtrædende venstrefolks ønske om at ophæve huslejereguleringen bliver til virkelighed. Boligminister Carsten Hansen (S) mener, at den samlede husleje vil stige med over otte milliarder kroner og udgiften til boligstøtte vil stige med to milliarder kroner.
– Det vil betyde voldsomme forandringer på huslejen i de større byer. I København vil der være 100.000 lejemål, der vil stige med over 100.000 kroner årligt,« siger Carsten Hansen til Berlingske Nyhedsbureau.
Partiledelsen nervøs
I 1998 stod Venstre til at vinde folketingsvalget. Men i dagene op til valget igangsatte Lejernes LO og Boligselskabernes Landsforening en annoncekampagne med påstanden om, at Venstre ville fjerne huslejereguleringen. Dette var en af grundene til at flertallet svingede i sidste øjeblik, og Nyrup kunne fortsætte.
Siden da fjernede Fogh kravet om liberalisering af lejeboligmarkedet fra Venstres aktuelle politiske oplæg. Ved hvert valg garanterede han vælgerne, at der ikke ville blive rørt ved huslejereguleringen.
Dette er formentlig stadig den taktiske vurdering i Venstres ledelse. Partiets boligordfører, Louise Elholm har i hvert fald undsagt Søren Pind, og det samme har Michael Aastrup Jensen, som for nogle år siden forsøgte at få boligreguleringsloven sat ud af kraft i Randers Kommune.
Venstre har i denne folketingssamling tilsluttet sig et lejelovsforlig, der omfatter Venstre, Danske Folkeparti, De Radikale, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten. Her har man givet hinanden håndslag på at man vil bevare huslejereguleringen. De nye liberalistiske rumlerier i Venstres Folketingsgruppe skaber tvivl om partiets politik.
Hvorfor er forkert at liberalisere boligmarkedet? Hvorfor er boligreguleringsloven en god lov?
Svaret er, at huslejens størrelse i en ureguleret økonomi dikteres af forholdet mellem efterspørgsel og udbud. Hvis der stor efterspørgsel – mange der ønsker at leje en større eller bedre bolig – vil huslejen tendere til at stige. Hvis der derimod bliver bygget flere boliger end der er efterspørgsel på, vil huslejen tendere til at falde.
Men hvor kommer efterspørgslen fra. Den kommer fra alle der på een eller anden måde er med til at skabe rigdommene i samfundet. En murer, en pædagog, en administrator, en hjemmegående husmor, en bygherre, en billedkunstner, en gademusikant. Alle udfører de et arbejde, og er dermed med til at skabe de værdier i samfundet, som gør, at vi har penge til forbrug og til at betale husleje
Men med udlejere er det anderledes. Udlejerne er først og fremmest formueejere. Og som formueejere skaber de ingen værdier. Hvis de samtidig er administratorer, ejendomsfunktionærer eller bygherrer, udfører værdiskabende arbejde i denne funktion, men ikke som formueejere. En formueejer, en godsejer eller en aktieejer er en passiv kapitalist, der skummer fløden af den stigning i efterspørgslen, der skabes ude i samfundet.
Hvis man liberaliserer lejeboligmarkedet forøger man udlejernes passive indkomster fra deres ejendomme uden at ejendommene nødvendigvis behøver at blive forbedret. De milliarder, som de på denne måde tjener som en ganske arbejdsfri indkomst, skal betales af alle andre. Det er denne økonomiske mekanisme, der er dybt uretfærdig, og som den danske vælgere ikke vil finde sig i. Derfor tabte Venstre valget i 1998
I det kommunistiske Østeuropa troede man, at det ville være godt at afskaffe den private ejendomsret, både til boliger, fabrikker og jord. Det viste sig at være en dårlig idé.
I de såkaldt blandingsøkonomiske samfund i Vesteuropa har vi afprøvet andre modeller. Boligreguleringsloven er en sådan model. I artiklen ovenfor – Sådan virker boligreguleringsloven – vil jeg forklare, hvorfor.