Udfordringerne på boligmarkedet

Hvad er udfordringerne på lejeboligmarkedet i de kommende år. Danmarks Lejerforeningers formand – Bodil Kjærum – giver her sit bud

 

Mangel på små billige tidssvarende boliger: 

I store dele af landet er der udbredt mangel på boliger der er økonomisk tilgængelige for lavindkomst-husstande. – Mange bliver ”klient-gjorte” af at måtte trække på særlig bistand fra det offentlige. For nogle bliver det starten på hjemløshed.

Hjemløsheden er en skamplet på det danske samfund. Regeringen og lovgiverne ved godt, hvad der skal gøres for at afskaffe hjemløsheden, blandt andet skal der skaffes boliger, der er til at betale for samfundets fattigste. Men man gør intet for at afsætte de nødvendige midler.

 

Småsags-bestemmelserne i retsplejeloven passer ikke til boligretsområdet

I 2008 indførte folketinget et kapitel i retsplejeloven for hvordan man behandler småsager i domstolene. Disse bestemmelser betyder blandt andet, at parterne selv skal forberede retssager, der drejer sig om beløb på under 50.000 kr.

Småsagsbestemmelserne er simpelt hen ikke egnet til bolig-området, hvor lovgivning og praksis er så kompliceret og uigennemskuelig, at det er uansvarligt at køre sagerne uden at parterne er repræsenteret ved kyndige advokater. Disse småsagsbestemmelser svækker dermed retsbeskyttelsen væsentligt for boligrets-området. Og det handler ikke ”kun” om de sager, der kan opgøres til beløb under 50.000 kr., idet retspraksis fra de mange uforsvarligt behandlede små-sager også påvirker retspraksis for sagerne, som omhandler større beløb.

 

Den private lejelovgivningen er alt for kompliceret, med nærmest uigennemskuelige lovtekster

Lovgivningen består af to hovedlove plus nogle bi-love. For almindelige dødelige (heriblandt ikke-specialiserede advokater), er det komplet uigennemskueligt, hvordan disse forskellige love gælder for et konkret lejemål i en konkret situation, – hvordan de enkelte bestemmelser fletter sig ind og ud af hinanden.

Der er derfor i meget høj grad behov for en sammenskrivning af lovene, så gældende ret kan læses direkte af loven. Sammenskrivningen er et af de væsentligste punkter, om ikke hovedpunktet, i det udspil (”enighedslisten”), som de fem organisationer på boligområdet i enighed har indstillet til ministeren, senest i 2013.

Som det nok er bekendt findes der da også en hensigtserklæring om en sådan lovsammenskrivning i bemærkningerne til de netop foreslåede lejelovsændringer. Udfordringen bliver at få ministeriet til at leve op til denne hensigtserklæring. Vores erfaringer i den forbindelse er ikke for gode. Efter vores klare opfattelse er det således et rigtigt dårligt tegn, at man ikke tog sammenskrivningen med i den aktuelle lejelovs-lovpakke.

 

Der er akut behov for justeringer i boligreguleringslovens småhus-kapitel:

Det er det kapitel i boligreguleringsloven, som giver en række sær-bestemmelser for udlejningsejendomme med mindre end 7 lejemål. Formålet er, at det for disse ”små-ejendomme” skal være nemmere at varsle lejeforhøjelser, og nemmere at behandle sagerne om sådanne lejeforhøjelser. Imidlertid er der nogle punkter, hvor praksis er blevet langt mere indviklet og tidskrævende, end for de tilsvarende store ejendomme. For at rette op herpå har Danmarks Lejerforeninger og Lejernes LO i fællesskab foreslået nogle punktvise ændringer, der vil rette op herpå.

 

Alment byggeri. Statens reelle beslaglæggelse af midlerne i Landsbyggefonden:

Det er beboerne i det ældre almene boligbyggeri, der indbetaler midlerne til Landsbygefonden. Det sker gennem et bidrag der forhøjer deres huslejer væsentligt. (/Fastholder huslejerne på et kunstigt højt niveau, efter at opførelses-lånene er betalt ud).

På denne måde er beboerne i det ældre almene byggeri i dag reelt pålagt en særskat, hvis midler anvendes til generelle boligsociale formål. Dette har i høj grad social slagside – idet det overvejende er de svageste lavindkomst-husstande der bor i det almene byggeri.

 

Mangel på reelt beboerdemokrati:

Der er stærkt behov for reelt beboerdemokratiet i det almene byggeri.

Dels bør der fjernes den bestemmelse som siger, at en afdelings demokratiske beslutninger kan tilsidesættes/anulleres af selskabsbestyrelsen. Selv om bestemmelsen om tilsidesættelse kun gælder i visse helt specielle tilfælde, har vi oplevet, at administratorerne lader som om, de kan bruge den uindskrænket. Mange beboere oplever, at administratorerne siger på beboermøderne: “I kan lige så godt stemme for budgettet. Hvis I stemmer nej gennemfører vi det alligevel.

Dels bør stavnsbåndet ophæves indenfor det almene boligbyggeri: I øjeblikket er en almen boligafdeling reelt bundet for tid og evighed til det boligselskab der har stået for opførelsen, ligegyldigt om afdelingen ønsker det eller ej. Der bør i stedet indføres en nødventil – dvs. en mulighed for at den enkelte boligafdeling kan skifte boligselskab (administrationsselskab) via en demokratisk proces.

 

Nedrivning af almene boligafdelinger:

Nedrivning af ”overflødige almene boliger” er en misvisende betegnelse, for indfaldsvinkelen er at ændre beboersammensætningen så der kommer en højere procentdel af ressourcestærke husstande. Dette uanset om der i området/kommunen rent faktisk er lavindkomst-familier der står på venteliste til den pågældende type af boliger. Eksempelvis er dette tilfældet med Gellerupparken ved Århus.

Disse nedrivninger og sammenlægninger er derfor generelt ikke til gavn for de mennesker i samfundet, der er mest afhængige af det almene byggeri. Tværtimod bliver det en række steder sværere for lavindkomst-husstande at finde en bolig de kan betale. For mange af de nuværende beboere i de almene områder fører bolig-sammenlægninger og nedrivninger endvidere til store uønskede huslejeforhøjelser.

Danmark har en stor udfordring i at tilvejebringe boliger for blandt andre studerende og hjemløse. Det er blevet sværere og sværere at løse dette problem i de sidste 10 år. De små billige lejligheders andel af den samlede boligmasse er blevet mindre. Sammenlægninger og nedrivning vil yderligere forværre situationen for de grupper i samfundet, der har et påtrængende behov for små billige boliger.

Hermed er ringen sluttet, idet det sidstnævnte punkt har stor sammenhæng med punkt 1.

Om Jakob Lindberg

Født i 1949. Uddannet sociolog ved Københavns Universitet. Har været aktiv i lejerbevægelsen siden 1974. Lejerrepræsentant i flere huslejenævn. Boligdommer. Formand for Køge Lejerforening. Organisatorisk sekretær i Danmarks Lejerforeninger