Lejelovsændringen medfører på ét væsentligt punkt en forbedring af lejernes retstilling – i hvertfald under de nuværende økonomiske forhold. Den hidtidige adgang til at aftale de såkaldte “trappelejestigninger” bortfalder. Til gengæld må udlejer opkræve lejeforhøjelser efter nettopristal. Se senere artikel herom.
Af Jakob Lindberg
Afskaffelsen af trappelejen betyder, at lejer og udlejer ikke mere kan aftale, at lejen fremover hvert år på et bestemt tidspunkt skal stige med et bestemt beløb. Sådanne klausuler står ofte i den autoriserede kontrakt under § 11. Trappeleje kaldes sådan fordi trappelejeklausulen medfører en gradvis optrapning af huslejen En typisk formulering er denne:
Lejen stiger hvert år, den 1. januar med 300 kr pr måned, første gang den 1. januar 2015 og sidste gang den 1. januar 2035.
En sådan klausul er lovlig for alle kontrakter, der er indgået eller bliver indgået inden den 1. juli 2015.
Lejen stiger uforholdsmæssigt.
I øjeblikket oplever Danmark meget små stigninger i priser og lønninger – typisk 0-1 % pr. år. I en sådan situation kan det være til stor ulempe for lejeren, hvis han har en trappelejeklausul.
Hvis huslejen er 7.500 kr pr måned og den stiger med 300 kr om året, svarer det til en stigning på 4 %. Dette er langt mere end lejerens lønstigning og vil derfor medføre en gradvis forværring af lejerens privatøkonomi.
Mange lejere bor i byggeri opført f.eks. af pensionskasser efter 1991. I disse byggerier der der ikke omkostningsbestemt husleje. Det vil sige, at lejen fastsættes efter, hvad markedet kan bære. og lejeren har stort set ingen mulighed for at få sat lejen ned. Hvis man står i en akut boligsituation, accepterer man ofte, at skulle betale en husleje, der ligger i overkanten af, hvad ens økonomi kan bære.
Eksempel
En enlig lønmodtager i Hovedstadsområdet sidder for 7.500 kr/måned i en lejlighed på 70 kvadratmeter. Det kan han betale ud af sin månedsløn på 20.000 efter skat. Han betaler altså 37, 5 % af sit rådighedsbeløb i husleje. Men hvis lejen stiger med 4% årligt og lønnen kun 1%, så ændrer forholdene sig hurtigt.
Efter 5 år er huslejen kommet op på 9.000 kr om året mens rådighedsbeløbet kun er steget til 21.020 kr. Nu sluger huslejen pludselig 42,8 % af rådighedsbeløbet.
En sådan udhuling af lejerens økonomi bliver der nu sat en stopper for – for alle de kontrakter der indgås med virkning fra 1. juli.
Ugyldige klausuler
Det hjælper ikke de lejere, der allerede har en trappelejeklausul i deres lejekontrakt. Men alle der har en sådan klausul, bør alligevel konsultere en lejerforening. Trappelejeklausulen kan være ugyldig på anden måde, f.eks. hvis der ikke er nogen slutdato for optrapning af lejen.
Hvis der ikke er en sådan slutdato i din kontrakt, bør du kontakte en lejerforening for at få hjælp til at sat lejen ned. Huslejenævnet kan tilsidesætte sådanne ugyldige vilkår.