Store fonde undgår tilbudspligten til lejerne ved at sælge aktieposter i stedet for at sælge ejendomme

Af Jakob Lindberg

Siden 1975 har der i lejeloven været pligt for en udlejer til at tilbyde lejerne at købe den ejendom, de bor i, når ejendommen skal sælges. Det foregår således, at når ejeren af en udlejningsejendom har fundet en køber, og prisen er aftalt, så kan lejerne inden for en vis frist danne en andelsboligforening, som får ret til at købe til den aftalte pris.

Det har fungeret godt i mange år, og været til glæde for tusinder af lejere, som har kunnet blive medejere af deres egen ejendom til en overkommelig pris.

Lejerbevægelsen støttede den gang lovændringen fordi vi så det som en styrkelse af nærdemokratiet. Den gang var andelsboligerne – i princippet – spekulationsfri boligform. Det er den ikke mere. Læs Lars Vestergård artikel herom andetsteds på disse sider.

Fondenes interesser

For de store ejendomsselskaber har tilbudspligten været en hæmsko. Hver gang en ejendom bliver solgt som andelsbolig, mister de en investeringsmulighed. Men der er – til alt held for ejendomsselskaberne – en mulighed for at omgå tilbudspligten.

Sælgeren kan lade være med at sælge ejendommen, men lade sine ejendomme indgå i et aktieselskab. Hvis sælgeren så har brug for at få frigjort penge, kan han sælge aktier i dette selskab. På den måde skifter ejendommen ikke ejer, og sælgeren undgår tilbudspligten.

Carlsbergfondet

Carlsberg har gennem mange år ejet et stort antal ejendomme i København, Frederiksberg og Gentofte. Ejendommene ejes af datterselskaber af Carlsbergfondet.

Nu har Carlsbergfondet solgt en række aktieposter i datterselskaberne til de store pensionskasser som f.eks. PFA (Pensionsforsikringsanstalten), JØP (Juristernes og økonomernes pensionskasse)  og DIP (Danske ingeniørers pensionskasse). Prisen har været 1,1 mia. kr. ifølge oplysninger til hjemmesiden Ejendomswatch.

I stedet for at sælge ejendommene enkeltvis har Carslbergfondet solgt aktieposter i datterselskaberne til pensionskasserne tilsyneladende på en sådan måde, at ingen af pensionskasserne får mere end 50% af aktierne.

Carlsbergfondets salg af ejendomme sker ifølge ledelsen, fordi det skal frigøre midler, som fondet kan anvende til bl.a. at støtte grundvidenskabelig forskning.

Det lyder ædelt, men det er formentlig ikke hele sandheden. Fonde plejer ikke at dele ud af deres egenkapital, kun af det afkast, som de tjener hjem. Formentlig er der tale om, at Carlsbergfondet kan tjene mere på andre forretningsområder end på ejendomsbesiddelse.

Retssag

Lejerne i ejendommene har protesteret mod dette salg, idet mange af dem ville være interesseret i at overtage deres ejendom på andelsbasis.

Nogle af dem har engageret en advokat, Thomas Rysgaard Rasmussen til at føre en sag om lovligheden af Carlsbergfondets fremgangsmåde. Han udtaler i et interview med Ekstra Bladet:

Det afgørende er, om sælger har afgivet den bestemmende indflydelse. Så udløses der tilbudspligt. Tilbudspligten er jo lavet for at fremme lejernes muligheder for at erhverve ejendommen i det øjeblik.

En personlig kommentar

Tilbudspligten er en del af lejeloven og så længe den er det, skal den overholdes.

Men efter de lovændringer i 2003, som Lars Vestergaard har skrevet om i artiklen, Andelsdrømmen hos private lejere, mener jeg, at tilbudspligten gør mere skade end gavn.

Tilbudspligten betyder reelt at boliger bliver omdannet til ejerlejligheder uden skattebetaling. Derved får vi færre lejeboliger og flere dyre ejerboliger. Det er ikke det der er brug for.

Jeg vil derfor græde tørre tårer, hvis det viser sig at Carlsbergfondets omgåelsesmanøvre er lovlig. Hellere dyre lejeboliger end ingen lejeboliger

Hvis der skal være tilbudspligt, skal andelsboligen være spekulationsfri. Det ville være en god idé hvis vi kunne genopfinde den gamle andelsbolig, hvor salgsprisen ikke var bestemt af markedet men af de reelle forbedringer, som beboeren har foretaget i ejedommen.