Disse områder blev tidligere kaldt ghettoer. Ved en lovændring i 2021 blev loven omdøbt til Parallelsamfundsloven, fordi regeringen fandt at ordet “ghetto” var for krænkende. Desuden opfandt man et nyt begreb, forebyggelsesområderne, hvorved systemet blev gjort endnu vanskeligere at forstå, end det var før

Af Jakob Lindberg

Systemet er bygget således op:

A: Først har man udvalgt alle boligområder med over 1.000 beboere til nærmere undersøgelse.

B: Ud af dem har man udvalgt alle områder, hvor andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund  er større end 30 %. Fra denne liste har man udvalgt de områder, der opfylder mindst to af følgende sociale kriterier

1. andelen af beboere i alderen 18- 64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 30 %. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år
2. antallet af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 1,45 %af antallet af beboere på 18 år og derover opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år. 1,45 % svarer til 2 gange landsgennemsnittet.
3. andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 %.
4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 65 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

C: Derved er man nået frem til 67 områder, som både er socialt og økonomisk dårligt stillede og som samtidig har mere end 30 % beboere af ikke vestlig baggrund. Disse 67 områder kaldes forebyggelsesområder.

D: Af forebyggelsesområderne har man udvalgt 10 områder, som er særligt dårligt stillede efter de sociale kriterier, og som samtidig har mere end 50% beboere med ikke-vestlig baggrund. Disse 10 områder kaldes parallelsamfund. De sociale kriterier opgjort på samme måde som for forebyggelsesområderne med med andre procenter:

1. andelen af beboere i alderen 18- 64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40%.
2. antallet af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,18 %.af beboere på 18 år
3. andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 %.
4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 % af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

E: Ud af de 10 områder er der 9 som har været på parallelsamfundslisten i de seneste 5 år. Disse 9 områder kaldes omdannelsesområder.

 

Årets lister

 

Omdannelsesområder

Et område – Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns kommune – udgår af listen, fordi gennemsnitsindkomsten er kommet op over 55 % af den gennemsnitlige indkomst i hovedstadsregionen.

Som det fremgår af tabellen er området kun lige kommet over grænsen for den gennemsnitlige indkomst på 55 %, og området kan nemt risikere at synke ned til f.eks. 44,9 %. Derved vil området være tilbage på omdannelseslisten. Det kan f.eks. ske, hvis gennemsnitsindkomsten velhaverområderne i Nordsjælland stiger mere end indkomsten i lavindkomstområder som Tingbjerg/Utterslevhuse.

 

Forebyggelsesområder

Listen over forebyggelsesområderne omfatter 67 boligområder fordelt med

• 27 områder beliggende i Købehavn og omegn
• 14 områder beliggende på resten af Sjælland og Lolland
• 4 områder i Odense på Fyn
• 22 områder i Jylland, heraf 4 i Aarhus

Listerne kan læses på Indenrigs- og Boligministeriets hjemmeside:

Eksempel:

 

Området, Vejlby Vest har 36,8 % indvandrere fra ikke-vestlige lande og opfylder desuden to kriterier for at stå på listen: 38,9 % er udenfor arbejdsmarkedet og andelen af dømte er 2,07% og dermed over grænseværdien på 1,45 %.

Kommunal anvisning i udsatte boligområder

I udsatte boligområder må kommunalbestyrelsen ikke anvise ledige boliger til personer, der:

• er dømt for et strafbart forhold og inden for de seneste 6 måneder er blevet løsladt fra institutioner under kriminalforsorgen, og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter § 141 i lov om social service.
• er under 18 år og dømt for et strafbart forhold og inden for de seneste 6 måneder er blevet løsladt fra institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen, hvor husstandsmedlemmet har været anbragt i henhold til § 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter § 57 c, stk. 1, i lov om social service,
• inden for de seneste 6 måneder har fået ophævet lejemålet som følge af grove overtrædelser af god skik og brug,
• ikke er statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz, med undtagelse af studerende, som er indskrevet på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution.
• i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik,
• modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller
• i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter lov om aktiv socialpolitik.

 

Kilde: Udsatte boligområder Se almenboliglovens § 61 a og ministeriets hjemmeside:

https://bpst.dk/da/Bolig/Udsatte-boligomraader/Udsatte-omraader-og-parallelsamfund#saerlige-anvisnings-og-udlejningsregler