Beskyttelse mod opsigelse er den vigtigste rettighed for lejere. Uden den er lejerne retsløse. Men som denne artikel viser, er denne rettighed ikke nogen selvfølge.

 

Af Jakob Lindberg

De 43 familier er blevet ofre for iskold pengetænkning – ikke hos en privat spekulant – men hos en kommune. Det er Lolland kommune, vi taler om.

Lolland kommune ejer en række boliger, som nu administreres af administrationsselskabet Syddan på kommunens vegne. Tidligere blev lejlighederne beboet af ansatte på det nu nedlagte sygehus i Maribo. De udlejes i dag på normal vis.

Men måske ikke fremover. Lolland kommune ønsker nu at nedrive boligerne – ikke fordi de er uegnede til at bo i, men fordi kommunen ønsker at inddrage de 28 mio, som lejerne har indbetalt til Grundejernes Investeringsfond (GI).

En del af beboerne er allerede flyttet på grund af de usikre forhold. For andre beboeres vedkommende verserer deres opsigelsessager ved Østre Landsret.

Men først lidt om forløbet.

 

Sundhedscenter

Ved kommunalreformen 2007 blev Maribo Sygehus nedlagt og bygningerne overgik til kommunen. Bebyggelsen bestod af sygehus og nogle tidligere personaleboliger mv. I 2008 ombyggede Lolland Kommune en del af det tidligere sygehus til sundhedscenter.

I 2010 sender kommunen en indberetning til Grundejernes Investeringsfond, hvor kommunen anmoder om frigivelse af 26 mio. kr. som de påstår er blevet brugt til vedligeholdelse.

Først i sommeren 2010 orienterer man beboerrepræsentationen om indberetningerne til GI. beboerrepræsentationen gør indsigelse mod frigivelsen, da man ikke mener, der kan være brugt så meget til vedligeholdelse.

Sagen går nu i Huslejenævnet. I 2013 bekræfter huslejenævnet at der er sket indberetning, men at der kun er godkendt 0 kr. som vedligeholdelsesudgifter. Senere erkender huslejenævnet, at man muligvis ikke har været grundige nok ved behandling af sagen.

På den baggrund beslutter Grundejernes Investeringsfond i maj 2013 at udtage regnskabet til særlig kontrol.

 

Skimmelsvamp

Midt i dette forløb opdager kommunen, at der er konstateret skimmelsvamp i en bolig, der var ved at blive istandsat efter fraflytning. Det har ikke noget med vedligeholdelsesregnskabet at gøre, men det viser sig senere, at kommunen kan bruge skimmelsvampen mod beboerne.

Den 21 januar 2014 meddeler Grundejernes Investeringsfond kommunen, at de skal have vedligeholdelsesregnskabet senest den 14. marts 2014.

Den 23 januar træffer Økonomiudvalget i Lolland Kommune principbeslutning om nedrivning af boligerne. Man mener, at det vil blive for dyrt at sanere boligerne for skimmelsvamp.

Dagen før kommunen skal fremsende det manglende vedligeholdelses regnskab – 13 marts 2014 til GI, meddeler kommunen, at boligerne skal nedrives, og at man derfor ikke vil fremsende vedligeholdelsesregnskabet.

 

Opsigelser

Lejerne gør i december 2014 gennem deres advokat opmærksom på, at de skal genhuses. Det sidder byrådet overhørig og den 18. februar 2015 udsendte administrator til de 43 familier en opsigelse af deres lejemål. Da lejernes advokat gør indsigelse, stævner kommunen nu de familier, der endnu ikke flyttet.

I stævningen ændrer kommunen begrundelsen for opsigelsen. Ved kondemnering har lejerne et lovkrav på genhusning. Derfor ændrer kommunen nu forklaring. Nu er det pludselig dårlig økonomi i driften af boligerne, der er årsagen. Derved forsøger kommunen at slippe for genhusning.

 

Kontrol

Da kommunen ikke har villet svare, udfører Grundejernes Investeringsfond selv en kontrol af samtlige bilag i vedligeholdelsesregnskabet. som de meddeler udlejer den 30. september 2015.

Af de 26 mio kr. der var indberettet er det kun de 2,8 mio, som kan godkendes som vedligeholdelsesudgifter. Resten – over 23 mio. – er blevet brugt til nyindretninger, så som skillevægge, nye elinstallationer, lægelokaler, tandlægelokaler, konferencelokaler, malerier. Men man har også brugt pengene til helt almindelige driftsudgifter såsom kaffe og computere.

 

Boligretten

Opsigelsessagen blev behandlet i boligretten i Nykøbing Falster i november 2015.

Dommerne gav kommunen medhold og godkendte opsigelserne i dom af 15. januar 2016.

Advokat Morten Tarp, der repræsenterede lejerne i boligretten, finder opsigelsen forkert og udtaler:

Beboerne har en stærk mistanke om at kommunens officielle begrundelse er forkert og at kommunen i virkeligheden forfølger et andet formål. Bygningerne er gedigent byggeri fra 1950’erne med en lang levetid, ejendommen har centralvarme, og alle lejligheder har eget køkken og bad. En nedrivning vil være spild af samfundsressourcer. Kommunens beslutning om nedrivning giver ikke mening, medmindre man inddrager hensynet til millionerne i Grundejernes Investeringsfond. Ved en nedrivning vil pengene i fonden blive udbetalt til kommunen, og samtidig vil kommunen få lukket diskussionen om eventuelt misbrug af midlerne til ombygningen i 2008. Hvis beboernes mistanke er rigtig vil det være en skandalesag for kommunen.

 

Dommen er nu anket til Østre Landsret, hvor lejerne repræsenteres af advokat Bjarne Overmark. Landsretssagen forventes afgjort i foråret 2017.

 

Kilde:

www.43familer.com