Lejeloven giver mange muligheder for, at man kan dele sin lejlighed med andre. Men det er ikke altid problemfrit. Af og til sætter udlejeren sig imod og så kan sagen ende i retssystemet i form af sager, hvor udlejer forsøger at få lejeren smidt ud

Af Jakob Lindberg

Lejeloven er et kompromis mellem hensynet til udlejeren, som har en interesse i at holde på sin ejendomsret, og lejeren, som gerne vil leve sit liv, som det passer ham eller hende.

Det kommer blandt andet til udtryk, når der opstår konflikter mellem lejer og udlejer om det man kalder et husstandsfællesskab.

I lejelovens § 26 står der, at …”Lejeren må ikke uden udlejerens samtykke overlade brugen af det lejede eller nogen del deraf til andre end medlemmer af sin husstand”. Dog må man gerne under visse omstændigheder fremleje sin lejlighed til en anden. Se anden artikel her på opslaget.

Lader man en person, som ikke tilhører ens husstand, bo i sin lejlighed kan man få alvorlige problemer, hvis man ikke har en aftale med udlejeren. Udlejeren kan kræve, at vedkommende flytter, og sker det ikke, kan udlejeren ophæve lejemålet efter § 93 stk. 1 litra f.

Spørgsmålet er: Hvad ligger der i begrebet husstand?

Venner

Kan to venner danne et husstandsfællesskab? Det har været omstridt, og det giver af og til anledning til retssager, fordi udlejeren ikke vil anerkende, at to venner udgør et husstandsfællesskab. Men heldigvis satte Højesteret tingene på plads ved en dom i 2011. To venner kan under visse omstændigheder betragtes som en husstand

Sagen

A og B var venner. Den ene – A – havde en lejlighed på Østerbro i København. På et tidspunkt besluttede de at B skulle flytte ind hos A. De havde ikke fælles økonomi, men bidrog i fællesskab til husholdningen.

Det ville udlejeren – et ejendomsselskab – ikke acceptere. Man krævede, at B flyttede ud igen, og da de to venner ikke efterkom dette blev lejemålet ophævet. Sagen gik sin gang op i gennem retssystemet og endte foreløbig med at udlejeren tabte sagen i Østre Landsret.

Højesteret

Da var af principiel karakter fik udlejeren lov til at få sagen bedømt af Højesteret. Højesteret gennemgik hele forhistorien for lejelovens § 26 i gennem de forskellige lejelove og kunne konstatere, at reglen ikke havde ændret sig meget gennem hele 1900-tallet.

Derefter udtalte dommerne:

Ved bedømmelsen af, om en person kan anses at høre til lejerens husstand, må der foretages en helhedsvurdering af de pågældendes relationer og benyttelse af det lejede.

A lod B flytte ind i sin lejlighed, fordi de var venner. De benyttede lejligheden i fællesskab, og de var i et vist omfang fælles om husholdningen.

Højesteret tiltræder, at B under disse omstændigheder kan anses for at høre til A’s husstand i lejelovens forstand, og at udlejer derfor ikke har været berettiget til at ophæve lejemålet.

Det væsentlige er altså, om de to personer bruger lejligheden i fællesskab og om man i et vist omfang har fælles husholdning.

Efter denne dom bliver det meget svært for en udlejer at ophæve et lejemål med den begrundelse, at lejeren har overtrådt § 26.