Det sker temmelig ofte, at en udlejer ikke retter sig efter en kendelse i huslejenævnet. Det kan f.eks. være en kendelse om, at udlejeren skal tilbagebetale et beløb, der ulovligt er blevet opkrævet i leje eller varmebidrag. Det kan også være depositum, der ikke er blevet tilbagebetalt efter fraflytning. Endelig sker det af og til, at et vedligeholdelsesarbejde, som Huslejenævnet har påbudt udlejer at udføre ikke bliver udført.
Denne form for ulydighed er et alvorligt samfundsproblem. Manglende respekt for myndighedernes afgørelser kan udvikle sig til egentlig kriminalitet og true sammenhængskraften i samfundet.
Derfor er der – også i lejelovgivningen – indført sanktioner og strafbestemmelser.
Straf
For 10 år siden indførte Folketinget en mulighed for at strafforfølge udlejere, der ikke efterkommer de kendelser, som de bliver pålagt af huslejenævnet. Bestemmelsen står i lejelovens § 113 a.
Bliver en ejer af en ejendom straffet efter denne bestemmelse, kan han blive fradømt retten til at administrere ejendommen.
Anklagemyndigheden kan rejse tiltale, hvis en ejer:
- mindst tre gange inden for 2 år ikke har efterkommet kendelser fra huslejenævn
- mindst tre gange inden for 10 år har fået igangsat arbejder af GI, som følge af huslejenævns kendelser
Sjældent anvendt
Sådanne straffesager rejses meget sjældent.
For det første fordi mange lejere ikke kender lovgivningen. De ved derfor ikke, at de skal anmode huslejenævnet om at anmelde udlejeren, hvis han f.eks. ikke udfører et vedligeholdelsesarbejde, der er blevet påbudt af nævnet.
For det andet fordi tidsfristen på 2 år er meget kort, En udlejer slipper f.eks. for straf, hvis han f.eks. hver 13. måned ikke efterkommer en kendelse.
For det tredje fordi det er op til anklagemyndigheden at beslutte, om man vil rejse tiltale. Anklagemyndigheden vil typisk kun rejse tiltale i meget grove sager og er i det hele taget ikke meget for at beskæftige sig med særlovgivningen.
Præventiv virkning
Alligevel viser det sig at bestemmelsen har en præventiv virkning. Langt de fleste udlejer bryder sig ikke om at blive registreret som ”ulydige udlejere”.
De bryder sig heller ikke om risikoen for at blive tiltalt af anklagemyndigheden. Selve straffesagen vil de fleste finde belastende og pinlig. Og skulle den ende med, at udlejeren mister retten til at administrere deres egen ejendom, så kan det koste dyrt.
Mange tusinder af lejligheder i Danmark administreres af ejeren selv. Hvis man f.eks. ejer en ejendom med 10 lejemål, så sparer ejeren måske 25-30.000 kr. om måneden på selv at administrere frem for at have et professionelt firma til at stå for administrationen. Det kan blive dyrt for udlejeren, hvis han bliver fradømt retten til at administrere selv.
Anmeld overtrædelser
Derfor sker det tit, at udlejere, der i første omgang sidder en nævnskendelse overhørig, pludselig ændrer mening, når de får brev fra huslejenævnet om, at lejeren har anmodet om, at de bliver indberettet til Grundejernes Investeringsfond.
Andetsteds på denne side kan du læse et eksempel på en sådan sag.
Men reglerne skal bruges, ellers ruster de.
Kommer du ud for, at din udlejer ikke har efterkommet en huslejenævnskendelse, bør du anmelde det til huslejenævnet. Få råd herom i lejerforeningen.