November 2016
Folketinget vedtog den 31. maj 2016 et forslag om ” Frit valg af tv-distributør mm ”. Vedtagelsen var enstemmig.
Af Jakob Lindberg
Som titlen viser er formålet med loven, at den enkelte beboer skal kunne bestemme hvilke programmer, han vil betale for at få leveret gennem fællesantenneanlægget i ejendommen.
Dette skal ske ved framelding over for ejeren af anlægget, f.eks. boligforeningen, den private udlejer eller det kan være en TV-distributør, som f.eks. Yousee, Stofa osv.
Ustyrlige antenneudgifter
Der er i de sidst 25 år sket en kraftig stigning i lejernes betaling til fællesantenne.
For lejere, der får leveret en såkaldt fuldpakke kan den månedlige udgift løbe op i over 500 kr.
I mange ejendomme har man dog valgmuligheder, således at man kan vælge billigere grundpakker eller mellempakker, og derudover tilvælge enkeltkanaler.
En grundpakke med DR’s, og TV2 kanaler mm. koster ofte mellem 100 og 200 kr. om måneden
Der er derfor et indlysende behov for, at ændre lovgivingen, så lejerne får mulighed for at vælge selv.
Begrænsninger
Men helt så enkelt er det ikke at skabe frit valg.
For det første er der masser af ejendomme, hvor ikke er teknisk muligt at levere forskellige kanaler til de enkelte lejere.
Sløjfeanlæg og stikledningsanlæg
Det drejer sig om de såkaldte sløjfeanlæg, hvor antenneledningen løber igennem hele bygningen i en serieforbindelse. Her sendes det samme signal til alle lejligheder, da der kun er en delt ledning.
Her er det som regel ikke muligt at fravælge enkelte kanaler. Derfor vil frit-valg-loven ikke få virkning, hvis man bor i en ejendom med sløjfeanlæg.
Siden 1989 er næsten alle nye antenneanlæg bygget som stikledningsanlæg hvor der går en separat ledning op til hver lejlighed. Her kan man bestemme hvilke signaler, der sendes til den enkelte lejlighed ved at indstille fordelingsboksen.
Bor du i en ejendom med stikledningsanlæg skal du fremover have mulighed for at fravælge kanaler.
Udfasning
Man forventer, at mange sløjfeanlæg i de kommende år vil blive ændret til stikledningsanlæg
Der er dog mulighed for individuelt pakkevalg med et sløjfeanlæg ved at sende kanalerne krypteret, og så lade brugerne købe et modul, der skal tilsluttes TV-et og som kan dekryptere de kanaler som brugeren har betalt for.
Det kræver, at kanalleverandøren tilbyder et sådant abonnement
Faste udgifter
Det er heller ikke alle udgifter man slipper for. En udlejer må stadigvæk gerne opkræve et antennebidrag fra hver enkelt lejer til dækning af faste udgifter, f.eks:
– forrentning og afskrivning af anlægget
– vedligeholdelse,
– administration m.v.
Sådanne udgifter kan i mange tilfælde løbe op i over 200 kr./måneden
Derimod kan omkostninger til programforsyning ikke pålægges en husstand, der ønsker at framelde sig.
Hvem kontrollerer?
For lejere i privat udlejningsbyggeri er der mulighed for at klage til huslejenævnet, hvis man bliver forhindret i at framelde sig.
For lejere i alment byggeri kan man på tilsvarende vis klage til beboerklagenævnet
For andre brugere, f.eks. ejere af lejligheder eller huse er det Slots- og Kulturstyrelsen, der er tilsynsmyndighed.
Det vil blive spændende at se, hvilken effekt loven vil få. Der er sandsynligvis mange ejendomme, hvor der ingen effekt vil blive, fordi lejerne ikke vil benytte sig af den nye rettighed.
Tjek dit antennebudget
Allerede i dag er der mulighed for at klage til huslejenævn og beboerklagenævn, hvis man mener, at man betaler for meget. Derom handler en anden artikel her på opslaget.