28. januar 2017

 

Ole Birk Olesen fortier vigtige oplysninger i et svar til Folketinget. Derved blåstempler han den diskrimination, som en lejer på Samsø blev udsat for, da han ønskede lejen nedsat

 

Transport og boligminister Ole Birk Olesen

Af Jakob Lindberg

 

En artikel i sidste nummer af Lejer i Danmark er blevet genstand for et spørgsmål i Folketinget til transport- og boligminister Ole Birk Olesen

 

Læs   http://dklf.dk/artikler/lejere-paa-oeer-diskrimineret/

 

Spørgsmålet blev stillet af Kaare Dybvad (S) og lød således:

– Mener ministeren, det er rimeligt, at lejere på øer på grund af afstanden kan få afslag på at få retten til at besigtige et privat lejemål med henblik på at få nedsat huslejen, jf. artiklen »Lejere på øer bliver diskrimineret« i Lejer i Danmark fra december 2016.

Ole Birk Olesen svarer ikke på, om han synes det er rimeligt. I stedet forsøger han at få det til at se ud som om, at det er på grund af lejerens egen fejl, at det ikke kunne lade sig gøre at besigtige sammenligningslejemålene på Samsø, og at der derfor ikke er tale om diskrimination.

Lejerens fejl bestod ifølge ministeren i, at lejeren først 1 uge før retsmødet den 10. september 2015 anmodede om, at der skulle foretages besigtigelse.

I sit svar skriver ministeren videre:

– Boligretten har endvidere lagt vægt på, at selv om det af retsbogen af 9. april 2015 ikke fremgår, at det har været drøftet, hvorvidt der under hovedforhandlingen skulle ske besigtigelse, har den tid, der skulle afsættes til hovedforhandlingen været drøftet, ligesom det fremgår af retsbogen, at retten opfordrede sagsøgeren til snarest muligt at tage kontakt til en advokat med henblik på, at tidspunktet for hovedforhandlingen kunne aftales med denne. Sagsøgeren har haft advokatbistand siden juni 2015, dvs. også før forberedelsens afslutning.

 

Ministerens fortielse

Ministeren fortier over for Folketingets Boligudvalg, at lejeren på det samme retsmøde anmodede om, at retsmødet skulle foregå på Samsø.

Rolf Nielsen, Samsø

 

Såfremt man havde efterkommet Rolf Nielsens ønske, ville der have været tid nok til at besigtige de sammenligningslejemål, som han havde peget på.

Rolf Nielsen havde som begrundelse for, at hovedforhandlingen skulle foregå på Samsø anført, at både han selv og et vidne kommer fra Samsø. Det samme gjorde i øvrigt modparten, udlejeren, Anders Daneskiold Lassen.

Desuden begrundede han det med, at sagen angår et spørgsmål af lokal interesse. I retsbogen står der ikke noget om, at der skulle foretages besigtigelse af sammenligningslejemål, men Rolf Nielsen er sikker på, at han fremførte dette mundtligt.

 

Retspræsidenten

Den 24. april får Rolf Nielsen svar fra retspræsident, Bodil Ruberg. Hun afslår anmodningen om at flytte retsmødet til Samsø med den begrundelse, at sagen ikke har generel betydning for lokalsamfundet på Samsø.

Dette må siges at være en tvivlsom begrundelse, fordi enhver dom, der vedrører lejens størrelse, har en afsmittende virkning på andre lejemål i lokalsamfundet.

Hvis Rolf Nielsen fik medhold i, at lejen var for høj i forhold til andre lejemål på Samsø, ville det få betydning for fremtidige afgørelser af lignende art, f.eks. i tilfælde af at udlejeren, Daneskiold Lassen varsler huslejestigning for de øvrige 22 beboere i samme bebyggelse.

Nu havde retspræsidenten imidlertid afslået at flytte domsforhandlingen til Samsø. Dermed var det i realiteten også blevet gjort umuligt at afholde besigtigelse på øen. Det må anses for meget usandsynligt, at en underordnet jurist i Retten i Århus på et senere tidspunkt skulle have givet tilladelse til at retten rejste til Samsø, når retspræsidenten havde sagt nej.

Om hele forløbet udtaler Rolf Nielsen:

– Der bør ikke være forskel på lejernes retsstilling ved domstolene, blot fordi juristerne ikke gider foretage besigtigelse af bekvemmelighed. Discount rettergang på de danske øer er ikke et retssamfund værdigt. At hverken boligretten, Vestre Landsret eller Højesteret tillægger besigtigelse betydning er vist kun gældende, når juristerne skal rejse til de danske øer. Mon boligretten i Aarhus havde nægtet at besigtige tre sammenligningslejemål i Aarhus? Eller i Odder? Bliver borgernes retsstilling ringere, desto længere retten er fra beviserne?

 

Landsretten

Lad os nu antage, at juristen der ledede det forberedende retsmøde den 9. april ikke havde hørt Rolf Nielsens anmodning om, at der blev foretaget besigtigelse. Lad os samtidig antage, at det er korrekt, at den formelle anmodning om besigtigelse var kommet for sent frem.

I dette tilfælde ville der foreligge et samspil af misforståelser. Det forekommer af og til i retssager. I mange tilfælde klarer boligretterne disse situationer ved at beramme et nyt retsmøde, således at der bliver tid nok til at fortage besigtigelse. Det kunne også være sket i dette tilfælde, men boligretten valgte i stedet at afgøre sagen uden besigtigelse.

Sagen blev anket til landsretten af Rolf Nielsens advokat, Tage Göttsche og her anmodede advokaten allerede i ankestævningen landsretten om at foretage besigtigelse.

Men landsretten afviste sagen med den stærkt subjektive begrundelse, at Rolf Nielsen ikke havde udsigt til at få medhold i sagen

Derved blev han fanget i et spindelvæv af juridiske snubletråde.

 

Småsagsreglerne

Sagen var blevet anlagt af Rolf Nielsen som en småsag, hvilket betyder, at det er parterne selv, der skal forberede sagen. Den blev overført til de almindelige regler den 9. april og senere overlod Rolf Nielsen sagen til en advokat

Denne sag er et godt eksempel på, hvordan en småsag kan blive forkludret.

Normalt har en lejer en advokat, som anlægger sagen på lejerens vegne. Advokater plejer at anføre allerede i stævningen, at man ønsker, at der skal besigtiges sammenligningslejemål.

Det havde Rolf Nielsen ikke gjort i denne sag – formentlig fordi han ikke var klar over, hvor vigtigt dette kunne blive. Derved havde han ikke noget bevis på, at han faktisk havde anmodet om besigtigelse på det tidspunkt, da retspræsidenten afslog ønsket om, at retten skulle rejse til Samsø.

Ifølge lovgivningen om småsagsreglerne har byretternes jurister pligt til at yde vejledning til borgere, der selv skal forberede deres sager. Dette sker generelt i meget begrænset omfang. Rolf Nielsen beretter:

– Jeg anmodede retten om vejledning og rettede henvendelse til præsidenten for Retten i Aarhus for at være sikker på, at retten ville rejse til Samsø. Jeg bad om vejledning og i stedet blev retsbogen ført, så det fremstod, som om jeg ikke havde anmodet om besigtigelse af mine beviser. Juristerne varetog egne interesser på bekostning af mit ønske om en retfærdig rettergang.
Juridisk smart men ikke retfærdigt.