11. marts 2017
I Danmark har vi ingen officiel fattigdomsgrænse. Af politiske årsager har de borgerlige regeringer aldrig villet definere begrebet økonomisk fattigdom. Derfor har det været svært at diskutere, om satserne for kontanthjælp, pension og lignende er rimelige
Af Jakob Lindberg
De to private tænketanke, Rockwoolfonden og CASA har derimod forsøgt at beregne en uofficiel fattigdomsgrænse – uden at bruge ordet.
Man anvender i stedet begreberne, minimumsbudget og minimumsforbrug. Minimumsbudgettet er at det beløb, som man – efter skat – skal have om måneden for at kunne opretholde ”et nødvendigt og beskedent” liv i Danmark.
Der findes også et andet begreb inden for denne del af socialforskningen, referencebudgettet. Referencebudgettet kunne også kaldes et ”normalbudget”, som siger, hvor mange penge man skal have om måneden for at have et normalt forbrugsniveau.
Beregnet forbrug
Disse budgetter er udregnet af et ekspertpanel, der i detaljer har regnet på priserne i 10 forbrugsområder, der indeholder de varer, der skal indgå i et forbrug. Derudfra er minimumsbudgettet udregnet.
Summen af udgifterne forbundet med at anskaffe alle disse forskellige varer og tjenester udgør minimums- og referencebudgetterne.
Har husstanden et rådighedsbeløb under minimumsbudgettet, betyder det, at man har et leveniveau, der ligger under de standarder, som ekspertpanelet har vurderet, man som minimum forventer i Danmark.
Levestandard
Rockwoolfonden beskriver selv levestandarden på minimumsbudgettet på denne måde:
– Når man lever efter minimumsbudgettet, har man et beskedent forbrug, hvilket vil sige, at man forsøger at opfylde ens behov ud fra det billigste alternativ, dog uden at slække på kvaliteten mht. sundhed og miljø. Det betyder, at man f.eks. køber mad, så den lige passer med den energi, man har behov for, og samtidig opfylder sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det betyder også, at man ikke udskifter sine forbrugsgoder (møbler, elektronik mv.) ligeså ofte, som man almindeligvis ville gøre det. Cigaretter og alkoholiske drikke er ikke med i minimumsbudgettet.
Kun almindelig håndkøbsmedicin, f.eks. vitaminpiller er med i minimumsbudgettet, men ikke specielle udgifter for syge og handicappede.
Minimumsbudgettet er uden daginstitutionsudgifter for familier med småbørn idet man går ud fra, at alle familier, hvor minimumsbudgettet er relevant har friplads til deres børn.
Tre familietyper
Minimumsbudgettet for tre familietyper er vist i tabellen herunder. Rockwoolfonden/CASA har beskrevet i alt 7 familietyper.
Beløbene i tabellen er efter skat.
| 2015 | Enlig uden børn | Enlig m. 1 barn | Par m. 2 børn |
| Inklusive boligudgifter/husleje | 9.862 kr. | 11.948 kr. | 20.359 kr. |
| Eksklusive boligudgifter/husleje | 6.082 kr. | 7.538 kr. | 14.689 kr. |
Som det ses er minimumsbudgettet for et par med 2 børn 20.359 kr, inklusive boligudgifter. Man regner med, at denne familie betaler 6.330 kr i husleje inkl. varme, vand og el.
Boligudgifterne er gennemsnitstal for almene lejligheder i hele landet i 2015. Der regnes med en lejlighed på 60 m2 for en enlig og derudover 10 m for hver ekstra person i familien
På grund af de meget store regionale boligudgifter har vi i artiklen om kontanthjælpsloftet anvendt minimumsbudgettet eksklusive boligudgifter.
Hent Rockwoolfondens publikation her:
http://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2016/11/104896_Minimumsbudget-for-forbrugsudgifter_P.pdf