Hvert år kommer flere beboere i Danmarks såkaldte ghetto-områder i arbejde. Det kan ses som et udtryk for, at ghettolisten og lovgivningen bag ghettoplanen virker, har boligminister Kaare Dybvad Bek flere gange udtalt til DR.

Argumentet for, at det at komme på ghettolisten skulle have en positiv effekt på beskæftigelsesgraden, er, at det vil få de pågældende boligforeninger til at arbejde hårdere for at få folk i arbejde.

Respons har dog tidligere beskrevet, hvordan boligsociale indsatser, der blandt andet skal hjælpe beboere i arbejde, nedprioriteres i regeringens ghettoplan.

Derfor tog vi på baggrund af Kaare Dybvad Beks udtalelser kontakt til Transport- og boligministeriet og spurgt til belægget for, at det at komme på listen over ghettoområder skulle have en positiv effekt på beboernes beskæftigelsesgrad.

Svaret var, at der intet belæg er. Der er nemlig slet ikke foretaget nogle undersøgelser af ghettolistens effekt på områdernes beboere.

Til gengæld er de boligsociale indsatser i landets udsatte boligområder løbende blevet monitoreret og evalueret, og mange undersøgelser har vist, at målrettede, lokale initiativer har positive effekter på tallene for kriminalitet, uddannelse og beskæftigelse blandt beboerne.

De boligsociale indsatser er ikke afhængige af ghettolisten, men derimod af kommunernes individuelle helhedsplaner, der har eksisteret længe før ghettolisten. De boligsociale projekter støttes økonomisk af Landsbyggefonden, der både får penge fra lejerne i de almene boligområder og fra staten. Den statslige støtte er dog med ghettoplanen blevet beskåret med 100 millioner kroner.

Det synes derfor svært at få øje på, at ghettolisten skulle hjælpe områdernes beboere i arbejde. Faktisk lader det til, at ghettolisten i nogle sammenhænge har den modsatte effekt, fortæller Jesper Kurdahl Larsen, der er boligsocial chef i Brabrand boligforening i Aarhus:

“Det er uhensigtsmæssigt, at man stempler et område som Gellerup, hvor man gerne vil have flere beboere i arbejde, som en hård ghetto. Det kan medføre, at beboerne bliver mødt med fordomme, der gør det sværere for dem at komme i jobs, fordi mange arbejdsgivere reagerer negativt på, at en ansøger siger, at vedkommende bor i en hård ghetto. Det kommer til at give et indtryk af, at Gellerup er én stor bande.”

Jesper Kurdahl Larsen kan se, at det, der faktisk virker i et område som Gellerup, er lokale initiativer, som kommunen og boligforeningen samarbejder om. Når der skal bygges nye boliger eller andre faciliteter i Gellerup, tager boligforeningen kontakt til bygherrer og entreprenører og sørger for, at de ansætter nogle af de arbejdsløse beboere fra området. Det har en dobbelt effekt, eftersom det både får flere af beboerne i arbejde, og samtidig giver det mindre hærværk i området, siger Jesper Kurdahl Larsen:

“Det giver en følelse af lokalt ejerskab over de bygninger, der bliver opført. Hvis man selv har hjulpet med at bygge et bibliotek, passer man også bedre på det bagefter.”

Jobdating

Boligforeningen har desuden oprettet “jobdating” fire gange om året. Her kontakter de virksomheder som supermarkeder, rengøringsfirmaer og anlægsgartnere og inviterer dem til at komme ud og tale med nogle af de jobsøgende beboere i Gellerup, som normalt oplever at blive valgt fra i bunken af jobansøgninger på grund af deres fremmedklingende navne, fortæller Jesper Kurdahl Larsen:

“Til jobdating bliver folk ansat samme dag, som jobsamtalen er blevet afholdt, og det er en kæmpe hjælp både til beboerne og til virksomhederne. Det giver en optimisme og en fantastisk energi i boligområdet, og det er så enormt vigtigt, at den erfaring bliver videregivet, og at vi får fortalt, at det godt kan lade sig gøre!”

Siden 2015 er arbejdsløsheden i Gellerup/Toveshøj i Aarhus faldet fra cirka 52% til cirka 49%. Kriminaliteten er næsten halveret, og den gennemsnitlige indkomst er steget. Området er dog stadig på regeringens ghettoliste.