Vedligeholdelse er vigtigt for opretholdelsen af vores livskvalitet, og derfor er det naturligt, at myndighederne stiller krav til udlejerne om at sikre en rimelig vedligeholdelse af vore lejeboliger. I den private udlejningssektor har dette blandt andet medført, at der stilles krav om, at udlejerne skal spare op til vedligeholdelsen gennem indbetalinger til GI, Grundejernes Investeringsfond.

 

Bindingspligt

Denne bindingspligt gælder for alle lejeboliger, der er opført før 1970. Dog er udlejningsejendomme med færre end 7 lejemål undtaget fra disse regler.

Hensigten er at sikre, at der altid er penge nok til at vedligeholde boligerne for. I de fleste ejendomme skal udlejerne henlægge i størrelsesordenen 60-80 kr. pr kvadratmeter pr. år. Beløbet betales af lejerne og pengene indsættes på ejendommens §18B-konto. Herfra kan udlejerne få dem udbetalt, når han har udført vedligeholdelsesarbejder.

Foruden denne konto findes også den såkaldte §18-konto, som også skal dække vedligeholdelsen af ejendommen. Denne konto er dog ikke bindingspligtig. Udlejer administrerer den selv, men skal ved varsling af huslejeforhøjelse oplyse lejerne om, hvad pengene er blevet brugt til.

 

Grundejernes Investeringsfond

GI skal føre kontrol med både §18 og §18B-kontoen. Hvis udlejer vil udføre et vedligeholdelsesarbejde, og der ikke er penge nok på § 18-kontoen, kan udlejeren få udbetalt det manglende beløb fra ejendommens § 18B –konto i GI. Inden han får pengene skal udlejeren underrette lejerne herom. Hvis et flertal af lejerne ikke protesterer inden en vis frist, kan udlejer få pengene udbetalt. Hvis lejerne protesterer, skal udlejer indbringe sagen for huslejenævnet.

 

Få sager

Det er meget sjældent huslejenævnet får sådanne sager til behandling. Det skyldes formentlig, at lejerne er ofte er tilfredse med den vedligeholdelse udlejeren foretager og derfor ikke protesterer.

Men først og fremmest skyldes det, at lejerne ikke ved, at de har ret til at få disse vedligeholdelsesplaner forelagt og at de har ret til at få indflydelse.

I mange ejendomme forsømmer udlejeren helt at underrette lejerne, når han anmoder om at få frigivet penge fra 18 B-kontoen. Mange udlejere bliver fristet til at lade som om, de har underrettet lejerne uden at dette faktisk er sket.

 

Aktindsigt

Enken til en mindre privat udlejer i Køge – E. Friis Johansen – kom galt af sted, da hun efter sin mands død ville varsle huslejestigning i en lille ejendom med 12 lejemål.

Da huslejevarslingen kom, henvendte en af lejerne sig til Køge Lejerforening, og lejerforeningen gjorde indsigelser mod varslingen. Med varslingen var medsendt et vedligeholdelsesregnskab over både § 18 og § 18 B, som dog virkede noget ufuldstændigt.

Lejerforeningen gjorde dels indsigelse mod huslejestigning, og dels begærede sagsbehandlerne aktindsigt i det regnskabsmateriale, som udlejer havde indsendt til GI, som dokumentation for de afholdte udgifter til vedligeholdelse.

Det fremgik af GI’s arkiver, at Friis Johansen ved flere lejligheder havde indsendt erklæringer til GI om at lejerne var blevet underrettet og at de ikke havde protesteret mod udbetaling af midlerne.

 

Bedrageri

Lejeren afviste på det bestemteste, at hun nogensinde var blevet underrettet af udlejer. Samtidig gennemgik hun sammen med sagsbehandlerne samtlige bilag for de to år. Nu viste det sig, at Friis Johansen havde været særdeles kreativ i sin omgang med regnskabsbilagene.

Først og fremmest havde han medtaget en række forbedringsudgifter og ladet som om der var tale om almindelig vedligeholdelse. Forbedringsudgifterne havde han fået betalt i form at et lejetillæg af de nye lejere, der flyttede ind i ejendommen. Samtidig havde han fået penge udbetalt fra GI for nøjagtig de samme udgifter. Klokkeklart bedrageri.

 

Huslejenævnet

Nu fulgte en lang sagsbehandling i nævnet, hvor alle bilagene blev vurderet. Nævnets kendelse faldt i to dele.

For det første bestemte huslejenævnet, at alle de beløb, der var blevet hævet ved hjælp af falske erklæringer skulle tilbageføres til GI. Nævnet opfordrede GI til at overveje, om der skulle indgives en politianmeldelse mod udlejer for overtrædelse af straffelovens § 163, der kan give fængsel i op til 4 måneder for afgivelse af urigtige erklæringer.

For det andet bestemte huslejenævnet at udlejer skulle tilbageføre 404.602 kr. til vedligeholdelseskontoen, som var det beløb, udlejer uretmæssigt havde påført vedligeholdelseskontoen, selv om der var tale om forbedringsudgifter.

 

Nåde gik for ret

Friis Johansens enke blev ikke tiltalt for bedrageri.

Alligevel har sagen haft sin virkning. Den ydmygelse sagen indebar for enken og de ansatte i hendes ejendomsfirma har forhåbentlig haft en afskrækkende virkning.