Boligminister på glatis

Af Jakob Lindberg
Blad nr
13. marts 2017
Almen udlejning,

13. marts 2017

Transport, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen kunne ikke skjule sine kæpheste, da han blev indkaldt til samråd i folketinget. Det førte til en uventet debat om bytteretten i det almene byggeri.

Af Jakob Lindberg

 

Samrådet i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 25. januar 2017 var indkaldt af Kaare Dybvad fra Socialdemokratiet for at få svar på, om ministeren stadig mente, at huslejereguleringen i privat udlejning skulle afskaffes.

Ministeren svarede klogeligt, at han nu repræsenterede regeringen, og at regeringen ingen planer havde om at ophæve huslejereguleringen.

 

Tangenter

Det medførte, at debatten på samrådet kom til at bevæge sig ud af mange tangenter. I en sådan situation kan gamle fordomme let slippe ud mellem tænderne. Da debatten kom ind på hvorfor der manglede boliger sagde Ole Birk Olsen pludseligt:

– ”Der optræder også nogle ting, som vi kender – nogle onder – i den almene boligsektor og andre steder, at hvis først én person har fået adgang til en attraktiv, billig bolig, så har den bolig en vis tendens til at gå i arv, altså at man kan udnytte lejelovens regler om ret til bytte osv. til at – når man så selv fraflytter – så kan man bytte bolig med én man kender, og så er det så den, man kender, der bor i den bolig. Og så kommer den aldrig … der er aldrig nogen fra køen, der kommer ind, når sådan noget sker, og derfor har køen nogen steder en tendens til at være meget, meget lang, altså 20 år eller lignende for at komme ind udefra til en af de her attraktive boliger.”

Så kender vi liberalisten igen! Nu er det pludselig bytteretten i det almene byggeri, der er skyld i, at vi mangler boliger i Danmark.

 

Spørgsmål og svar

Jeg vil derfor gerne stille Ole Birk Olsen nogle spørgsmål, og skynder mig selv at svare, da ministeren nok ikke har tid.

 

Spørgsmål: Hvilke statistiske oplysninger, der ligger til grund for denne oplysning?

Svar: Ingen. Mig bekendt er problemet aldrig blevet undersøgt, hverken af Danmarks Statistik elle ministeriet.

 

Spørgsmål: Vil du oplyse – Ole Birk Olesen –  hvor mange fraflytninger i den almene sektor, der skyldes at lejerne udnytter bytteretten, jf. almenlejelovens § 69? og hvor stor en andel af de samlede fraflytninger, der skyldes bytteretten?

Svar: Her kan du nok heller ikke svare, for det føres der heller ikke statistik over. Men jeg kan som aktiv i lejerbevægelsen gennem 35 år fortælle, at det er yderst sjældent, at folk stiller spørgsmål til lejerforeningerne om man kan bytte lejlighed. Til gengæld er der titusinder af fraflytninger hvert år, så andelen af byttehandler skal tælles i promiller.

 

Spørgsmål: Har du som minister overvejelser om at indskrænke de almene lejeres ret til at bytte lejligheder? Du betragter bytteretten som ”et onde”. Så det vil være natuligt for dig at foreslå, at den bliver fjernet.

Svar: Det spørgsmål kan du kun selv svare på

 

Vrøvl

Ministerens udtalelse hører hjemme i afdelingen for alternative fakta, vrøvl og fordomme. Det er simpelt hen ikke rigtigt, at folk, der bytter altid bytter med en person, man kender i forvejen. At man i sin omgangskreds har en bekendt, der gerne vil bo dér, hvor man selv bor, samtidig med at man tilfældigvis har lyst til at flytte ind dér, hvor ens bekendte bor, er lige så sjældent som at møde en prins på en hvid hest.

Derimod er det ikke så sjældent, at lejere gerne vil lade en ven eller veninde overtage den lejlighed, som de skal flytte fra. Det bliver vi ofte spurgt om i lejerforeningerne, men vi må svare:

– ”Desværre, du har ikke ret til at overdrage din lejlighed til andre uden tilladelse fra udlejeren. Og de almene boligselskaber tillader meget sjældent noget sådant. I visse tilfælde kan du og din partner aftale, at partneren får lov til at blive boende i lejemålet. ”

 

 

Bytteret – Almenlejeloven § 69.
Lejeren har ret til at bytte med en lejer af en anden bolig, således at denne overtager den almene bolig.
Stk. 2. Udlejeren kan modsætte sig bytte, hvis
1) den fraflyttede lejer ikke har beboet boligen i 3 år,
2) boligen ved bytning vil blive beboet af flere end 1 person pr. beboelsesrum eller
3) udlejeren i øvrigt har rimelig grund til at modsætte sig det pågældende bytte.
Stk. 3. Udlejeren skal modsætte sig bytte, hvis lejligheden efter bytning vil blive beboet af flere end 2 personer pr. beboelsesrum, jf. lov om midlertidig regulering af boligforholdene § 52 a, stk. 1. Undlader udlejeren dette, kan udlejeren straffes med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 1.-3. pkt. gælder alene i kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at lov om midlertidig regulering af boligforholdene §§ 52 a-c skal gælde og kun i de tilfælde, hvor udlejeren har meddelt kommunalbestyrelsen, at disse regler skal finde anvendelse i udlejerens ejendomme.
Stk. 4. Den, der ved bytning opnår en bolig i en almen boligorganisation organiseret med medlemsindskud, skal samtidig med lejeaftalens indgåelse indbetale det fastsatte medlemsindskud.
Stk. 5. Ved bytning af almene ungdomsboliger, almene ældreboliger og ustøttede almene plejeboliger kan lejeren kun bytte med personer, som ikke opfylder betingelserne for at komme i betragtning til sådanne boliger, hvis kommunalbestyrelsens samtykke foreligger.
Stk. 6. Ved bytning af en bolig i et bofællesskab skal den pågældende bolig efter bytningen bebos af personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter.

 

 

Ret til at fortsætte lejemålet – Almenlejelovens § 74.
Såfremt parter, der i mindst 2 år har haft fælles husstand, ophæver samlivet, kan de aftale, hvem af dem der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet til en bolig, der har tjent som fælles bolig. Udlejeren kan i særlige tilfælde tillade, at parterne aftaler, hvem der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet til den fælles bolig, selv om husstandsfællesskabet har varet under 2 år. Kan parterne ikke blive enige om en aftale, jf. 1. og 2. pkt., kan der, når særlige grunde, herunder navnlig hensynet til parternes mindreårige børn, taler derfor, ved dom træffes bestemmelse om, hvem af parterne der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet. § 73, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.