Bevar huslejereguleringen – Stem som lejer !

Stem som lejer – stem på A, F, Ø eller Å

Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Alternativet er de eneste partier, hvor et flertal af partiets kandidater svarer klart nej til et spørgsmål om ophævelse af huslejereguleringen. Spørgsmålet er stillet af ”Altinget” i en omfattende kandidat-test, som er besvaret af 91 % af de opstillede 799 kandidater.

Afskaffes huslejereguleringen er der udsigt til lejeforhøjelser på 61,8 % gennemsnitligt i de pt. huslejeregulerede kommuner. (For København isoleret er det en gennemsnitlig stigning på 100,9 %). Kilde: ”Dreamgruppen”, gruppe af uafhængige forskere. Rapport for Real Dania / Boligøkonomisk videncenter, september 2012.

Skemaet herunder beskriver kandidaternes svar på spørgsmålet, som er nr. 19 af i alt 20 i Altingets kandidattest “Kend din kandidat”: “Huslejereguleringen skal ophæves ?”.

 

Kandidaternes svar på spørgsmålet: “Huslejereguleringen skal ophæves?”
Procent Helt enig Delvis enig Hverken eller Delvis uenig Helt uenig
A. Socialdemokraterne 0% 1% 6% 38% 55%
C. Konservative 28% 17% 23% 11% 21%
B. Radikale Venstre 1% 22% 15% 39% 22%
F. Socialistisk Folkeparti 1% 0% 6% 7% 86%
K. Kristendemokraterne 4% 2% 51% 24% 18%
I. Liberal alliance 94% 4% 1% 1% 0%
O. Dansk Folkeparti 2% 6% 40% 20% 31%
Ø. Enhedslisten 0% 3% 4% 4% 90%
V. Venstre 7% 17% 14% 20% 42%
Å. Alternativet 0% 2% 20% 18% 60%
Løsgængere 11% 0% 56% 0% 33%

Kandidaternes individuelle besvarelser ses via www.altinget.dk/kandidater/ft15/ “Se din stemmeseddel”.

 

Om Jakob Lindberg

Født i 1949. Uddannet sociolog ved Københavns Universitet. Har været aktiv i lejerbevægelsen siden 1974. Lejerrepræsentant i flere huslejenævn. Boligdommer. Formand for Køge Lejerforening. Organisatorisk sekretær i Danmarks Lejerforeninger