Konflikten om paralellsamfundspakken med indgrebet mod de såkaldte “ghettoer” spidser til. Boligministeren forsøger nu at påvirke domstolene ved at hænge de protesterende beboere ud som islamister
Af Jakob Lindberg
Kære Kaare Dybvad
Du har den været på besøg i bebyggelsen Nøjsomhed i Helsingør, hvor selskabet Boliggården har opsagt et stort antal beboere i et forsøg på at undgå at komme på den skadelige ghettoliste. Flere af beboerne har nu protesteret mod opsigelserne, hvilket bevirker, at sagerne skal gennem retssystemet før de pågældende kan sættes ud.
I følge Helsingør Dagblad den 11/6 udspandt der sig følgende samtale mellem dig og boligselskabets direktør:
– Kaare Dybvad ville gerne vide, om det er korrekt, at der blandt nogle af beboerne er en tilknytning til det islamiske politiske parti Hizb ut-Tahrir.
– Det har vi en klar formodning om, lød det fra Boliggårdens direktør.
Kaare Dybvad fortsatte:
– Hvis der er en tilknytning til Hizb ut-Tahrir, så er det et tegn på, at nogle af beboerne befinder sig i et parallelsamfund. De anerkender ikke vores folkestyre, de mener at kvinder er mindre værd end mænd, og alt er underlagt religiøse dogmer. Det er nogle værdier, der slet ikke er danske, og det er der grund til at være opmærksom på.
Beboerne svines til
En sådan nederdrægtighed havde jeg ikke ventet fra din side. Uden skygge af bevis sviner du de protesterende beboere til. Du tillægger dem nogle antidemokratiske holdninger ved at slå dem i hartkorn med den islamistiske bevægelse, Hizb ut-Tahrir.
Jeg kan ikke frigøre mig fra den mistanke, at dit motiv er at påvirke dommerne i de kommende retssager om opsigelserne. Hvis det er rigtigt, så er du ude på meget dybt vand. En boligminister må selvfølgelig ikke forsøge at lægge pres på domstolene. Du begår i så fald et lovbrud, der er langt mere alvorligt end det, Inger Støjberg er blevet beskyldt for.
Jeg håber jeg tar fejl