11 oktober 2015

Dagbladet Politiken har sommeren i gennem bragt en artikelserie om det markedet for lejeboliger i de største danske byer, Storkøbenhavn, Århus og Odense. Serien har jgivet et portræt af en hovedstad der bliver stadig mere skævvredet

Af Jakob Lindberg

Endnu engang er det blevet fastslået, at markedet har drevet huslejerne så højt op, at nye lejere har meget svært ved at finde en lejebolig. Studerende fra provinsen må ofte betale 3-4.000 kr for et værelse og 7-8.000 kr for en toværelseslejlighed.
Det er der hovedsagelig tre årsager til:
1) Spekulative moderniseringer af lejligheder
2) Omdannelse af billige kommunale lejligheder til andelsboliger
3) Manglende vilje i Københavns kommune til at bygge almene boliger.

Spekulative moderniseringer

En spekulativ modernisering er en modernisering, der sker for at udlejeren kan tjene flere penge. Udlejeren behøver ikke være en grum boligspekulant af den årsag. Det er efter de flestes mening helt respektabelt at søge at blive rigere.
Desværre skabte Folketinget i 1996 en lovændring, der på den mest uheldige måde giver udlejerne et incitament til at dyre og uhensigtsmæssige moderniseringer.
Det var den såkaldte § 5, stk. 2 i boligreguleringsloven, hvor man gav udlejerne mulighed for en ekstra huslejeforhøjelse, hvis en forbedring var dyrere end et vist beløb, som står i loven.
Læs mere herom i artiklen, “Grim lov fører til …”

Ind med velhavere – ud med de fattige

I 70-erne og 80-erne var Københavns Kommunes økonomi under pres. Skattegrundlaget var for lille – dvs. borgerne var for fattige. Bystyret startede derfor en bevidst politik for at tiltrække mere velhavende borgere – hvilket omvendt betød, at man ville af med de fattige. Et af midlerne var salget af de kommunalt ejede ejendomme til andelsboliger. Som følge af denne politik, forsvandt tusinder af billige lejligheder fra markedet.
Det har været en økonomisk fordel for kommunekassen. I dag har Københavns Kommune et meget bedre skattegrundlag.
Prisen er betalt af de mennesker, der ikke kan få en betalelig bolig i byen.

Begrænset alment byggeri

For at forhindre, at nye fattige bosatte sig i Københavns Kommune lagde man begrænsninger på byggeriet af almene boliger. Læs Lars Vestergaards artikel herom på linket nedenfor.
København-skal-bygge-mere-alment

København, Gentofte m.fl. skal ændre politik

Artikelserien dokumenterer, at Københavns Kommunes boligpolitik skævvrider samfundet og truer med at gøre hovedstaden til et afsondret levested for velhavere. Sådan har det i mange år været i Gentofte, Lyngby-Tårbæk, Hørsholm og flere andre kommuner i det såkaldte whisky-bælte.
Disse kommuner nyder frugterne af uligheden i det danske samfund. Helt bevidst overlader man det til kommunerne på den københavnske vestegn at skaffe boliger til de politibetjente, sosuassistenter, butiksekspedienter, pædagoger mm. som skal betjene den velstillede kreative klasse.
Det må der laves om på. De snyltende kommuner må tvinges til at bygge almene boliger – enten gennem f.eks. et landsplandirektiv, eller gennem kraftige tvangsbidrag til de kommuner, der påtager sig at huse de mindrebemidlede.