Adgang til lejligheden

 

Når du først har overtaget lejligheden, så har du som lejer brugsretten. Derfor bestemmer du, hvem der skal lukkes ind. Udlejer har ikke krav på et eksemplar af nøglerne.

Udlejer har kun krav på uvarslet at få adgang i to situationer:

  1. Når det ubetvivlsomt er tvingende nødvendigt, feks. når noget skal repareres (se opslaget Forbedringer, afsnittet “forvarsling”). 

  2. Når lejligheden skal fraflyttes, har lejeren pligt til (på udlejers anmodning) at give bla. boligsøgende adgang til at bese det lejede. Tidsrammen herfor er i loven fastsat til “2 timer hver anden hverdag, på et tidspunkt, der er bekvemt for besigtigelse”.

Vil du være på den sikre side, så sørg for at omkode låsen. Så ved du, at hverken tidligere lejere eller udlejer har en nøglekopi liggende.

MED BEHØRIG VARSLING gælder herudover: 

3. Udlejeren kan med 6 ugers varsel iværksætte arbejder i det lejede, når udførelsen ikke er til væsentlig ulempe for lejeren.

4. Inden iværksættelse af arbejder, der er til væsentlig ulempe for lejeren, har lejeren krav på 3 måneders varsel.