Tag-arkiv: Boligmangel

Mange boligsøgende er til grin for deres egne penge

1. september 2017

Mange danskere er skrevet op til en bolig i den almene sektor. Men ønsker man at bo alment f.eks. i Københavns Kommune, Frederiksberg, Roskilde, Århus eller andre byer, hvor der er stor mangel på boliger, er det i dag spild af penge.

 

Af Jakob Lindberg

 

Ganske vist har alle de almene administrationsselskaber ventelister, som omhyggeligt bliver administreret, men i realiteten er ventelistesystemet i mange kommuner sat ud af kraft.

Det skyldes flere ting: For det første har kommunalbestyrelsen efter loven anvisningsretten til hver fjerde almene bolig, som bliver ledig.

For det andet kan et boligselskab indgå̊ aftale med kommunalbestyrelsen om at stille endnu flere ledige familieboliger til rådighed til løsning af påtrængende boligsociale opgaver. Det står i almenboliglovens § 59, stk. 2. Aftalen kan dække op til 100 pct. af de ledige boliger i en afdeling, og kommunalbestyrelsen og boligorganisationen kan i forbindelse hermed aftale kriterier for, hvilke af boligorganisationens ledige boliger som stilles til rådighed for kommunalbestyrelsen, f.eks. boligernes størrelser, beliggenhed og husleje.

 

Fleksibel udlejning

For det tredje kan et boligselskab indgå aftale med kommunalbestyrelsen om såkaldt “fleksibel udlejning”. Ved fleksibel udlejning forstås en ordning, hvor boligselskaberne giver fortrinsret for bestemte typer af lejere, f.eks. lønmodtagere, der arbejder inden for kommunens område.

For det fjerde har lejerne bytteret. Hvis man opfylder kriterierne for bytteret i den almene lejelov, kan man bytte med en anden lejer. For nogle få lejere kan dette være en smutvej til at komme ind i det billige almene byggeri, hvis man er så heldig at finde en byttepartner.

 

Har ventet i 45 år

Dette sammensurium af regler vækker naturligvis vrede hos mange mennesker der i årevis har stået på venteliste

En af dem er Rolf Nielsen, der bor på Samsø, men gerne vil flytte tilbage til Hovedstadsområdet, hvor han kommer fra.

Han blev i 1973 af sin farmor skrevet op til en lejlighed i Frederiksberg Kommune i boligselskabet AAB (Arbejdernes Andelsboligforening). Han har snart været medlem af foreningen i 45 år og i den periode betalt flere tusinde kroner i gebyr for at stå på ventelisten.

I 2005 lod han sig skrive op til en lejlighed i AABs afdeling 39-Bjælkevangen. Dengang blev der sendt tilbud ud til 25 personer ad gangen, og den med lavest medlemsnummer fik lejligheden. Frem til 2010 modtog han tilbud på lejligheder, men alle sammen gik til andre ansøgere.

Efter 2010 fik han ikke flere tilbud og nu har han fået nok. Han har klaget til kommunen over den behandling, han har fået.

 

Klage

Rolf Nielsen skrev i en mail til kommunen:

Jeg … kan se at mere end 40 års medlemsskab og tålmodig venten på en bolig er nytteløst efter at Frederiksberg kommune har sørget for at kun 7,5 % af boligerne bliver tildelt dem som ikke opfylder de nye regler som Frederiksberg kommune har fået gennemført. Mere end 40 års medlemsskab er tabt ved, at Frederiksberg kommune har opstillet regler som hindrer medlemmerne i at opnå en bolig i deres egen boligforening.

Jeg bemærker, at der vil blive indgået en ny aftale med AAB og håber den aftale vil være mere rimelig overfor dem med mere end 40 års medlemsskab og tålmodig venten på en bolig. Jeg håber det er muligt at blive informeret omkring den nye aftale, da jeg agter at skrive til Folketingets Boligudvalg om at mit 45 år lange medlemsskab ikke tillægges betydning i Frederiksberg kommune. Jeg føler mig snydt og urimeligt behandlet af både Frederiksberg kommune og AAB. Medlemstanken er jo ikke meget værd når mere end 40 års medlemsskab ikke tillægges større betydning.

Jeg agter også at bringe spørgsmålet op i medierne, da alle skal vide hvor meget Frederiksberg kommune og AAB tillægger mere end 40 års medlemsskab, som parterne har ændret på uden at tage skyggen af hensyn til de medlemmer som dermed mistede muligheden for en bolig, som de i årevis tålmodigt har ventet på.

 

Kommunen vasker hænder

En kommunal jurist – Birgitte Garval – blev sat til at besvare Rolf Nielsens henvendelse:

I mail den 7. juni 2017 har du givet udtryk for utilfredshed med den aftale, som Boligforeningen AAB har indgået med Frederiksberg Kommune om fleksibel udlejning og kommunal anvisning af almene boliger.

Til belysning af baggrunden for aftalen sendes et link til de rammeaftale, som blev godkendt af Frederiksberg Kommunalbestyrelse på møde den 9. november 2015, hvor formålet med aftalen udførligt er beskrevet. Rammeaftalen er endvidere godkendt af repræsentantskabet for BL – Danmarks Almene Boliger, 1. kreds, den 29. oktober 2015.

De individuelle aftaler med de enkelte boligorganisationer, der udmønter rammeaftalen, er godkendt af boligorganisationernes beboerdemokratiske organer, og din dialog om, hvorvidt Boligforeningen AAB burde have indgået aftalen med Frederiksberg Kommune, må således foregå med Boligforeningen AAB.

Sådan fortsætter meningsudvekslingen mellem Rolf Nielsen og den kommunale jurist. Som det ofte sker bruger kommunerne det såkaldte beboerdemokrati til at vifte borgernes klage væk.

 

Slutsalve

Rolf Nielsen slutter af med denne kommentar til kommunens jurist:

Tak for dine kommentarer, men jeg må havde forklaret mig dårligt, såfremt man tror jeg vil rejse problemerne i de beboerdemokratiske organer. Deres indstilling til min plads i boligkøen kender jeg. Jeg mener, at det er dem, som har frataget mig min plads i boligforeningen som er ansvarlige for dette. Det er i strid med de betingelser, som jeg er indmeldt på, og som i årtier har været gældende, indtil kommunen sammen med boligforeningen inddrog min plads på ventelisten.

At jeg efter 45 år på ventelisten ikke kan få en bolig anser jeg for brud på den aftale som blev indgået ved indmeldelse i foreningen. Og det er min opfattelse at de skyldige er både kommunen og boligforeningen.

 

I to andre artikler her på hjemmesiden dokumenterer Lars Vestergaard, hvordan ventelistesystemet fungerer som en pengemaskine for de almene administrationsselskaber

Læs:

De almene ventelister gav 189 mio. i indtægter i 2016, men intet overblik over udbud og mangel på almene boliger. 

Opnoterings og venteliste-indtægter i de almene boligorganisationer.

Det almene boligbyggeri risikerer at gå helt i stå

24 maj 2017

 

Regeringen vil straffe de kommuner, der bygger alment byggeri ved at pålægge dem en større betaling

 

 

Af Jakob Lindberg

 

I dag betaler kommunerne et såkaldt grundkapitaltilskud på 10 % af opførelsesprisen på nyt byggeri. Beboerne betaler 2 %. Resten betales af staten og kreditforeningerne.

Det kommunale grundkapitalliskud vil regeringen sætte op til 20 % for små boliger og 24 % for store boliger. Udspillet er kommet i forbindelse med forhandlingerne mellem kommunerne og staten om en økonomiaftale for 2018.

I følge netmediet, DK Økonomi har borgmester Martin Dam (V) protesteret mod forslaget med følgende berundelse:

– Det er en dårlig idé, fordi det økonomiske rammer de kommuner, hvor der bygges almene boliger. Og hvis kommunerne skal betale en større andel, risikerer vi samtidig at sætte nybyggeriet af almene boliger i stå. Det er stærkt uheldigt i en periode, hvor der i forvejen opføres relativt få almene boliger.

 

Reaktioner

Ikke overraskende har Danamrks Almene Boliger (BL) protesteret over for planerne.

– Det er helt vanvittigt, siger den administrerende direktør for BL, Bent Madsen, det vil reelt betyde et byggestop af nye almene boliger.

 

 

Alternativ

Medlem af Køge Lejerforening, Lars Vestergaard, der har skrevet mange artikler om emnet i Lejer i Danmark har foreslået et system med variable satser, således at kommuner hvor der er stor boligknaphed og få almene boliger kan opføre alment byggeri med en lav kommunal grundkapital på f.eks. 5 %.

Omvendt skal kommuner, hvor der er mange ledige almene boliger betale en høj sats på f.eks. 15 %. Man kan samtidig lade satserne afhænge af det samlede boligbyggeri, således at satserne bliver højere, hvis der er stort pres på byggesektoren. På den måde vil grundkapitalordningen virke konjunkturudjævnende. Han reagerede pånyheden om forhøjelsen:

– Op på barrikaderne.

– ULøkke og Ole Birk Olesen vil have 20 % grundkapital. Lad os få en ny regering hurtigst muligt med en stærkere venstre fløj

 

Sidste nyt

Den 1. juni blev der indgået en aftale mellem regeringen og kommunernes Landsforening om økonomien for 2018. Heraf fremgår det, at spørgsmålet om ændring i grundkapitalindskuddet er udsat til næste år med henblik på forhandlingerne om økonomiaftalen for 2019.

Regeringen har altså ikke fået sin forhøjelse gennemført. For 2018 er grundkapitalindskuddet fortsat 10 %. Men uenigheden består stadig.

Boligminister på glatis

13. marts 2017

Transport, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen kunne ikke skjule sine kæpheste, da han blev indkaldt til samråd i folketinget. Det førte til en uventet debat om bytteretten i det almene byggeri.

Af Jakob Lindberg

 

Samrådet i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 25. januar 2017 var indkaldt af Kaare Dybvad fra Socialdemokratiet for at få svar på, om ministeren stadig mente, at huslejereguleringen i privat udlejning skulle afskaffes.

Ministeren svarede klogeligt, at han nu repræsenterede regeringen, og at regeringen ingen planer havde om at ophæve huslejereguleringen.

 

Tangenter

Det medførte, at debatten på samrådet kom til at bevæge sig ud af mange tangenter. I en sådan situation kan gamle fordomme let slippe ud mellem tænderne. Da debatten kom ind på hvorfor der manglede boliger sagde Ole Birk Olsen pludseligt:

– ”Der optræder også nogle ting, som vi kender – nogle onder – i den almene boligsektor og andre steder, at hvis først én person har fået adgang til en attraktiv, billig bolig, så har den bolig en vis tendens til at gå i arv, altså at man kan udnytte lejelovens regler om ret til bytte osv. til at – når man så selv fraflytter – så kan man bytte bolig med én man kender, og så er det så den, man kender, der bor i den bolig. Og så kommer den aldrig … der er aldrig nogen fra køen, der kommer ind, når sådan noget sker, og derfor har køen nogen steder en tendens til at være meget, meget lang, altså 20 år eller lignende for at komme ind udefra til en af de her attraktive boliger.”

Så kender vi liberalisten igen! Nu er det pludselig bytteretten i det almene byggeri, der er skyld i, at vi mangler boliger i Danmark.

 

Spørgsmål og svar

Jeg vil derfor gerne stille Ole Birk Olsen nogle spørgsmål, og skynder mig selv at svare, da ministeren nok ikke har tid.

 

Spørgsmål: Hvilke statistiske oplysninger, der ligger til grund for denne oplysning?

Svar: Ingen. Mig bekendt er problemet aldrig blevet undersøgt, hverken af Danmarks Statistik elle ministeriet.

 

Spørgsmål: Vil du oplyse – Ole Birk Olesen –  hvor mange fraflytninger i den almene sektor, der skyldes at lejerne udnytter bytteretten, jf. almenlejelovens § 69? og hvor stor en andel af de samlede fraflytninger, der skyldes bytteretten?

Svar: Her kan du nok heller ikke svare, for det føres der heller ikke statistik over. Men jeg kan som aktiv i lejerbevægelsen gennem 35 år fortælle, at det er yderst sjældent, at folk stiller spørgsmål til lejerforeningerne om man kan bytte lejlighed. Til gengæld er der titusinder af fraflytninger hvert år, så andelen af byttehandler skal tælles i promiller.

 

Spørgsmål: Har du som minister overvejelser om at indskrænke de almene lejeres ret til at bytte lejligheder? Du betragter bytteretten som ”et onde”. Så det vil være natuligt for dig at foreslå, at den bliver fjernet.

Svar: Det spørgsmål kan du kun selv svare på

 

Vrøvl

Ministerens udtalelse hører hjemme i afdelingen for alternative fakta, vrøvl og fordomme. Det er simpelt hen ikke rigtigt, at folk, der bytter altid bytter med en person, man kender i forvejen. At man i sin omgangskreds har en bekendt, der gerne vil bo dér, hvor man selv bor, samtidig med at man tilfældigvis har lyst til at flytte ind dér, hvor ens bekendte bor, er lige så sjældent som at møde en prins på en hvid hest.

Derimod er det ikke så sjældent, at lejere gerne vil lade en ven eller veninde overtage den lejlighed, som de skal flytte fra. Det bliver vi ofte spurgt om i lejerforeningerne, men vi må svare:

– ”Desværre, du har ikke ret til at overdrage din lejlighed til andre uden tilladelse fra udlejeren. Og de almene boligselskaber tillader meget sjældent noget sådant. I visse tilfælde kan du og din partner aftale, at partneren får lov til at blive boende i lejemålet. ”

 

 

Bytteret – Almenlejeloven § 69.
Lejeren har ret til at bytte med en lejer af en anden bolig, således at denne overtager den almene bolig.
Stk. 2. Udlejeren kan modsætte sig bytte, hvis
1) den fraflyttede lejer ikke har beboet boligen i 3 år,
2) boligen ved bytning vil blive beboet af flere end 1 person pr. beboelsesrum eller
3) udlejeren i øvrigt har rimelig grund til at modsætte sig det pågældende bytte.
Stk. 3. Udlejeren skal modsætte sig bytte, hvis lejligheden efter bytning vil blive beboet af flere end 2 personer pr. beboelsesrum, jf. lov om midlertidig regulering af boligforholdene § 52 a, stk. 1. Undlader udlejeren dette, kan udlejeren straffes med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 1.-3. pkt. gælder alene i kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at lov om midlertidig regulering af boligforholdene §§ 52 a-c skal gælde og kun i de tilfælde, hvor udlejeren har meddelt kommunalbestyrelsen, at disse regler skal finde anvendelse i udlejerens ejendomme.
Stk. 4. Den, der ved bytning opnår en bolig i en almen boligorganisation organiseret med medlemsindskud, skal samtidig med lejeaftalens indgåelse indbetale det fastsatte medlemsindskud.
Stk. 5. Ved bytning af almene ungdomsboliger, almene ældreboliger og ustøttede almene plejeboliger kan lejeren kun bytte med personer, som ikke opfylder betingelserne for at komme i betragtning til sådanne boliger, hvis kommunalbestyrelsens samtykke foreligger.
Stk. 6. Ved bytning af en bolig i et bofællesskab skal den pågældende bolig efter bytningen bebos af personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter.

 

 

Ret til at fortsætte lejemålet – Almenlejelovens § 74.
Såfremt parter, der i mindst 2 år har haft fælles husstand, ophæver samlivet, kan de aftale, hvem af dem der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet til en bolig, der har tjent som fælles bolig. Udlejeren kan i særlige tilfælde tillade, at parterne aftaler, hvem der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet til den fælles bolig, selv om husstandsfællesskabet har varet under 2 år. Kan parterne ikke blive enige om en aftale, jf. 1. og 2. pkt., kan der, når særlige grunde, herunder navnlig hensynet til parternes mindreårige børn, taler derfor, ved dom træffes bestemmelse om, hvem af parterne der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet. § 73, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Københavns boligmangel skaber stigende priser

Københavns socialdemokrater har svigtet vælgerne med en asocial boligpolitik.

Der er blevet 24.000 færre små boliger på 33. år!
Siden 1981 er det samlede antal små boliger i København og Frederiksberg under 60 m2, der især var beboet af enlige og studerende reduceret med 24.000 boliger. I det øvrige land er der blevet flere af alle boliger, store som små; men i København er de små fjernet.
Husvildeboliger blev til andelsboliger!
Under overborgmester Jens Kramer Mikkelsen solgtes alle de kommunale boliger, der var til husvilde og dårligt stillede, til andelsboliger, med ganske andre beboere.

Stop for almene boliger!

Borgerrepræsentationen stoppede for nye almene boliger, fra midten af 90-erne og indtil Ritt kom til.
Konsekvens:
– Voldsomt stigende priser på ejer og andelsboliger for de kreditværdige.
– For mange beboere med sociale problemer i alt for få almene boliger, det vi kalder ghettoer!
– Husvilde og hjemløse hvis eneste problem er, at de ikke kan finde en bolig, de kan betale.
De, der ikke har formue, er svigtet, mens de kreditværdige, der kan låne i banken til boligkøb og boligspekulation får store gevinster.

Planloven er en dårlig undskyldning!

Nu påstår borgmestrene at det er planlovens skyld, at der mangler billige boliger!
Planloven er en dårlig undskyldning. Professor Peter Pagh insisterer på at planloven ikke er nogen hindring for boligplanlægningen, og som påvist ovenfor er det Rådhusets, Borgmestrenes og Borgerrepræsentationens beslutninger, der har ført til boligmangel.

Bykongens indsats

Københavnerne har meget at ”takke” bykongen Jens Kramer for.
Hvis han bare havde kunnet tænke lidt længere, i stedet for at sælge ud af byens boliger og alle sociale hensyn.
Man kan ikke bygge nyt til gammel pris, så der er virkelig et problem, der skal løses.

Teltlejr