Tag-arkiv: Beboerklagenævn

Boligforenings bestyrelse undertrykte beboerdemokratiet

27. april 2017

 

Retten i Helsingør slog fast, at organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B ikke havde ret til at nægte beboerne at vælge afdelingsbestyrelse i bebyggelsen Egedalsvænge i Kokkedal, Hørsholm Kommune

 

Af Jakob Lindberg

Det er sjældent, at så mange professionelle jurister på én gang bliver taget med bukserne nede, som det skete i sagen fra Egedalsvænge. I dommen fra Helsingør slog de tre dommere fast, at juristerne i 3B, Hørsholm Kommune og Beboerklagenævnet havde overtrådt en helt klar bestemmelse i alme
nboliglovens § 34 om valg af afdelingsbestyrelse.
I paragraffen står, at beboerne i en almen boligafdeling har ret til at vælge en afdelingsbestyrelse til at øve medindflydelse.

 


Denne bestemmelse havde organisationsbestyrelsen set stort på, da den i 2014 afsatte den valgte afdelingsbestyrelse i Egedalsvænge. Efterfølgende blev organisationsbestyrelsens handling godkendt af både kommunen og beboerklagenævnet i Hørsholm.

 

Forhistorien

Egedalsvænge kom i mediernes søgelys i november 2012, da afdelingsbestyrelsen besluttede ikke at afholde juletræsfest og at opstille det traditionelle juletræ. Beslutningen blev blæst op som et ”muslimsk” angreb på danske juletraditioner, sandsynligvis, fordi der dengang var et flertal i afdelingsbestyrelsen, der ikke var etniske danskere. Der er dog uenighed om baggrunden for beslutningen. Ifølge flere af de involverede skyldtes beslutningen ikke uvilje mod at fejre julen, men at der ikke havde meldt sig frivillige til at arrangere festen.

Sagen medførte, at der blev valgt en ny afdelingsbestyrelse, som sørgede for, at der blev opstillet juletræ, og at der det følgende år – 2013 – blev afholdt julefest med det hidtil største fremmøde med langt over 100 deltagere.

 

Konflikt med 3B

Således kom der en fredelig udgang på juletræskonflikten – men det gav ikke ro i Egedalsvænge.

Eksempelvis opstod der uenighed om nedrivning af 43 lejligheder i bebyggelsen. Ifølge sagsøgeren, Birte Vestergård påførte dette projekt afdelingen en milliongæld, hvilket 3B dog bestred.

Organisationsbestyrelsen havde også indgået en 5-årig uopsigelig kontrakt med YouSee om levering af en meget dyr TV-pakke, som blev kritiseret fra beboerside.

En stor renoveringssag i bebyggelsen havde vakt kritik på grund af budgetoverskridelser. Det bestred 3B, idet økonomien i projektet ikke var afgjort i 2014.

3B var til gengæld kritiske over for afdelingsbestyrelsens handlemåde i forbindelse med fordeling af nogle klublokaler og at afdelingsbestyrelsen havde svigtet nogle af de aftaler, der var blevet indgået med 3B’s ledelse.

Man fandt heller ikke, at afdelingsbestyrelsen havde levet op til sit ansvar i forbindelse med renoveringssagen og et klimaprojekt i afdelingen.

 

Afdelingsbestyrelsen blev afsat

På et møde den 10. marts 2014 stillede afdelingsbestyrelsen kritiske spørgsmål til økonomien i renoveringen. Dette blev for meget for 3B, som den 17. marts greb ind og afsatte afdelingsbestyrelsen.

3B begrundede i den senere retssag dette skridt med samarbejdsproblemer: på den ene side afdelingsbestyrelsen – på den anden side organisationsbestyrelsen og den øvrige ledelse.

Det var for organisationsbestyrelsen afgørende, at de personer, der havde siddet i afdelingsbestyrelsen i perioden fra 2012-2014 ikke skulle have lov at sidde i afdelingsbestyrelsen fremover.

 

Modangreb

Et af afdelingsbestyrelsesmedlemmerne, Birte Vestergaard gik aktivt til modangreb på denne undertrykkelse af den lovligt valgte afdelingsbestyrelse.

Hun klagede til det kommunale tilsyn med det almene byggeri og tog kontakt til Danmarks Lejerforeninger for at få bistand. Den nærmeste lokalforening, Amager Lejerforening gik ind i sagen og klagede til Beboerklagenævnet. Dette skete efter at organisationsbestyrelsen den 3. september 2015 endnu engang havde nægtet beboerne at vælge en afdelingsbestyrelse.

Juristerne i kommunens tilsyn med almene boliger godkendte organisationsbestyrelsens beslutning.

 

Beboerklagenævnet

Nævnet traf i januar 2016 beslutning i sagen. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte organisationsbestyrelsens beslutning som ugyldig.

Beboerklagenævnet henviste ikke til almenboligloven i begrundelsen, men kun til den såkaldte ”driftsbekendtgørelse”, som en fortolkning af loven. En bekendtgørelse er underordnet i forhold til loven. I driftsbekendtgørelsens § 12 står:

”Boligorganisationens bestyrelse har den overordnede ledelse af boligorganisationen og dens afdelinger. Bestyrelsen er ansvarlig for driften, herunder for at udlejning, budgetlægning, regnskabsaflæggelse, lejefastsættelse og den daglige administration sker i overensstemmelse med de regler, der gælder herfor.”

Der står ikke noget om, at en boligorganisation kan nedlægge en afdelingsbestyrelse eller afsætte den.

Som konkret begrundelse anførte beboerklagenævnet, ”at afdelingsbestyrelsen i en lang periode op til den 17. marts 2014 ikke havde ageret i overensstemmelse med de beboerdemokratiske regler”. Nævnet skrev ikke, hvad det var for handlinger fra afdelingsbestyrelsens side, der var udemokratiske.

 

Boligretten

Den 26. februar 2016 anlagde Birte Vestergaard sag ved boligretten i Helsingør for at få omstødt beboerklagenævnets afgørelse. Domsforhandlingen strakte sig over 2 dage.

Dommerne gjorde deres arbejde grundigt. De undersøgte blandt andet, hvad der stod i forarbejderne til loven, f.eks. bemærkningerne til lovforslaget fra boligministeriets embedsmænd til folketinget, forud for lovens vedtagelse i 1996. Heri stod blandt andet, ”at det er afdelingsmødet der har kompetence til at afsætte afdelingsbestyrelsen og dens enkelte medlemmer.”

Organisationsbestyrelsen har ikke en sådan kompetence. Det eneste tilfælde, hvor en organisationsbestyrelse, kan overtage afdelingsbestyrelsens funktioner er, når det ikke har været muligt at vælge en afdelingsbestyrelse, f.eks. fordi ingen har villet stille op.

Dommerne konkluderede:

”Imod almenboliglovens § 34’s klare ordlyd og forarbejder, finder boligretten at der ikke i almenboliglovens bestemmelser om målsætninger, driftsbekendtgørelsen eller boligforeningens vedtægter er hjemmel til, at Boligforeningen 3B’s bestyrelse kunne beslutte at afskære boligtagerne i boligafdelingen til at udøve medindflydelse.”

Dermed fik Birte Vestergård fuldstændigt medhold i sagen.

 

Kommentar

Sagen er enestående. Det er første gang at en boligorganisations bestyrelse er blevet dømt for at nægte beboerne at vælge en afdelingsbestyrelse. Det er formentlig sket tidligere, men uden at det har ført til en retssag.

Men man kan man ane en tendens til at boligorganisationernes bestyrelser og forretningsførerselskaberne går længere og længere i retning af at indskrænke afdelingsbestyrelserne og afdelingsmøderne i at udøve den kompetence de er tillagt ifølge almenboligloven.

Som eksempel kan nævnes sagen om Lejerbo Køge Bugt, hvor boligorganisationens bestyrelse afskaffede afdelingernes ret til at have deres egne funktionærer hen over hovedet på beboerne. Desværre blev sagen afvist i Østre Landsret kort før, sagen skulle afgøres. Det skyldtes, at Lejerbo Køge Bugt selv nedlagde den nye ordning, fordi den var blevet en økonomisk fiasko. Dermed er det stadig uafklaret, om beboerne i en afdeling skal godkende f.eks. centralisering af funktionærbetjeningen.

Beboerklagenævnets rolle i sagen afføder en særlig kommentar, fordi nævnets formand er Marianne Dons, den tidligere sekretariatsleder for nævnene i København. Hun er kendt som en meget kompetent og uvildig lejeretsekspert. Det er overraskende, at netop hun kunne tage så meget fejl i en sag, der drejer sig om fortolkning af en klar bestemmelse i almenlejeloven.

 

Seneste: 3B anker dommen

Formanden for 3B, Steffen Morild har i en pressemeddelelse den 21. april 2017 fortalt, at boligorganisationen har anket dommen til Østre Landsret og uddyber beslutningen således:

“Dommen er relativt kortfattet og indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Den tager ikke stilling til det, der for 3B var kernen i sagen, nemlig boligorganisationens repræsentantskabs og bestyrelses ansvar for et velfungerende beboerdemokrati i den enkelte boligafdeling.

Vores håb er, at vi med anken får et mere klart billede af, hvilket ansvar en organisationsbestyrelse og et repræsentantskab har for beboerdemokratiet i en almen boligafdeling, hvor beboerdemokratiet ikke fungerer efter hensigten”, slutter Steffen Morild

3B vil følge dommen og tage initiativ til, at der kan blive valgt en afdelingsbestyrelse inden sommerferien.

Ulovlig omgang med beboernes penge

2. april 2017

 

Lejerbos afdeling 134, som ligger på Østre Sandmarksvej i Køge, har været centrum for en retssag i Retten i Roskilde. Formanden Finn Holten begik en ulovlighed, da han i 2014 egenhændigt besluttede, at afdelingen skulle tilsluttes antenneforeningen TVIT, som han selv var leder af

 

Af Jakob Lindberg

Det slog Retten i Roskilde fast i en dom, som blev afsagt i den 30. marts.
Lejerne havde på et afdelingsmøde i 2011 besluttet, at man ville modtage antennesignal fra Boxer. Da Boxer opsagde aftalen traf Finn Holten beslutningen om tilslutning til TVIT uden at spørge sine medbeboere

Citat fra dommen: ‘


“Boligretten finder, at en beslutning om ny leverandør af signaler burde være truffet på et afdelingsmøde og ikke af afdelingsformanden alene. Retten bemærker i denne forbindelse, at der ved overgangen fra Boxer til TVIT blev investeret i en ny hovedstation, som alle beboere afdrager på, uanset om beboerne aftager ydelser fra TVIT, ligesom retten bemærker, at TVIT vil opnå ejerskab til hovedstationen, når alle afdrag er betalt.”

Dermed har boligretten slået fast, at TVIT er blevet beriget på de andre beboeres bekostning. Klokkeklart misbrug.

Forhistorien

Da Finn Holten i 2014 traf sin beslutning om at afdelingen skulle tilsluttes TVIT protesterede en stor gruppe af de 32 beboere i afdelingen. Tre lejere klagede til kommunen og senere blev sagen indbragt for Beboerklagenævnet. I 2015 traf nævnet beslutning om, at formandens beslutning var ulovlig, fordi det var en overtrædelse af de beboerdemokratiske regler.

Denne afgørelse ville formanden ikke finde sig i. Han fik overtalt Lejerbo og et flertal på et nyt afdelingsmøde til at stævne de tre lejere for boligretten for at få en dom for, at beboerklagenævnets afgørelse var ugyldig.

Hvis Finn Holten havde fået medhold ville de tre lejere blive dømt til at betale sagens omkostninger

 

Selvmål

Men sagen endte med at blive et selvmål for Finn Holten og Lejerbo. Boligretten erklærede sig enig med beboerklagenævnet og slog dermed fast, at formandens beslutning var ulovlig.

Dermed er det slået fast, at hvis en beslutning om valg af antenneleverandør er blevet taget af beboerne på et afdelingsmøde, så skal en ændring heraf også træffes på afdelingsmødet.

Det er en lille – men vigtig – sejr for beboerdemokratiet.

 

Sagsomkostninger

Desværre kommer denne sag til at koste afdelingens lejere penge. De tre lejere blev tilkendt 12.000 kr i sagsomkostninger og dertil kommer honoraret til den advokat, som Lejerbo havde hyret til at føre sagen for Finn Holten.  Disse omkostninger skal betales af afdelingen

Sagen er også pinlig for forretningsførerorganisationen Lejerbo, som i hele forløbet har støttet Finn Holten i hans misbrug af afdelingens penge.

 

Kilde: Dom afsagt af Retten i Roskilde den 30. marts 2017 i sag nr. BS 8A-1862/2015. Lejerne var repræsenteret af advokat Morten Tarp.

 

Dementi:

Finn Holtens advokat har opfordret mig til at korrigere to detaljer i artiklen. I en tidligere udgave her på hjemmesiden, har jeg anvendt overskriften: “Lejerboformand dømt for ulovlig omgang med beboernes penge”. Denne overskrift var faktuelt forkert. I retssagen var formanden ikke tiltalt, og han blev derfor heller ikke dømt. Retssagen drejede sig om, hvorvidt beboerklagenævnets kendelse om, at formanden havde overtrådt de beboerdemokratiske regler, skulle underkendes eller stadfæstes. Retten stadfæstede kendelsen. Se ovenfor. Den forkerte overskrift er hermed dementeret.

Jeg havde også skrevet: ”Dermed har boligretten slået fast, at TVIT og Finn Holten er blevet beriget på de andre beboeres bekostning.” Boligretten har kun udtalt sig om at TVIT er blevet beriget, men ikke om hvorvidt Finn Holten er blevet personligt beriget. Denne formulering er hermed også dementeret.

 

 

 

Beboerklagenævn erklærede et budget for ugyldigt

Afdelingsbestyrelse nægtede at lade en beboers forslag komme til afstemning på beboermødet.

Ved budgetmødets begyndelse ville en lejer aflevere et ændringsforslag til budgettet. Ændringsforslaget holdt sig inden for de økonomiske rammer af hovedforslaget til budgettet. Men afdelingsbestyrelsen nægtede at modtage ændringsforslaget, med den begrundelse, at det skulle have være afleveret 14 dage før mødets afholdelse. Lejeren fik derfor ikke mulighed for at fremlægge sit ændringsforslag, og det blev derved ikke sat til behandling og afstemning på budgetmødet.
Dette er en grov fejl, og magtmisbrug fra afdelingsbestyrelsens side. Samtidig er det i strid med de foreningsretlige regler, at nægte en lejer at få behandlet et ændringsforslag til budgettet.

Huslejenedsættelse

Lejerens ændringsforslag indeholdt en huslejenedsættelse, til forskel fra afdelingsbestyrelsens budgetforslag, der indeholdt en huslejestigning.
I lejerens ændringsforslag forelå der en begrundelse for ændringerne.

Forkert finansiering

http://www.dreamstime.com/-image24076722

Afdelingsbestyrelsen havde på budgetmødet fremlagt et forslag om et isoleringsprojekt. I forslaget foreslog afdelingsbestyrelsen at projektet kunne finansieres ved nedskrivning af henlæggelserne med i alt 1.150.000 kr.
I forslaget henviser afdelingsbestyrelsen til, at afdelingen har et opsamlet overskud på 1.127.901 kr. (det er 3 års opsamlet regnskabsoverskud. Bemærk, at afdelingsbestyrelsen på budgetmødet i 2013 påstod, at afdelingen havde et regnskabsunderskud).
Afdelingsbestyrelsens forslag om finansiering af isoleringsprojektet er ikke lovlig at gennemføre, blandt andet da henlagte midler ikke kan anvendes til forbedringsarbejder.
Det fremgår klart af Bekendtgørelse af drift af almene boliger nr. 1540 af 16/12/2013:
”§ 64 Henlagte midler kan ikke anvendes til andre formål end dem, de er henlagt til, medmindre formålet er bortfaldet. Midlerne kan dog udlånes efter reglerne i § 49.
Stk. 2 Der kan ikke henlægges til moderniserings- og forbedringsarbejder.”
På budgetmødet stillede nogle lejere spørgsmål til isoleringsforslagets finansieringsforslag. Afdelingsbestyrelsen fastholdt, at denne finansieringsform helt lovligt kunne anvendes, og at ”man kunne lave et overskud om til et underskud”

 

Beboerklagenævnets afgørelse:

Lejeren indbragte den 3. marts 2014 sagen til beboerklagenævnet, via Køge Lejerforening.
Den 28. maj 2014 traf beboerklagenævnet afgørelse i sagen, der lød således:
”Køge Lejerforening har på vegne af (navn udeladt), lejer af ovennævnte lejemål anmodet beboerklagenævnet om at træffe afgørelse vedrørende afvisning af behandling af ændringsforslag til budgettet under afdelingsmøde”

Afgørelse og begrundelse:

”I henhold til almenlovens § 101 træffer beboerklagenævnet afgørelse i tvister om lovligheden af beslutninger truffet af de beboerdemokratiske organer.
Det er nævnets opfattelse, at det ændringsforslag, som (navn udeladt) og 3 øvrige lejere har underskrevet og forsøgt afleveret til dirigenten umiddelbart inden mødet den 6. februar 2014 , skulle have været drøftet på mødet. Det fremgår bl. a. af DAB’s egen vejledning ”Sådan holder boligafdelingen afdelingsmøde”, at beboere under behandling af budgettet kan stille forslag til ændringer. De forslag, som ændringsforslaget vedrører, refererer direkte til poster i budgettet.
Dirigentens afvisning af ændringsforslaget er således ikke korrekt og han burde have opfordret forslagets stillere til mundtligt at redegøre for forslaget. Forslaget skulle herefter have været sat til afstemning inden budgetforslaget.
Ændringsforslaget findes at kunne have en væsentlig betydning for budgettets godkendelse og da det ikke er blevet taget op, finder nævnet, at budgettets godkendelse er ugyldig, jf. almenlejelovens § 101, stk. 1, nr. 1.”

Baggrund

DAB forsøgte at overbevise nævnet om, at ændringsforslaget ikke kunne behandles på afdelingsmødet og at budgettet for 2014/2015 derfor var gyldigt vedtaget.
De gjorde gældende, at ændringsforslaget var meget komplekst, mangelfuldt og uoverskueligt. Forslaget indeholdt ændringer til konto 120, vedr. planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse, idet der er tale om henlæggelser, der er tilknyttet en 10-årig vedligeholdelsesplan. Denne plan var udleveret til beboerne forud for mødet. Ændringsforslaget indeholdt ikke konkrete forslag til hvilke poster der kunne nedsættes.
Ændringsforslaget indeholdt endvidere nye dispositioner, som ikke fremgår af det oprindelige budgetforslag. Der er tale om forhøjelse af konto 111, afdelingens energiforbrug og konto 118, særlige aktiviteter.
DAB konkluderede herefter, at dirigenten på mødet berettiget havde vurderet, at ændringsforslaget ikke kunne behandles på afdelingsmødet. Budgettet er vigtigt for beboerne og et ændringsforslag, der adskiller sig så markant fra det oprindelige budgetforslag, bør af den grund indleveres før afdelingsmødet.
Køge Lejerforening anerkendte ikke DAB’s forklaring, idet ændringsforslaget overhovedet ikke blev læst, inden det blev afvist. Påstanden om at ændringsforslaget var meget kompleks, mangelfuldt og uoverskueligt afviste lejerforeningen.
Der henvises til DAB’s vejledning ”Sådan holder afdelingen møde”, hvor det anføres, at der på mødet kan stilles ændringsforslag til budgettet i form af enkelte poster sættes ned – eller op. Der kan også stilles forslag om, at den samlede ændring af huslejen bliver en anden end foreslået.

Afdelingsbestyrelsen læste ikke ændringsforslaget

Eftersom afdelingsbestyrelsen ikke ville modtage lejerens ændringsforslag, fik afdelingsbestyrelsen ikke kendskab til indholdet i ændringsforslaget.
Det var derfor bemærkelsesværdigt, at DAB, i uoverensstemmelse med sandheden, påstod, at afvisningen af ændringsforslaget skete på baggrund af indholdet i ændringsforslaget.
Det må ellers forventes, at et stort administrationsselskab som DAB selvfølgelig har kendskab til at et beboerklagenævn ikke behandler sager om et budgets indhold. Sådanne sager skal indbringes til behandling i byrådet. Beboerklagenævnet kan behandle sager om hvorvidt et budgets vedtagelse er foregået på lovlig måde.  I sagen fra Skovparken var budgettets vedtagelse ikke gyldig, da vedtagelsen ikke var foregået under lovlige omstændigheder.