Vandregning

Om sitet Forums Lejerbrevkassen Vandregning

Dette emne indeholder 1 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  Jakob Lindberg 3 måneder siden.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #18709

    lillian
    Participant

    Hejsa. Jeg bor til leje hos en privat udlejer, som er meget sen til at få ordnet tingene her. For et år siden, da jeg skulle aflæse den vand-bimåler som jo er sat op herinde hos mig…( huset er et dobbelthus) og hovedmåler er hos den anden lejer. Og afleverede min sædvanlige aflæsning i oktober 2016, så kom han ikke med den sædvanlige regning som iøvrigt bare bliver håndskrevet på bagsiden af en gammel kuvert eller lign. Jeg har flere gange i de første mdr. bedt om at få regningen, netop for at jeg ikke havde lyst til pludselig at skulle betale en kæmpe regning og han har hver gang sagt kan du ikke lige aflæse igen, så skal jeg nok få det ordnet. Til sidst gad jeg ikke spørge efter den regning mere, da jeg tænkte.. nå okay han vil åbenbart IKKE have sine penge så nu måtte han sgu selv om det. Men stadigvæk er der ingenting sket. MEN NU har han så endelig fået styr på det og siger så til mig at nu vil han gerne have pengene. Jeg har sagt til ham at jeg da ikke har penge til et helt års vandregnskab. Det skal lige siges at jeg IKKE har set regnskabet endnu.Men mit spørgsmål er om han bare kan komme og forlange penge for et helt år, pga. at HAN ikke har kunne tage sig sammen til at aflever regning til tiden. Mvh Lillian Hempel.

    Lejlighedstype og kommune
    Privat byggeri
    5600 Faaborg
  • #18710

    Jakob Lindberg
    Moderator

    Hej Lillian Hempel
    Du har ret i, at din udlejer ikke kan komme så lang tid efter og kræve betaling.
    I følge lejelovens § 43 skal udlejer aflægge vandregnskab senest 4 måneder efter udløbet af vandregnskabsåret. Hvis han ikke overholder denne frist mister han retten til at kræve efterbetaling.
    Mange lejere betaler i øvrigt for meget i leje, fordi udlejerne ikke overholder reglerne om omkostningsbestemt husleje.
    Jeg vil opfordre dig i Lejerforening Sydfyn og få bistand. Det kan spare dig for mange penge.

    Lejerforening Sydfyn
    Færgevej 13, st
    5700 Svendborg
    Tlf. 62222773 • 62202773

    Åbningstid: 1. og 3. tirsdag, kl. 17:00 – 19:00

    Mvh. Jakob Lindberg

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.