Spørgsmål omkring privat udlejer

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Spørgsmål omkring privat udlejer

Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #14582
      Mark S
      Medlem

      Hej. Min kone og jeg, har lejet et hus og flyttede ind lørdag d.31.01.2015 vi får afvide ved indflytning at der var vand og varme. Udlejer lover at der vil være fyldt tank ( olie fyr ), men viser sig så at være løgn. Der var ingen varme eller noget. Vi går til udlejeren og forhøre os hvordan det kan være at vi ingen varme har og får følgene svar ” Det skal i selv stå for det har jeg også fortalt jer “. Så siger han så til os at vi kan varme huset op pr el, og at det skulle han nok sørge for. Intet blev gjort. Vi har haft huset i max 4 dage, uden varme. Huset er på 122 kvadrat meter, uden varme nogen steder. Vi går til ham og siger at vi vil gerne have noget varme, da vi også har en søn boende hos os. Udlejeren viser ingen interesse i at få det lavet. Og giver os istedet 2 dage til at få vores ting fjernet, ellers vil han få det fjernet. Så siger vi til ham, at det er helt fint! Han vil hverken udbetale vores penge, eller noget som helst. Han fortæller os at vi kan få overskydende penge retur den dag der bliver fundet en ny lejer. Og påstår at vi truer ham og chikanere ham hvilket vi ikke gør, vi vil bare gerne have rene linjer og at alt bliver fuldt efter loven. Vi opdager så, at i soveværelset er væggen ud mod vejen ved siden af vinduet, at der er mug og kraftig tegn på skimmelsvamp, og på badeværelset er der også skimmelsvamp. Udlejeren påstår at det på badeværelset bare er snavs, og at det nok skulle blive lavet få dage efter. Det er tydeligt at det er skimmelsvamp, men det vil udlejeren ikke indse. Vi står nu og kæmper en kamp med ham om det her hus, og vores ret til at få vores penge retur trods hans tons af løgne. Vi kommer hjem igår til huset, hvor vi finder ud af at han har været inde i vores hus imens vi ikke har været hjemme er det lovligt ?, der var flyttet rundt på div ting og sager, og døren ud til fyret var lukket da vi tog hjemmefra, men var åbent da vi kom hjem. Vi ved ikke hvad vi kan gøre i denne sag. Min kone døjer med angst og deprission, og så gør det ikke det her bedre. Idag d. 05-02-2015 kommer vi så derud, og ser at han har været der igen, og denne gang har han så stået og tisset lige ude foran vores dør på sneen, kan man gøre noget ved det?. Der er utæt fra vinduerne i stuen, hvilket han heller ikke vil gøre noget ved.

      Vi har hårdt brug for jeres hjælp og støtte, da vi er på bar bund her.

      Hilsen
      Mark S Jensen og Tina S Jensen

    • #14672
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Jeres problemer er så omfattende, at jeg ikke kan løse dem her i brevkassen.

       

      I skal have professionel hjælp til at få jeres penge retur både depositum og den leje i har betalt. Desuden har I krav på at få erstatning for flytteudgifter mm., såfremt huset er i den forfatning I beskriver. Reglerne står i lejelovens kapitel III om mangler.

       

      Tilbagebetaling af depositum kan afgøres af huslejenævnet i jeres kommune. De øvrige økonomiske krav kræver indbringelse for boligretten. Meld jer ind i en lejerforening og få bistand.

       

      I bør også anmelde udlejeren til kommunen for at få erklæret boligen uegnet som bolig. Skriv til kommunaldirektøren og henvis til Vejledning 47:

       

       

      VEJ nr 47 af 27/06/2008. Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum

       

      I kan selv læse vejledningen her på hjemmeside. Klik på Links – Anden Boliglovgivning.

       

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.