Kompensation.

Tagget: 

Viser 3 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #18622
      spybuggy
      Deltager

      Vi flyttede ind i en helt nybygget privat lejebolig for 2 år siden – d. 14. marts 2015, og vi anlagde vores lille have helt fra bunden.
      Dermed kørte vi adskillige læs grus og stift mørtel og store sten væk, såede græs, spredte spagnum ud, og plantede hække og lavede et flot staudebed langs husgavlen med stiklinger med stor affektionsværdi fra vores gamle have.
      For 14 dage siden dukkede vores udlejer pludseligt op og begyndte at bore pus ud mellem alle murstene på gavlen fordi det smuldrer.
      Det skal påpeges at huset blev muret i frostvejr.
      Udlejeren lovede at han ville være forsigtig, dække beddet over med pressenning, og at han ikke ville ødelægge noget.
      Men han har nu knækket ALLE de små spirer, der netop er kommet op af jorden. Dem der ikke er knækket er enten dækket af et TYKT lag mørtel eller ætset i stykker pga. afsyringen af gavlvæggen.
      Jeg har nu ligget på knæ i flere timer ( har oven i købet meget dårlige knæ), og har forsøgt at redde hvad der reddes kunne, men det er allerede tydeligt, at mange planter ikke vil blive til noget efter den hårdhændede behandling, som de har fået.
      Inden han gik i gang forsøgte jeg at få ham til at love at sende en gartner når han var færdig. Det ville han ikke.
      Hvad er det rimeligt vi kræver af kompensation for alt det ødelagte samt alt det arbejde vi skal begynde forfra med nu hvor vores staudebed, græsplæne og fliser et par meter ud fra husmuren er dækket af store klatter af størknet mørtel, der aldrig kan vaskes af eller fjernes fra græsplænen ?
      Uden at han har spurgt os ad om det var i orden, så bruger han både strøm og vand, som belaster vores økonomi, foruden at han stiller hans materialer ind i vores lille skur for natten.

    • #18623
      spybuggy
      Deltager

      Hej igen.
      Desuden skal lige bemærkes at vi for at gøre udlejeren en tjeneste selv plantede både hækken og såede græsplænen.
      Det gjorde vi fordi at vi godt kunne se at med den “planteteknik” som han anvendte med at stikke hækplanter direkte ned i sten og grus, så ville hækken have meget dårlige vilkår for at tage fat. Hans “såteknik” af græsfrø var ligeså elendig.
      Forskellen på vores måde at så græs og plante hæk på ses også meget tydeligt nu her hvor det er nr. 2 sæson som begynder.
      Vi synes simpelthen ikke at han kan være bekendt at behandle hans lejere på den måde.
      Venlig Hilsen Leif Kristensen

      • Dette svar blev ændret 6 år, 11 måneder siden af spybuggy.
    • #18624
      spybuggy
      Deltager

      Hej igen.
      Desuden skal lige bemærkes at vi for at gøre udlejeren en tjeneste selv plantede både hækken og såede græsplænen.
      Det gjorde vi fordi at vi godt kunne se at med den “planteteknik” som han anvendte med at stikke hækplanter direkte ned i sten og grus, så ville hækken have meget dårlige vilkår for at tage fat. Hans “såteknik” af græsfrø var ligeså elendig.
      Forskellen på vores måde at så græs og plante hæk på ses også meget tydeligt nu her hvor det er nr. 2 sæson som begynder.
      Vi synes simpelthen ikke at han kan være bekendt at behandle hans lejere på den måde.
      Venlig Hilsen Leif Kristensen

    • #18678
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Hej Spybuggy
      Der findes tre ting I kan gøre efter lejelovgivningen:
      1) I kan anlægge en retssag for at få erstatning for jeres udgifter til planter og eget arbejde. Det kan formentlig ikke betale sig i jeres tilfælde, fordi domstolene er meget tilbageholdende med at anerkende erstatninger.
      2) I kan anlægge en retssag for at få forholdsmæssigt nedslag i huslejen, så længe haven ikke er blevet retableret. Dette er nemmere at komme i gennem med, men det kræver at I får advokatbistand.
      3) I kan klage til huslejenævnet i jeres kommunen og anmode om at udlejeren får pligt til at retablere haven. Udlejeren har pligt til at vedligeholde murværket, og dermed har han også pligt til at udbedre de følgeskader, der følger med denne vedligeholdelse. Reglerne står i lejelovens § 19, stk. 3.
      Jeg kan anbefale mulighed 3. Meld jer ind i en lejerforening og få bistand.

Viser 3 svartråde

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.