Kan forening bryde egen information/regler?

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Kan forening bryde egen information/regler?

Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #14591

      Hej, jeg er studerende og søgte for et år tilbage bolig igennem en af østjyllands store kollegieforeninger.
      Herfra modtog jeg et bindende tilbud hvortil der svares ja eller nej inden en bestemt dato. Herefter får den person af dem som har svaret ja så tilsendt et endeligt tilbud om kontrakt med en ny tidsfrist for besvarelse.
      Ifølge foreningens informationer og sider med regler, skriver de at det ikke er muligt at få det endelige tilbud om kontrakt før umiddelbart efter datoen for det bindende ja/nej svar. Jeg går altså ud fra at den e-mail konto som jeg havde lavet ansøgningen via ville modtage tilbudet om kontrakt efter den dato som var angivet (Hvis altså jeg var øverst i ventelisten af dem som svarede ja). Da jeg ikke har nem adgang til en computer på den første dag af efter den bindende svarfrists dato, får jeg før jeg først checket denne e-mail dagen efter. Jeg ser dog så at jeg tidligere i ugen før har modtaget et tilbud om kontrakt, men at dette tilbud havde en svarfrist som udløb dagen forinden. Altså har jeg haft 24 timer til at opdage dette, da der ud fra den information som står på foreningens regelside (og i den generelle ja/nej tilbuds e-mail) ikke har forventet at modtage noget endeligt tilbud før efter den angivne dato.

      Dette resulterer i at min ansøgning med min ancienittet bliver slettet, da jeg så ifølge en ansat af foreningen har brudt reglen om at bakke ud efter et bindende ja-svar.

      Kan det virkelig passe, at det er okay at de ikke overholder deres egne regler og specifikke information i tilbuds e-mailen, mens jeg bare må acceptere at have mistet min ansøgning og ancienittet for at have gået ud fra denne, samt ikke ville forvente en 24 timers tidsfrist (Hvis jeg altså hypotetisk havde modtaget det endelige kontrakttilbud på tidligst mulige angivne dato) ?

    • #14680
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Jeg kan ikke bedømme den konkrete sag. Men jeg finder ikke, det er rimeligt at du kun har 24 timer til at reagere.

       

      Du bør klage til Beboerklagenævnet i den kommune, hvor kollegiet er beliggende. Hvis kollegiet har status som almen familiebolig i henhold til Lov om almene boliger, har nævnet kompetence til at afgøre tvister om overholdelse af ventelistereglerne osv. Det fremgår af Almenlejelovens § 101.

       

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.