Jeg betaler leje for sent

Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #17840
      Karina Schmidt
      Gæst

      Pga økonomiske problemer betaler jeg min leje for sent næsten hver gang. Nogen gange den 5. og andre gange måske den 12. eller 15. Jeg betaler også tit et delbeløb og senere resten, alt efter hvad jeg kan.

      Min udlejer er sur over at jeg ikke betaler rettidigt og fuldstændigt og siger han vil opsige mig, hvis ikke jeg betaler til tiden og med det fulde beløb. De sen. 10 betaling har været for sent og betalt med delbeløb, så han har jo fået pengene, selv om han faktisk har rykket hver måned. Også fremadrettet kan jeg ikke rette på det da jeg ikke har pengene hver den 1. Kan han smide mig ud?

    • #17850
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Din udlejer kan kun smimde dig ud (ophæve lejeaftalen) hvis du ikke betaler senest 14 dage efter at han har sendt et skriftligt påkrav herom. Se uddrag af lejenloven nedenfor.

      Men det er dyrt for dig at betale for sent. Udlejer har ret til et ekstra gebyr på mere end 250 kr, hvis du ikke betaler til tiden.

      Tal med din bank om at få en lille kassekredit, så dette praktiske problem kan løses.

      Gå til en lejerforening og få undersøgt om du betaler for meget i husleje.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

      Uddrag af lejelovens § 93

      Stk. 2. Udlejeren kan kun hæve lejeaftalen som følge af for sen betaling, hvis lejeren ikke har berigtiget restancen senest 14 dage efter, at skriftligt påkrav herom er kommet frem til lejeren. Udlejerens påkrav kan tidligst afgives efter 3. hverdag efter sidste rettidige betalingsdag og skal udtrykkeligt angive, at lejeforholdet kan ophæves, hvis lejerestancen ikke betales inden fristens udløb. Er den i 2. pkt. nævnte hverdag en lørdag eller grundlovsdag, kan påkrav tidligst afgives den følgende hverdag. Udløber den i 2. pkt. nævnte frist på en helligdag, en lørdag eller grundlovsdag, udskydes udløbet af fristen til den efterfølgende hverdag. . Som gebyr for påkravet kan udlejeren kræve 250 kr. Det i 5. pkt. nævnte beløb er opgjort i 2009-niveau og reguleres en gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Gebyret er pligtig pengeydelse i lejeforholdet.

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.