Flytter fra min veninde

Tagget: ,

Viser 5 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #17947
      Mia
      Gæst

      Hej.
      Jeg står i den situation at jeg skal flytte fra den lejlighed min lejlighed som jeg deler med en veninde. Grunden er at jeg skal flytte sammen med min kæreste. Min veninde og jeg har boet sammen siden 1. oktober 2015. Vi er desværre gået hen og blevet ret uenige om pengesager og derfor har jeg brug for noget rådgivning.
      Min veninde vil fortsat blive boende i lejligheden og eventuelt finde en ny roomate. Jeg mener at jeg burde få halvdelen af depositummet tilbage når jeg flytter, og at den anden der dlytter ind, så skal betale det manglende depositum. Min veninde mener derimod at jeg ikke skal have hele min halvdel tilbage af depositummet og at hun reelt og juridisk set beholde mit depositum og tvinge mig til at betale 3 månedershusleje (da lejligheden har 3 måneders opsigelse)
      Jeg har ikke særlig meget styr på alt det her, og har derfor virkelig brug for rådgivning.

      Mvh Mia

    • #17961
      Mia
      Gæst

      Er der ingen der kan hjælpe???

    • #17962
      Jørgen Fries Schmidt
      Gæst

      I har lejet lejligheden sammen og hæfter sammen. Når du flytter må du påregne at skulle betale din huslejeandel i opsigelsesperioden på 3 mdr., med mindre din veninde inden de 3 mdr. er omme finder ny roommate. Hvis der fx går 2 mdr. før en ny roommate flytter ind skal du således betale leje for disse 2 mdr., idet det er urimeligt at din veninde skal have udgifter ved at du flytter.

      Mht. depositum skal du have din del tilbage, når en ny roommate flytter ind. Dog skal du være opmærksom på, at du kun kan kræve det fulde depositum tilbage, såfremt der ikke er skader eller lign. I så fald skal du betale 50% af “skaderne”.

    • #17976
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Jeg kan tilslutte mig Jørgen Fries Schmidts svar.

      Hvis du har skrevet under på lejekontrakten sammen med din veninde, så husk:
      Når du er flyttet skal du sende et anbefalet brev til jeres udlejer om at du er flyttet og derfor ikke vil hæfte for manglende huslejebetaling eller andre forpligtelser fremover.

      Med venlig hilsen,
      Jakob Lindberg

    • #17979
      Jørgen Fries Schmidt
      Gæst

      Sagen interesserer mig rent principielt. Du (JL) skriver at hun skal skrive til udlejer ang. lejebetaling fremover og det er rigtigt. Men ved at udlejer mister en af 2 lejere, som hæfter solidarisk, står udlejer vel dårligere og kan opsige lejer 1, eller ?

    • #17983
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Jeg har desværre ikke tid til at lade hvert spørgsmål udvikle sig til en længere debattråd om principielle spørgsmål.

      Meld dig ind i en lejerforening og stil dit spørgsmål dér.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 5 svartråde

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.