Ekstra varmeregning

Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #18331
      Maja Blomster
      Gæst

      Vi har for nylig modtaget en ekstra varmeregning på 3.500 kr som udlejer mener vi skal betale. Men i varmeregnskabets periode, var udlejer igang med at udskifte vinduerne i vores lejlighed. I minimum de første 4 måneder af regnskabets periode, var vinduerne IKKE fuget, og der var åbent i vindueskanten ud til vejen. Alle vinduer sidder over en radiator, og vi mener derfor at dette har været stor skyld i at regningen er så høj, da varmen er fløjet lige ud. Vi måtte desuden selv henvende os flere gange til udlejer med henblik på at få færdiggjort vinduesprojektet, da der ellers ikke skete noget. Vi er nu i korrespondance med udlejer som holder fast i at vi skal betale hele den ekstra regning, og vi er derfor meget interesseret i at høre hvad vores rettigheder er i forhold til at få stærkt nedsat ekstraregningen. Vi håber meget i kan hjælpe og belyse situationen med et svar. Det skal lige påpeges at vi har skrifligt bevis på at vi har henvendt os til udlejer 3 måneder inde i varmeregnskabets periode, med henblik på at få afsluttet projektet, da der ikke var blevet fuget.

      Venlig hilsen
      Maja og Thomas

    • #18335

      Det du beskriver er åbenlyst urimeligt, og forudsat jeres dokumentation er god nok, er der også rimelige chancer for at kunne gøre i hvert fald noget ved det.
      Som reglerne er omkring varmeregnskaber vil jeg – umiddelbart – ikke mene at det er den vej du/I skal gå, men snarere at gå efter et klækkeligt huslejenedslag for den lange periode, hvor lejlighedens brugsværdi har været væsentligt nedsat pga. den uafsluttede vindues-entreprise.
      Et nærmere studie af detaljerne i jeres sag KAN føre til andet resultat.
      Det korte af det lange er, at jeg mener I har en god sag at gå videre med, og jeg vil anbefale at I snarest muligt opsøger videre assistance hos en lokal lejerforening: http://dklf.dk/lejerforeninger/

      Venlig hilsen
      Henrik Stougaard

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.