En udlejer havde sammenlignet med lejen i byggeri, hvor der er fri huslejefastsættelse, da hun lejede en ejerlejlighed ud. Det var ulovligt og huslejenævnet nedsatte lejen fra 9.000 kr til 5.733 kr om måneden.
Af Jakob Lindberg
Udlejede ejerlejligheder, parcelhuse og lejligheder i ejendomme med under 7 lejemål, kaldes i boligreguleringslovens sprog for ”mindre ejendomme” eller populært ”småhuse”. De har fået deres eget kapitel i loven og er dermed fritaget for en lang række regler om varsling af huslejeforhøjelser, beregning af huslejen osv.
Men det betyder ikke, at en udlejer kan fastsætte huslejen efter forgodtbefindende. I § 29 c står der, at lejen ikke væsentligt må overstige den leje der gælder for lejemål der er omfattet af beregningsreglerne for større ejendomme. De beregningsregler der er tale om, er reglerne i § 7 i boligreguleringsloven.
Kælderlejemål til 9.000 kr om måneden
I sluitningen af 2015 kom en lejer ind i Køge Lejerforening for at få rådgivning om huslejen i den lejlighed, som hun og kæresten havde lejet.
Efter lejekontrakten skulle hun betale 9.000 kr om måneden i ren husleje og derudover varme og vand. De 9.000 kr svarede til en kvadratmeterleje på 1.256 kr pr kvadratmeter årligt.
Lejerforeningen fandt at lejen var for høj og henvendte sig til udlejer og foreslog den nedsat til 600 kr. pr kvadratmeter. I vurderingen indgik, at der var tale om en ejendom fra 1939, og at lejligheden lå i kælderen. Den var dog godkendt af kommunen til beboelse. Udlejer afslog at nedsætte lejen.
Huslejenævnet
Næste skridt for lejerforeningen var at gå videre til huslejenævnet. Sagen blev indbragt og udlejer forsvarde huslejefastsættelsen ret detaljeret over for nævnet.
Det viste sig, at hun havde købt lejeligheden i 2005 for at hendes søn kunne bo i den. Efter råd fra en revisor satte hun årlige kvadratmeterleje til 550 kr. Hvis man regulerede lejen efter prisudviklingen ville lejen i 2015 være på 720 kr. pr kvadratmeter årligt.
Den store forskel op til de 1.256 kr begrundede hun med, at det var markedslejen for lejligheder i Køge og omegn. Hun havde indhentet tilbud fra nettet. Den lejlighed, der var nærmest i kvalitet og størrelse, lå et par kilometer derfra i en ejendom, der var opført i 2004. Her var kvadratmeterlejen 1.065 kr. årligt.
Nedsættelse
Huslejenævnet kom til besigtigelse i februar 2015 og afsagde kendelse den 17. marts efter 3 måneders sagsbehandling.
Nævnet satte lejen ned til 800 kr pr kvadratmeter årligt. Det svarede til en månedlig leje på 5.733 kr.
Man havde brugt lejeniveauet i en stor pensionskassejendom fra 1980-erne som sammenligningsgrundlag men sat den lidt lavere på grund af beliggenheden i kælderen og de dårlige adgangsforhold
Nævnet ville trods alt ikke sætte lejen ned til 600 kr. pr. kvadratmeter som lejerforeningen foreslog. Det skyldes formentlig, at lejligheden var i udmærket stand, lys og med adgang til en lille have.
Huslejenævnet bestemte også, at vandudgifterne skulle indgå i huslejen, og at lejeren derfor skulle have de indbetalte vandbidrag returneret. Depositum skulle også nedsættes, så den kom til at udgøre 3 måneders leje efter nedsættelsen. I alt skulle lejer have 67.773 kr tilbage
Tilbagebetaling
Udlejer ankede sagen til boligretten og førte under forberedelsen selv sin sag. Lejer antog en advokat.
Men inden sagen kom til domsforhandling opgav udlejer at gennemføre sagen, og huslejenævnets kendelse kom derfor til at stå ved magt.
Lejeren fik tilbagebetalt det beløb huslejenævnet havde bestemt. I de 23 måneder familien foreløbig har boet i lejligheden, har de sparet 97.142,50 kr.