Ikke altid pligt til genhusning, når ens bolig skal nedrives

5. november 2015
Klip fra Brevkassen

 

Af Jakob Lindberg

 

Vi bor til leje i et hus som skal rives ned til fordel for 2 større varehuse. Hvad er der af opsigelsesfrist og skal køberne genhuse os? Hvilke rettigheder har vi i en sådan situation? Udlejer har sagt er der er 1 års opsigelse samt at køber skal finde noget tilsvarende til os. Men vi har også hørt noget om 3 måneders opsigelse samt at de ikke skal genhuse?

Spørger

*

Jeres retsstilling kommer an på flere forhold, som ikke er oplyst i jeres henvendelse.

Lejeloven giver en udlejer mulighed for at opsige en lejer, hvis ejendommen skal nedrives (lejelovens § 83, stk. 1, litra b). Det er en betingelse at udlejer dokumenterer at ejendommen skal nedrives. Ejeren skal altså sende lejer kopi af relevante papirer, fx en nedrivningstilladelse fra kommunen.

Et nedrivningsprojekt kræver en tilladelse fra kommunen (byggeloven). Hvis der nedrives en bolig kræves også en tilladelse fra kommunen (boligreguleringslovens § 46). I den forbindelse kan kommunen stille visse betingelser, herunder at udlejer sørger for genhusning eller sørger for at tilbyde lejer en erstatningsbolig.  Hvis projektet er en del af en byfornyelsesbeslutning, vil enten udlejer eller kommunen normalt også være forpligtet til at genhuse lejerne (byfornyelsesloven). Pligt til at tilbyde lejer en erstatningsbolig kan også påhvile udlejer i henhold til lejeloven, nemlig hvis der bliver en anden lejlighed ledig i samme ejendom eller hvis der efter ombygning/genopførelse sker udleje af lejligheder (lejelovens § 85). Hvis projektet er en følge af ekspropriation, vil kommunen være forpligtet til at genhuse lejerne (lejelovens § 85 a).

Opsigelse skal i alle tilfælde ske skriftligt, og opsigelsen skal indeholde visse oplysninger for at være gyldig (lejelovens § 87).

I lejelovens § 86, stk. 2, står der, at opsigelsesvarslet ved nedrivning er tre måneder.

I har som lejere en god mulighed for at forhandle jer til en tilfredsstillende løsning. I kan nemlig gøre indsigelse mod den opsigelse, I får. Det betyder, at udlejer skal indbringe sagen for boligretten, før han kan tvinge jer til at flytte. Hvis I taber sagen i boligretten, kan I anke til landsretten, og først hvis I også taber i landsretten kan I blive tvunget til at flytte.

En sådan proces ved domstolene tager som regel mindst 1-2 år. I al den tid kan køberen ikke komme i gang med at nedrive ejendommen og opføre de nye varehuse. En udsættelse på op til to år kan blive så bekostelig for køberen, at han formentlig hellere vil indgå et forlig med jer om frivillig fraflytning. Ved sådanne forligsforhandlinger kan I stille krav om genhusning, erstatning for flytteudgifter mm.

Meld jer ind i en lejerforening og få bistand.

Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

*

Danmarks Lejerforeninger i en nøddeskal: hvis ejendommen skal nedrives så sørg for at chikanere ejer mest mulig. Hvilken moral siger jeg bare…

Mr X

 

*

Svar til Mr. X

Det synspunkt skal du have lov at have.

Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

 

*

Mr. X rammer plet og svaret fra lejerforeningen er en smule arrogant. Også jeg er af den opfattelse, at lejerforeningen stort set altid giver lejeren alle rettigheder.

Virkeligheden er dog en anden. Bevares – der findes udlejere som ikke er for pæne i kanten og der støtter jeg, at lejerforeningen “går til dem”. Men det modsatte findes også – altså lejere som mener at have alle rettigheder og ingen pligter.

I bund og grund er det jo et samspil mellem udlejer og lejer, hvor der er opsat regler for samspillet. Og hvis begge følger dem og opfører sig fornuftigt og rimeligt, så fungerer samarbejdet.

Det vil derfor være rart, at lejerforeningen svarer lejere en smule mere nuanceret. Så får man da indtryk af at man ikke kun har til hensigt at tryne udlejere, men i stedet rådgiver under hensyntagen til både lovgivning og almindelig sund fornuft, dvs. rimelighed.

Orla Simonsen

 

*

Svar til Orla Simonsen

Når det drejer sig om opsigelser, er vi i lejerforeningerne ganske rigtigt meget unuancerede. Det er trods alt lejerens bolig, det drejer sig om. Det er ikke lejeren, der vil tvinge udlejeren til at flytte ud af sin bolig – det er omvendt.

Når ens bolig er på spil, må man som lejer bruge alle de midler, som lovgivningen stiller til rådighed. Derfor er det min pligt som rådgiver, at gøre lejeren opmærksom på de muligheder lejeren har for at tvinge udlejeren til forhandlingsbordet.

Hvis du læser mit oprindelige svar til spørgeren, kan du se, at jeg netop peger på, at løsningen skal findes ved forhandling. Men enhver forhandling starter med, at parterne stiller krav. Og kravene skal bygge på en korrekt forståelse af lovgivningen. Det er det vi hjælper lejerne med.

Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Om Jakob Lindberg

Født i 1949. Uddannet sociolog ved Københavns Universitet. Har været aktiv i lejerbevægelsen siden 1974. Lejerrepræsentant i flere huslejenævn. Boligdommer. Formand for Køge Lejerforening. Organisatorisk sekretær i Danmarks Lejerforeninger