Hvem bliver sorteper, når sagerne slutter?

I enhver konkurs drejer det sig om at placere ansvar. Forfatteren beskriver i denne artikel det komplicerede magtspil, der foregår i retssystemet. Han peger på, at nogle af taberne kan blive de lejere, der ulykkeligvis lod sig vælge til boligforeningens bestyrelse, og som derved kan blive gjort medansvarlige.

Vestre LandsretUnder retsmødet 5.-6.2.2014 bemærkede undertegnede tilhører bl.a. følgende ved at lytte til de mange vidner og parter, der udtalte sig:
Hvorvidt Rønnebro også ville begære alle afdelingerne konkurs, foruden hovedafdelingen, dét blev først afgjort aftenen før det aftalte møde i Skifteretten i Randers kl. 09 den 8. december 2011. Og Rønnebro’s beslutning om kun at lade begæringen omfatte hovedafdelingen – og nul afdelinger – dét blev først oplyst til Randers Kommunes advokat, Henrik Qwist, da han nogle minutter før retsmødet løb på en anden advokat (fra Holst Advokater) „på trappen“. Her bekræftede Rønnebro’s advokat, at de underskrevne konkursbegæringer vedr. hver enkelt afdeling var blevet efterladt „hjemme på kontoret“ i Århus. Så det alene var hovedafdelingen.
Når afdelingerne slap for konkurs-begæring 8. december 2011, skyldtes det åbenbart primært nogle intensive telefonsamtaler, som Rønnebro og især en Holst-advokat havde ført 7. december. med Landsbyggefondens juridiske rådgiver, advokat Asger Larsen. Denne havde overbevist Århus-advokaten og Rønnebro om, at Landsbyggefonden i fremtiden KUN ville kunne yde støtte til afdelinger, der ikke var omfattet af en konkurs.

Selvrådige embedsmænd

Det var åbenbart magtpåliggende for de involverede embedsmænd på Laksetorvet [rådhuset i Randers Kommune / red] at holde sagens alvor væk fra byrådet – og væk fra byrådets økonomiudvalg – så længe som muligt. Embedsmændene, anført af direktør Lene Andersen, ville åbenbart selv prøve at klare problemerne i november-december 2011. Så vidt muligt uden at inddrage Bjarne Overmark og de andre medlemmer af byrådet og dets 9-mand store Økonomiudvalg.

Ingen fejl i rapporten

Ingen havde indvendinger mod kvaliteten af dén rapport, som Anders Rønnebro 7.12.2011 afleverede til Randers Byråd – en rapport på et halvt hundrede sider plus en serie omfattende og grundige bilag. Ikke én kunne pege på én eneste fejl i analysen under de to dages retsmøde i februar. Ej heller var der en eneste kritik af dét arbejde, som Rønnebro og hans „hjælpere“ havde udført på anmodning fra Randers Byråd.
Sagen handler åbenbart „kun“ – eller mest – om, hvem der skal betale regningen, altså de ca. 1,7 mill. kr. Og HVIS Randers Kommune bliver dømt til at betale, forsøger kommunen at videresende mest muligt af regningen til AAB (v/ direktør Anders Rønnebro) og til Holst Advokater. Kommunens krav mod Århus-folkene føres som en såkaldt adcitations-sag, dvs. som en „tilknytnings-sag“. Dét betød i praksis, at retssagen i Randers fremstod ekstra kompliceret og mudret for os ikke-jurister. Bl.a. skulle advokat Henrik Qwist hele tiden havde to modsatrettede kasketter på under sagen – både som advokat for sagsøger mod Århus-folkene OG som advokat for sagsøgte Randers kommune. I begge roller var Qwist hele tiden sekunderet af direktør Lene Andersen – men fik også støtte af et par fremtrædende embedsmænd, bl.a. vidnerne Lars Peter Salhøj og tidl. jurist i afdelingen, Mona Blumensaadt Andersen.

Hovedsagen starter i Vestre Landsret

Nok for nu om sagen vedrørende regningen på 1,7 mill. kr. Nok for nu, fordi sagen jo først slutter 19. marts og derefter formentlig bliver anket videre til Vestre Landsret. Men også „nok for nu“, fordi der trods alt er tale om „pebernødder“ i dén sag.
Altså hvis man sammenligner med dén dobbelt-sag, som først starter op i Vestre Landsret om et års tid. Det er sagerne, hvor de to kuratorer har stævnet bl.a. Randers Kommune, Randers Bolig, Randersegnens tidligere forretningsfører Svend Aage Nielsen – OG hver enkelt af de 7 medlemmer af bestyrelsen for Randersegnens Boligforening.
De to kuratorer kræver 20 mio. kr. fra hvert enkelt medlem af bestyrelsen
Hvert enkelt bestyrelsesmedlem afkræves i stævningen en erstatning på 20 mill. kr. Det gælder også ex-viceborgmester Steen Bundgaard, Randers, og de to andre politikere, der var udpeget til bestyrelsen af de to kommunalbestyrelser i Norddjurs og Syddjurs.

Lejere stævnes

Kravet om 20 mill. kr. til konkursboet/kuratorerne gælder også hver af de 4 lejere, der havde ladet sig vælge til hovedbestyrelsen, bl.a. ex-formanden Anette Press, der optrådte som vidne i Retten i Århus 20. november 2013.
Hvilken juridisk støtte – og hvilken forsikrings-dækning – disse bestyrelsesmedlemmer får, véd jeg ikke. Men jeg håber, de hver for sig får tildelt en advokat af samme format som Asger Larsen, der førte sagen i Århus i overbevisende stil.
For mig at se må det være en påtrængende opgave for BL/Landsbyggefonden at friholde disse 4 bestyrelsesmedlemmer for erstatningskrav, der ligger over, hvad de måtte kunne få fra et forsikringsselskab. På samme måde som BL/Landsbyggefonden før retssagen i Århus havde lovet at holde os lejere og vore sagsøgte afdelinger skadesløse

Ole Kragelund er lejer i Afdeling 72 i Randersegnens Boligforening / RandersBolig og medlem af Randers Lejerforening

Om Jakob Lindberg

Født i 1949. Uddannet sociolog ved Københavns Universitet. Har været aktiv i lejerbevægelsen siden 1974. Lejerrepræsentant i flere huslejenævn. Boligdommer. Formand for Køge Lejerforening. Organisatorisk sekretær i Danmarks Lejerforeninger