Antennebidrag nedsat med 67 % med tilbagevirkende kraft

En udlejer i Borup på Midtsjælland blev af huslejenævnet pålagt at nedsætte antennebidraget fra 100 kr. om måneden til 32,50 kr. De klagende lejere fik hver ca 2.500 kr. retur i for meget betalt antennebidrag.

 

Af Jakob Lindberg

I en privat udlejningsejendom i den lille stationsby, Borup bor 27 lejere. Forholdet til udlejeren er anstrengt, og huslejenævnet har igennem de seneste 2 år behandlet mange sager i ejendommen.

En af dem drejede sig om antennebidraget. Der er tale om et beskedent antennebidrag på 100 kr. om måneden, fordi der ikke leveres andet end de pligtige kanaler fra DR samt Hovedstaden, Folketinget og TV2 Lorry.

Alligevel undrede 4 lejere sig over, hvad de egentlig fik for pengene.

 

Huslejenævnet

Køge Lejerforening hjalp dem med at indbringe sagen for huslejenævnet. Lejerforeningen klagede over, at den årlige indtægt for udlejeren var 32.500 kr., og at dette beløb langt overstiger de rimelige omkostninger i form af strøm og reparationer.

Der er i ejendommen to anlæg. Et gammelt analogt anlæg fra 1995 som er mere end 20 år gammelt. Et mere moderne telefonanlæg kom til i 2002 og har derfor 14 år på bagen. Endelig blev der i 2010 etableret et fiberanlæg til TV og bredbåndsmodtagelse.

Selve antennen er afskrevet for længst, og da der kun er meget begrænsede reparationsudgifter, bad lejerforeningen huslejenævnet om at kontrollere udgifterne.

 

Budget

Udlejer fremlagde et budget for 2015. Heraf fremgik det, at udlejer havde udgifter for kap 47.000 kr. – eller 144 kr. om måneden for hvert lejemål.

Af de 47.000 kr. var de 33.000 kr. afskrivning og forrentning af de tre anlæg. Her havde udlejer regnet med en afskrivning på 10% om året, hvilket  betyder, at anlæggene skal afskrives (tilbagebetales) over 10 år.

Dermed bekræftede han at de to ældste anlæg for længst var afskrevet.

Ved afskrivning forstås, at udlejer får tilbagebetalt beløbet. Ved forrentning forstås, at udlejeren får dækket det rentetab, han har lidt ved at lægge beløbet til anskaffelsen ud.

 

Huslejenævnet

Nævnet godkendte kun, at der skulle betales for fiberanlægget med en ydelse på 13,2 % af anskaffelsesudgifter på 42.555 kr. – det blev 5.578 kr.

Man godkendte diverse udgifter til elektricitet, forsikring og vedligeholdelse på 2.360 kr. samt en administrationsudgift på 95 kr./lejemål om året, eller 2.565 kr.

I alt blev godkendt 10.503 kr./pr år for hele ejendommen – hvilket svarer til 32,50 kr. pr måned per lejemål.

 

Tilbagebetaling

Da antenneudgifterne burde have været nedsat for mange år siden, blev udlejer pålagt at tilbagebetale de opkrævede antennebidrag 3 år tilbage fra det tidspunkt sagen blev indbragt.

De 4 lejere fik hver mellem 2. 193 kr. og 2.733 kr. retur.

Udlejer har anket sagen til boligretten, hvor den er under forberedelse.

 

Retspraksis

Mange udlejere mener, at når de har forbedret en ejendom ved at etablere fællesantenne, så kan man i al fremtid opkræve beløb til forrentning og afskrivning.

Sådan er det med forbedringer af bygningen, f.eks. hvis man forbedrer isoleringen på et loft. Her kan udlejeren få et forbedringstillæg, som i princippet gælder evigt. Til gengæld har han forpligtelsen til at opretholde værdien af forbedringen ved at forny isoleringen, hvis den forringes.

Loven om antennebidrag i lejelovens § 46 c er anderledes. Her har udlejeren ikke nogen pligt til at opretholde fællesantennen. Til gengæld kan han kun opkræve beløb til forrentning og afskrivning i en tidsbegrænset periode – nemlig indtil anskaffelsesudgiften er afskrevet eller tilbagebetalt

 

Kolding

Det slog Vestre Landsret fast i en dom, der drejede sig om præcis det samme som i Borup-sagen.

Den angik en ejendom i Kolding, hvor udlejeren i 1996 købte en ejendom, hvor der i forvejen blev opkrævet et beløb på 21.420 kr. til forrentning og afskrivning af anlægget.

Den nye ejer fortsatte med at opkræve beløbet. Da sagen kom i huslejenævnet, kunne han ikke fremlægge dokumentation for anskaffelsessummen. Huslejenævnet afviste derfor at han kunne opkræve de 21.430 kr.

Udlejer ankede til både boligretten og landsretten.

Landretten slog fast, at man ikke kunne få et stedsevarende forbedringstillæg ved at etablere fællesantenne Da udlejer ikke kunne dokumentere anskaffelsessummen, kunne han ikke medtage beløbet.

 

Kilde: Vestre Landsret den 3. november 2015 (VL.B0828-14)

Om Jakob Lindberg

Født i 1949. Uddannet sociolog ved Københavns Universitet. Har været aktiv i lejerbevægelsen siden 1974. Lejerrepræsentant i flere huslejenævn. Boligdommer. Formand for Køge Lejerforening. Organisatorisk sekretær i Danmarks Lejerforeninger