400.000 almene husstande bør ikke finansiere kommunal socialpolitik

Regering og Folketing har siden ”Regeringens Byudvalg” blev oprettet i 1994 år efter år pålagt Landsbyggefonden at bidrage med mange penge til støttepædagoger, beboerrådgivere, kriminalpræventivt arbejde, børneklubber, mødreklubber, beboerhuse, osv. især i de såkaldte ghettoområder.

 

En malkeko

Dette er ikke længere udtryk for nogen større retfærdighed, men for at regering og folketing har fundet en malkeko, der ikke protesterer, trods det at den er gammel og nedslidt, og selv har behov for midlerne.

Oprindelig var Landsbyggefonden en god ide, der skulle sikre et minimum af henlæggelser / tvangsopsparing og gensidig forsikring.

Oprindelig, da olie næsten intet kostede og varmen var billig, tænkte man: ”en bolig er en bolig”, men som bygningsstandarden har udviklet sig, og varmen er blevet kostbar, er de gamle boliger, der betaler til Landsbyggefonden, standarden taget i betragtning, blevet dyre, mens de nyere og de, der modtager støtte, er blevet relativt billige.

Nu hvor indbetalingerne til Landsbyggefonden vokser og misbruges til andre formål, bør det overvejes at reducere indbetalingerne og overlade mere til afdelingerne.

 

Socialpædagogik

Det er utilstedeligt at disse ca. 400.000 almene husstande via Landsbyggefonden betaler for socialpædagogiske foranstaltninger i Askerød, Vollsmose, Gellerup, Mjølnerparken, osv. i alt 33 områder.

Sociale og socialpædagogiske opgaver er indiskutabelt kommunernes ansvar. Kommunerne skal pålægges at leve op til de sociale forpligtelser i bl.a. serviceloven uanset om boligerne er private eller almene. Opgaverne skal betales af de kommunale kasser, ikke af uskyldige lejeres husleje i andre dele af landet!

 

Om Jakob Lindberg

Født i 1949. Uddannet sociolog ved Københavns Universitet. Har været aktiv i lejerbevægelsen siden 1974. Lejerrepræsentant i flere huslejenævn. Boligdommer. Formand for Køge Lejerforening. Organisatorisk sekretær i Danmarks Lejerforeninger