København ”skylder” lavindkomstgrupperne 44.000 lejligheder

 

Tema: Boligpolitik

København ”skylder” lavindkomstgrupperne 44.000 lejligheder

Af Lars Vestergaard
Københavns kommunes nedlæggelse af små boliger, uden at bygge erstatninger, har reduceret antallet af små boliger under 60 m2 med 25.505 siden 1983.  Samtidig blev19.000 kommunale boliger til husvilde solgt i 90-erne.

Dermed ”skylder” København i alt 44.000 billige boliger til folk med små indkomster, studerende og enlige.

Dette er hovedårsag til de vildt stigende priser på små elendige andels- og ejerboliger i København. Købene bliver finansieret ved hjælp af kreditværdige familiemedlemmers familiekøb, mens de der ikke er kreditværdige bliver husvilde – hjemløse.

I stedet for at nedrive og modernisere eksisterende boliger, bør beskæftigelsen i byggeriet, sikres ved at fremme opførelse af tusinder af mindre almene boliger, bl.a. kollegier og ungdomsboliger og ”skæve boliger” rundt om i Hovedstaden, fortrinsvis i de 5 kommuner, der er underforsynede med almene boliger.

 

5 uansvarlige kommuner

Hovedstadens underforsyning med almene boliger omfatter flg. 5 kommuner: København har kun 20,17 % almene boliger, Gentofte 4,17 %, Vallensbæk 7,44 %, Frederiksberg 13,46 % og Dragør 15,6 %.

Disse 5 viser alle stor modvilje mod at bygge støttet byggeri. – Der imod har de veldrevne omegnskommuner langt flere almene boliger; men det hjælper ikke de boligsøgende i de 5 kommuner, og det lægger et urimeligt stort socialt pres på de almene afdelingers ledelser gennem den sociale boliganvisning.

 

20 % almene er utilstrækkeligt.

Den tidligere regering proklamerede som 2020-mål at mindst 80 % skal være gode til at læse og regne.  Men hvad med resten?

Når der i de 5 rige hovedstadskommuner kun er mellem 4 % og 20 % almene boliger til de dårligst fungerende, og disse skal vælge afdelingsbestyrelser til at lede juridiske, tekniske og økonomiske forhold, så kan det let gå galt.

Lektor Lotte Jensen, KU, advarede i hendes mursten af en Ph.d. afhandling i 1997 helt som Stig Eriksen, AKB om problemet: Afdelingsbestyrelserne har fået mange beføjelser, samtidig med at beboersammensætningen på grund af det sociale pres bliver ringere og ringere.

”Når beboerdemokratiet bliver repræsentativt for beboersammensætningen, så vælter det hele.”

Når mentale handikap og ”udfordringer” overskygger afdelingsbestyrelsernes opgaver, så bliver de ansatte nærmest alene om ansvaret og magten.

Beboerdemokratiet i den almene boligsektor, er selskabernes øverste politiske ledelse., og den lider under den skæve befolkningsudvikling. Den almene boligsektor stå i stigende grad tilbage med de svageste beboere.  Det hjælper de blandede ejerformer ikke på.

At blande bebyggelser af ejere med bebyggelser af lejere sikrer nok et bredt kundeunderlag til butikkerne og et bedre skattegrundlag; men beboerdemokratiet bliver ikke hjulpet, før der bliver gjort plads til en del af de 80 % velfungerede blandt de socialt anviste.

Derfor er der behov for langt mere end 20 % almene boliger i samtlige hovedstadens kommuner, helst mindst 30 %, så de velfungerende kan medvirke til at styrke beboerdemokratiet, og den politiske ledelse.

 

Et forslag:

De kommunale grundkapital-indskud, i de 5 kommuner kunne som forsøg sænkes, under forudsætning af at disse 5 kommuner lover at bygge væsentligt mere end 20 % alment byggeri årligt, ind til de når 25-30 % almene boliger i de enkelte kommuner.

 

Et andet forslag:

Skitseforslag til variable kommunale indskudslån til grundkapital

 

Det samlede boligbyggeri årligt: 0-15.000 15.000-20.000 20.000-25.000 25.000 –
Almennyttig tomgang i den enkelte kommune (ledige boliger i promille af samtlige almene boliger i kommunen) 0-1 promille

Fuldt udlejet

0 % 5 % 10 % 15 %
1-5 promille

Delvis udlejet

5 % 10 % 15 % 20 %
5 – promille

Mange ledige boliger

10 % 15 % 20 % 25 %

 

Det bør være billigere for kommunerne at bygge, hvis der er fuldt udlejet. Om laveste grænse skal være helt nede ved nul eller 0,5 eller 1,0 promille kan diskuteres. Derimod må det være rimeligt at kommunerne skal betale, hvis de insisterer på at bygge trods en tomgang over 5 promille.

 

Modellen ville under den seneste bolig-boble 2003-2008 have medført et krav om grundkapital på 15-20-25 %, og altså højere end de daværende 14 %, og dermed have været en bedre dæmper på byggeaktiviteten.

Til gengæld vil modellen i tider med lav byggeaktivitet gøre det ekstra billigt at dække behovet for boliger i kommuner uden tomgang.

Om Jakob Lindberg

Født i 1949. Uddannet sociolog ved Københavns Universitet. Har været aktiv i lejerbevægelsen siden 1974. Lejerrepræsentant i flere huslejenævn. Boligdommer. Formand for Køge Lejerforening. Organisatorisk sekretær i Danmarks Lejerforeninger