Overskud – hvad siger loven?

5.  november 2015
Tema: Overskud i almene boliger
Af Jakob Lindberg
I en almen boligafdeling gælder princippet om balanceleje. Det betyder at de samlede lovlige udgifter og de samlede lovlige indtægter skal være lige store.

Det fremgår af § 66 i den såkaldte driftsbekendtgørelse (Bekendtgørelse om drift af almene boliger, mv.)

  • 66, stk. 2. I driftsbudgettet for en afdeling af en almen boligorganisation eller en selvejende institution skal lejen for afdelingens boliger og øvrige lokaler være fastsat således, at der er balance mellem samtlige udgifter og indtægter i afdelingen, jf. § 76, stk. 1.

Men ét er budgettet. Når regnskabsåret er slut, viser det sig altid, at resultatet er blevet anderledes end man regnede med. Hvis der er underskud, overføres dette til en såkaldt ”resultatkonto” som et minusbeløb. Hvis der er overskud, skal man først modregne det i eventuelle ”underfinansieringer”. Det vil sige gældsposter, der er opstået som følge af at man har optaget for lidt i lån til at dække en investering.

Hvis der ikke er sådanne underfinansieringer overføres overskuddet til resultatkontoen¨ som et plusbeløb.

Dette får konsekvenser næste gang der skal lægges budget. Herom står der i driftsbekendtgørelsen:

  • 66, stk. 3. Eventuelle indeståender på afdelingernes resultatkonto, jf. § 74, skal budgetteres afviklet over højst 3 år.

Disse meget udførlige regler blev indført som følge af en sag i Nordjylland, der begyndte i en af Danmarks Lejerforeningers lokalforeninger.

 

Skandalen om overskud

Skandalen startede med at Køge Lejerforening klagede over store overskud i nogle bestemte afdelinger. Dette fik to journalister fra Nordjyske Stiftstidende til at lave en undersøgelse i Nordjylland, som viste, at systematiske overskud var vidt udbredte.

Det fik Socialministeriet til at undersøge problemet på landsplan. Undersøgelsen bekræftede, at systematiske overskud var vidt udbredte. Resultatet blev at man ændrede reglerne således, at overskuddene blev mere synlige ved at de skal fremgå af resultatkontoen.

 

 

Systematiske overskud

I ministeriets undersøgelse viste man denne tabel.

 

Procentvis overskud tre år i træk Antal afdelinger Procent af alle afd.
0 3.645 52
1 2.065 30
2 1.359 19
3 915 13
4 602 9
5 409 6
6 278 4
7 178 3
8 123 2
9 91 1
10 75 1

 

Tabellen viste hvor stor en procentdel af landets afdelinger, der havde systematiske overskud af forskellig størrelse. Af tabellen fremgår det f.eks., at 915 afdelinger eller 13% af alle afdelinger havde haft et overskud på mindst 3 % i alle de tre undersøgte regnskabsår. Man kan også se, at 278 afdelinger svarende til 4 % af alle afdelinger, havde et overskud på mindst 6 % i alle tre år.

Socialministeriet drog ikke i denne undersøgelse nogen klar konklusion om, hvorvidt en bestemt overskudsgrad er for høj eller ej. Men de skrev indirekte, at et systematisk overskud på 3 % er for højt.

 

Nye regler

Sagen fra Nordjylland førte til, at Socialministeriet ændrede reglerne, således som det er beskrevet i indledningen til denne artikel. Før disse regler trådte i kraft i 2010, skulle et eventuelt overskud lægges oven i henlæggelserne. På den måde forsvandt de tidligere års overskud ud af regnskaberne.

Nu kan man følge saldoen på kontoen for opsamlet overskud (resultatkontoen). Samtidig pålægges boligorganisationerne at tilbageføre overskuddene. På den måde er et overskud i 2015 med til at mindske den huslejeforhøjelse, der kommer i 2017. I visse tilfælde kan boligorganisationerne være tvunget til at sænke huslejen.

Som det fremgår af en anden artikel i dette tema, så er der en del boligorganisationer, der ikke følger reglerne, f.eks. fordi man undlader at tilbageføre overskuddene.

 

Om Jakob Lindberg

Født i 1949. Uddannet sociolog ved Københavns Universitet. Har været aktiv i lejerbevægelsen siden 1974. Lejerrepræsentant i flere huslejenævn. Boligdommer. Formand for Køge Lejerforening. Organisatorisk sekretær i Danmarks Lejerforeninger